McCains mand byder op til mudderkastning

John McCains misundelse over og besættelse af Barack Obama er grænseløs, skrev en politisk kommentator i sidste uge i den amerikanske avis Pittsburgh Post-Gazette.

"For at finde samme misundelse skal man tilbage til Shakespeares Othello og Iagos dødelige besættelse af den charmerede Cassio. Eller i hvert fald til 1968, hvor Nixon med misundelse så på Robert Kennedys rockstjernestatus," lød kommentatorens vurdering.

Om misundelsen og McCains forhold til Obama har shakespearske dimensioner er vanskeligt at vurdere udefra. Men hvis republikanernes præsidentkandidat McCain gennem foråret har skelet lidt misundeligt til sin demokratiske modkandidat Barack Obama, er det ikke svært at forstå.

Blandt mange amerikanerne har Obamas taler skabt euforiske tilstande, hans budskaber eftertænksomhed og hans hudfarve håb for fremtiden. Meningsmålinger har i foråret igen og igen vist, at 55 til 65 procent af vælgerne foretrækker Obama som præsident, der samtidig i folkemunde bliver kaldt alt fra "fænomenet" til "et symbol på det nye USA".

Over for det står McCain. Nok er han krigshelt fra Vietnam, men amerikanere er kørt trætte i krig. Nok er han kendt for sin modstand mod dele af præsident Bushs politiske forslag, men som republikaner kan han ikke undgå at have en rem af Bushs hud, som vel at mærke er en af historiens mest upopulære amerikanske præsidenter.

Hvad kan McCain så gøre, når han gerne vil være præsident for De Forende Stater? Han kan bringe det tunge kavaleri ind i valgkampen, og det gør man bedst ved at ansætte spindoktoren Steve Schmidt, også kaldet 'Kuglen'. Schmidt havde første arbejdsdag den 2. juli.

Elev af Rove

Når det kommer til valgkampe, er Steve Schmidt ikke hvem som helst. Schmidt har i mange år arbejdet tæt sammen med og lært af Bushs politiske rådgiver Karl Rove; en af den politiske kommunikations største guruer.

Tilhængere af Rove har begejstret kaldt ham for en af de dygtigste spindoktorer nogensinde, mens modstandere med afsky har kaldt ham for en af historiens mest kyniske og opportunistiske rådgivere.

Alle parter er dog enige om, at Karl Rove er hjernen bag Bushs valgsejre i 2000 og 2004, hvor han på imponerende vis aktiverede de republikanske græsrødder og fik vendt modkandidaternes styrker til svagheder.

Efter at have været oppe mod Karl Roves nøje planlagte kampagne endte intellektuelle Al Gore med, i vælgernes øjne, at fremstå som en elitær og verdensfjern venstrefløjsaktivist, og siden stod krigshelten John Kerry i 2004 tilbage som en forfængelig kujon, der højst kunne finde ud af at bruge 1500 dollars på et frisørbesøg.

"Ram de andre, hvor de føler sig stærkest," som Rove svarede engang, da han blev spurgt om, hvad opskriften på hans succes var.

Steve Schmidt kommer som en ung stræbsom elev ud af Rove-skolen, hvor klichéen om, at målet helliger midlet, i den grad gælder, når målet er at få valgt den republikanske kandidat. Steve Schmidt var medarbejder i Bushs 2004-valgkampagne og ledede derefter den succesfulde kampagne, hvor Arnold Schwarzenegger blev genvalgt som guvernør for Californien. Frem til ansættelsen i McCain-kampagnen har han fået højreorienterede dommere ind på flere domstolsniveauer i USA.

Strategien har altid været en hyper-aggressiv stil med fokus på angreb mod modkandidatens person.

Piedestalen vælter

Med sit kuglerunde skaldede hoved er det oplagt, at Steve Schmidt i pressen også går under navnet "The Bullet" (Kuglen, red.). På engelsk betyder 'bullet' også projektil - og at ramme modkandidaten hårdest muligt, det er hvad Schmidt tror på som vejen til en valgsejr. I slutningen af juli holdt Steve Schmidt en telefonkonference med de andre topfolk i McCains kampagne.

"Nu slutter det," sagde Schmidt med henvisning til McCains forsøg på at føre en elegant positiv kampagne, der - i Schmidts øjne - altid endte med at drukne i Obama-mania og de såkaldte 'seniormoments', hvor McCain indrømmer, at han ikke kan finde ud af at bruge internettet og efterfølgende bliver til grin i pressen.

24 timer efter beskyldte McCain Obama for at spille racekortet, altså forsøge at vinde sympati på at være sort, og siden er kampen om præsidentembedet blevet stadig mere beskidt. Overskrifterne er ikke længere emner, men personerne Obama og McCain selv. For Steve Schmidt ved fra sin tid med Rove, at når McCain for eksempel beskylder Obama for ikke at besøge sårede soldater eller for at være lige så kvalificeret til at lede landet som Paris Hilton, så må Obama-lejren på et tidspunkt svare igen.

Og er der noget et "fænomen" som Obama - ham der skulle repræsentere alt det modsatte af folk som Bush og Karl Rove - ikke kan tåle, så er det at komme ned fra piedestalen til en god klassisk omgang politisk mudderkast.

Indtil videre ser Schmidts strategi ud til at virke. De fleste meningsmålinger viser nu nærmest dødt løb mellem de to kandidater, og de store populære talkshows gør ikke længere kun grin med McCain. Med en reference til den nærmest religiøse begejstring omkring Barack Obama, sagde Jon Stewart fra The Daily Show for eksempel før Obamas rundrejse i Mellemøsten, "at Obama skulle afsted for at besøge sin fødeby Bethlehem."

Som Steve Schmidt også sagde på telefonkonferencen: "Det handler om at skyde ham ned fra piedestalen". De næste måneder vil vise om projektilet rammer.