"Labour at war" (Labour i åben krig) lød overskrifterne i de britiske aviser i går. Udenrigsminister David Milibands slet skjulte udfordring af Gordon Brown er ikke blevet positivt modtaget af den britiske offentlighed - endsige af mange partikollegaer.
Ifølge en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet YouGov vil Labour tabe endnu flere stemmer til de konservative hvis David Miliband overtager formandsposten i det kriseramte britiske regeringsparti.
Målingen viser, at 25 procent ville stemme på partiet, hvis Gordon Brown er dets leder. Kun 24 procent vil stemme på partiet, hvis David Miliband var formand. De konservative derimod står med 47 procent af stemmerne til den største valgsejr siden Margaret Thatchers storhedstid i 1983.
Striden i Labour blussede op, da udenrigsministeren tirsdag - dagen efter premierminister Gordon Brown var taget på ferie - skrev en kronik, der kritiserede partiets politik - og dermed indirekte premierministeren. Torsdag gentog han sin kritik i det populære radioprogram The Jeremy Vine Show på BBC2.
Geraldine Smith, et menigt medlem af parlamentet som står Brown nær, kritiserede i går Miliband for at være "umoden" og opfordrede Gordon Brown til at fyre sin udenrigsminister.
"Jeg kan ikke se, hvordan han kan fortsætte, når han i et direkte radioprogram kritiserer regeringens politik," sagde Geraldine Smith.
Umulig at vælte
Kilder omkring Miliband afviste, at han var illoyal.
"Dette interview var planlagt for måneder siden. Vi kunne ikke aflyse et interview med et populært radioprogram," siger Milibands rådgiver Ravi Gurumorphy til Information.
Ifølge kilder på BBC var programmet dog kun arrangeret for "få uger siden".
At vælte en siddende formand er noget nær en umulighed i Labour. Det kræver tilslutning fra omkring 10 procent af de siddende parlamentsmedlemmer. Det er aldrig før sket. Alt tyder derfor på, at Gordon Browns position ikke kan trues. Det betyder, at den interne splid for åbent tæppe vil fortsætte. Det eneste, der kan stoppe den, er, at Gordon Brown beslutter sig for at træde tilbage - som den konservative leder Iain Duncan Smith gjorde i 2004.
Men Brown er ikke nogen Duncan Smith. Han forstår ikke, hvorfor han er upopulær. Resultatet er derfor, at magtkampen fortsætter, og at Labour sandsynligvis vil lide et katastrofalt nederlag til de konservative ved næste valg.
Det er aldrig sket i noget land udover USSR, hvis første præsident Sverdlov var jøde (I et klart tegn på hvem som bestemte og stod bag revolutionen, var en af de færste love vedtaget i den nye Sovjet et forbud mod antisemitisme) Israel og fornylig i Frankrig hvor Sarkozys moder var jødisk - at en jøde har ledet et land. Eftersom gode relationer med arabverdenen er vigtig - ikke mindst for at sikre en smooth flow af olie, og de altid - uanset havd de gør, vil blive beskyldt for at gå Israels ærinde --så er det helt utænkeligt i civiliserede lande som USA og UK at en fra dette segment skulle kunne blive præsident/premierminister.
So Milimeterband must continue to give measured responses - der er ikke andet for.
Iain Duncan Smith gik aldeles ikke selv - og slet ikke i 2004. Her tabte den nye leder Michael Howard valget som leder af de Konservative.
Duncan Smith blev i oktober 2003 mødt med et mistillidsvotum, hvor 15% af de konservative medlemmer af parlamentet skrev under på, at de ønskede et nye ledervalg (Smith blev valgt i 2001), og dette valg tabte Duncan Smith til Michael Howard.
Så at Brown skulle være særlig dum ved at holde fast i magten, mens Duncan Smith skulle have været en halv engel, holder ikke.
Til gengæld er jeg helt enig i, at Labour ikke ville klare sig bedre under Miliband, medmindre denne tror, at det hjælper megaenormt, at vælgerne lærer ham personligt meget bedre at kende ...
Så hvorfor Miliband ikke venter, indtil Brown har tabt det næste valg, er mildt sagt lidt af en gåde for mig.
Men når han begår en kronik, der kritiserer uden løsninger, siger "vi kan gøre det bedre" uden forslag til blot debatemner, og gør det uden at aftale det med i ledelsen og med lederen selv, så kan det næsten kun være et signal om, at Miliband gerne vil have magten nu, hvis der ellers er stemning for det.
vh CP
"Så hvorfor Miliband ikke venter, indtil Brown har tabt det næste valg, er mildt sagt lidt af en gåde for mig."
Måske er neocon-vennerne blot ivrige efter at få en ny marionet som premierminister, Brown er nok ikke lige så medgørlig, som Blair var det.
Et angreb på Iran kunne vel behøve UK's støtte.
"Så hvorfor Miliband ikke venter, indtil Brown har tabt det næste valg, er mildt sagt lidt af en gåde for mig."
Måske er neocon-vennerne blot ivrige efter at få en ny marionet som premierminister, Brown er nok ikke lige så medgørlig, som Blair var det.
Et angreb på Iran kunne vel behøve UK's støtte.