Note
Læsetid: 1 min.

Ny premierminister taget i ed

Udland
19. august 2008

En tidligere maoistleder, som har ført et 10 år langt blodigt oprør mod Nepals hindukongedømme, blev i går taget i ed som republikken Nepals første premierminister.

Pushpa Kamal Dahal, som stadig går under sit krigsnavn Prachanda, blev taget i ed foran hundreder af inviterede gæster. Kort tid efter ceremonien mødtes Prachanda, der var ledsaget af sine tidligere maoistiske sikkerhedsvagter, med de udenlandske diplomater i hovedstaden Kathmandu.

Nepals parlament vedtog i maj at afskaffe kongedømmet i Nepal. Med Prachandas indtræden i premierministerembedet er fredsprocessen i Nepal afsluttet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her