Læsetid: 2 min.

Nye FN-sanktioner mod Iran på vej

Israels forsvarsminister: Iran går efter bomben, og vi er klar med alle optioner
Udland
8. august 2008

Beirut - FN's atomvagthund i skikkelse af næstformanden for IAEA, finnen Olli Heinonen, landede i går i Teheran og varslede dermed en ny runde i nervekrigen mellem Iran og den såkaldte 'sekserklub' (de fem faste medlemmer af Sikkerhedsrådet plus Tyskland) og med Israel i kulissen.

'Sekserklubben's frist for et iransk svar på tilbud om øget teknologisk og økonomisk bistand til gengæld for en fastfrysning af produktionen af beriget uran udløb onsdag, og ifølge britiske og amerikanske talsmænd er der 'nu ingen vej udenom øgede sanktioner, efter at Iran har undladt et klart og positivt svar' på det, Iran ser som et FN-ultimatum. Iran hævder, at landets atomprogram har til formål at skaffe elektricitet.

IAEA's chef, Mohamed ElBaradei skrev i sin sidste Iran-rapport fra maj, at Teheran-regeringen tilbageholder vigtige oplysninger i forbindelse med IAEA's efterforskning af det iranske atomprograms mulige militære anvendelighed - kaldet 'væbniseringen'.

Iran afviser

Den iranske vicepræsident og leder af landets atomprogram, Gholam Reza Aghazaden, har afvist anklagen som "grundløs" og siger ifølge telegrambureauet AFP, at alt, hvad der vedrører "væbnisering" forhandles 'ad andre kanaler', hvor iranerne vil "følge op på sagen, hvis det skønnes nødvendigt". Med andre ord: Bland jer udenom!

I følge den britiske junior-minister, Kim Howell, er der 'enighed mellem de seks om at drøfte øgede sanktioner i Sikkerhedsrådet samtidig meduformelle kontakter mellem Javier Solana, EU's chefdiplomat, og den iranske sagsbehandler, Saeed Jalili. "Der er enighed om, at vi ikke har andet valg end at følge op med nye sanktioner, men vi kan gøre det i en to-sporet strategi," sagde Howell.

Den russiske FN-ambassadør, Vitaly Churkin, har imidlertid ikke hørt om den enighed, Howell taler om. "Nogle medlemmer taler om nye sanktioner, men der er ingen aftale eller fast konsensus om form og indhold," siger han og antyder således en sprække i den hidtige holdning, nemlig at Iran skal standse enhver aktivitet, der kan mistænkes at have militære formål.

Og i kulissen fortsætter Israel med at rasle med isenkrammet. Forsvarsminister Ehud Barak, der i stigende grad tér sig, som om han er premierminister, sagde således til den italienske avis Corriere della Sera, at et atombevæbnet Iran vil være "en trussel mod verdensordenen", og understregede, at "alle optioner er åbne og rede".

Israel, der ikke som Iran har underskrevet den internationale aftale om ikke-spredning af kernevåben, skønnes at have et arsenal på mellem 80 og 150 atom-sprænghoveder. Israelske diplomater anser en militær konfrontation som uundgåelig, hvis Iran ikke bøjer af for FN-presset.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Israel, der IKKE som Iran har underskrevet den internationale aftale om ikke-spredning af kernevåben, skønnes at have et arsenal på mellem 80 og 150 atom-sprænghoveder.

Det her er så ulogisk som det kan være, Iran har underskrevet aftalen og har til hensigt at producere el med deres a-værk imens Israel har 80-150 A-VÅBEN og har ikke underskrevet aftalen, er det ikke nærmere dem der skulle være under internationalt pres om at nedruste?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Der er en lille forskel på demokratiet Israel og det fascistiske teokrati Iran, der har truet med at udslette Israel ...

Du er lige så amoralsk og idelogisk forvirret som halvfjerdsernes venstrefacistiske Pol Pot-tilhængere

Jakob Schmidt-Rasmussen

Iranske islamister beundrer den stalinistiske terrorist Che Guevara så meget, at de mente at de forsøgte at danne en alliance mellem cubanske marxister og islamistiske shariatilhængere ved en konference i september 2007.

Che kan (ikke) lide Chamran …

Oversat og forkortet udgave af artiklen "Che like Chamran (http://www.iran-press-service.com/ips/articles-2007/september-2007/polit...)

Et forsøg på at omfavne den argentinske oprører Ernesto Che Guevaras søn og datter, ved at skabe en parallel mellem Irans islamistiske revolution og socialistiske revolutioner i Sydamerika på en fire-dages konference i september 2007, endte som en fiasko.

Efter at Aleida Guevara protesterede fra talerstolen mod, hvad hun opfattede som en forvanskning af sin fars ideologi, af den første iranske taler, Haj Saeed Ghasemi, blev den fire dage lange konference ”Che like Chamran”, der startede den 25. september, aflyst og de latinamerikanske gæster forlod diskret konferencen.

Konferencen titel, ”Che like Chamran” var valgt på grund af ligheden mellem de to oprøreres navne og fordi både Che og iraneren, Mostafa Chamran, kæmpede sammen med oprørere i andre lande, end deres hjemland. Men der stopper ligheden også, anset hvilket synspunkt, det var arrangørernes hensigt at fremme.

Chamran, der er ingeniør uddannet i USA og islamist, hjalp Musa Sadr med at stifte Amal-bevægelsen i det sydlige Libanon og kæmpede sammen med Amal-guerillaer i slutningen af halvfjerdserne. Ayatollah Khomeini udnævnte ham til den unge islamiske republiks forsvarsminister og han organiserede og anførte de paramilitære styrker i den tidlige fase af krigen mellem Iran og Irak (1980-1988) og blev dræbt i et slag i Khusistan-provinsen i 1981.

Konference var organiseret af studentermilitsen på Teheranuniversitet og de fremmødte var hovedsageligt ligesindede fra adskillige andre universiteter, eller medlemmer af ekstreme studenterorganisationer, som f.eks. PJSM, der stærkt støtter Ahmedinejads politik. Disse grupper organiserer med jævne mellemrum demonstrationer og protestoptog mod USA og andre vestlige lande.

”I dag er kommunismen smidt i historiens affaldsspand, som ayatollah Khomeini forudså”, sagde Ghasemi til konferencen og tilføjede, at den eneste måde verden kan frelses på er gennem ”den religiøse retfærdighedsbevægelse”.

Uanfægtet holdt en indigneret Aleida Guevara sin egen tale ”i det cubanske folks navn”. ”Vi er en socialistisk nation”, fastslog hun og tilføjede, at det cubanske folk var taknemmelig overfor Sovjetunionen og at der aldrig havde været nogen uenighed mellem de to nationer, som Ghashemi hævdede, der var. Hun rådede ham til ”altid at henholde sig til de originale kilder, i stedet for oversættelser, hvis han ville lære Che Guevaras holdninger at kende”. (Som om, det var dét, Ghasemi var ude på … Min tilføjelse).

”Min far talte aldrig om Gud. Han mødte aldrig Gud. Min far vidste, at der ikke findes nogen absolut sandhed”, sagde Aleida, som et svar til Ghasemis tale. De statsejede nyhedsagenturer, omtalte kun konferencen kort og udelod de fleste af Aleidas kritiske bemærkninger.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Måske var det en bedre ide, at støtte den iranske venstrefløj, end at støtte det fascistiske regimes forsøg på at skaffe sig atomvåben.

Det iranske fascististregime massakrerede den venstrefløj, som havde støttet islamisterne under revolutionen:

Interview med Ali fra Iran, fra http://www.internationaltforum.dk/spip.php?article55:

"GAIA har interviewet Ali, som er politisk flygtning fra Iran og lever i eksil i Danmark. Ali er aktiv i ”Den Iranske Venstrefløjskoalition”, som består af forskellige venstrefløjspartier, organisationer og uafhængige personer.

Hvordan var situationen i Iran op til 1979?

Ali: I slutningen af 1977 og gennem hele 1978, efter årtiers undertrykkelse under Shahens regime, kom folk for alvor på banen med demonstrationer og aktioner; man strejkede på arbejdspladserne, f.eks. i den vigtige olieindustri, man aktionerede på universiteterne og i folkeskolen. Mange forskellige grupper i samfundet gik i aktion mod det USA-støttede Shah-regime. Oprøret var så omfattende, at man havde styrke til at bryde organisationsforbudene, man lavede strejkekomiteer og gik i millionstærke demonstrationer i Irans hovedstad Teheran.

Råbene der lød gennem gaderne var: For frihed og demokrati. Væk med Shahen. Bekæmp USA-imperialismen. Under Shahens regime var partier og fagforeninger illegale. Nøglepersoner fra oppositionen var blevet henrettet på stribe. Det var en politistat.

Da islamisterne stjal revolutionen

Under Shahen var der tale om et kapitalistisk samfund med monarki som styreform. Efter 1979 hvor Ayatollah Khomeini og islamisterne kom til magten, fortsatte det kapitalistiske samfund, men nu med et religiøst styre.

Den iranske befolkning var slet ikke forberedt på det regimeskifte, der snart skulle finde sted og havde ikke noget ønske om et islamisk styre. Men lige pludselig kom Khomeini og hans tilhængere på banen. Khomeini vendte under stor ståhej tilbage til Iran fra eksil i Irak og Paris. Det var imperialismen som bragte ham til magten. Året 1979 var midt i den kolde krig mellem det statskapitalistiske Sovjetunionen på den ene side og USA/den vestlige imperialisme på den anden side. Begge frygtede de socialistiske/progressive kræfter i Mellemøsten. USA vidste, at Shahens regime ikke fungerede i Iran. Der måtte findes en løsning, så kapitalismen ikke blev anfægtet - i Iran og dermed i Mellemøsten. Det spillede ind, at Iran er et geo-strategisk meget vigtigt område, ikke mindst på grund af olien og beliggenheden ved Den Persiske Golf.

The Green Belt Doctrine

Da var det, at imperialismen opfandt den berømte “Green Belt Doctrine”. Dens ophavsmand var præsident Carters sikkerhedsrådgiver Brzezinski. Den gik ud på, at hvis folk ville have revolution (socialisme), skulle man give dem religion! Man skulle altså indsætte religiøse/islamiske regimer de steder i Mellemøsten, hvor socialister og anti-imperialister truede imperialismens interesser. Navnet ”Green Belt” henviser til, at grøn er islams farve.

Lige pludselig skrev alle medier i Iran og Vesten om Khomeinis tilbagevenden, om hvordan han blev hyldet i Teheran ved sin tilbagevenden. Han blev nærmest båret til magten af Vesten. I Voice of America sendtes dag og nat propaganda for Khomeini, det samme på BBC og en persisktalende fransk radio. Og ’lige pludselig’ ankom der i tusindvis af kassetter med Khomeinis taler fra udlandet til Iran. I moskeerne pristes Khomeini som frelseren, der ville redde Iran fra Shahens diktatur.

På Guadeloupe-konferencen i 1978 havde USA, Frankrig, England og Tyskland - under ledelse af den franske præsident Giscard d’Estaing, besluttet, at Shahen skulle fjernes fra magten. Man sagde: Vi kan ikke støtte Shahen længere, vi støtter Khomeini. Det har Giscard d’Estaing skrevet en bog om.

Shahen blev ekspederet ud af Iran og sendt til USA.

Den tabte revolution

Hvordan reagerede befolkningen på den knuste revolution og magtskiftet fra det ene diktatur til det andet?

Ali: Folk fandt hurtigt ud af at i stedet for et politisk diktatur, havde de nu et både politisk og religiøst diktatur. USA havde i forvejen militær og økonomisk kontrol med landet, og det skulle der ikke laves om på, da islamisterne overtog magten. USA vidste godt, at et islamisk regime ville være hardcore modstander af de revolutionære og progressive bevægelser og slå hårdt ned på dem. I starten af det islamiske regime lykkedes det at samle millioner til demonstrationer i Teheran - nogle gange under ledelse af Mujahedin, den islamisk orienterede opposition, og andre gange under ledelse af den revolutionære Folkefedayeen Guerilla. Begge havde vildt stor opbakning i befolkningen på grund af deres mangeårige militante modstand imod Shah-diktaturet.

Islamisterne gik fra første dag efter kvinderne; de skulle gå med slør. Kvinderne gik i protest på gaden og råbte: “Menneskerettigheder er universelle”. Snart viste regimet sit sande ansigt: det greb til fængslinger og tortur; forbød politiske organisationer, fagforeninger og kvindeforeninger; ophævede ytringsfrihed, strejkeretten osv. Aviser blev lukket. Våbnene krævet afleveret. Det var et terrorregime, som det iranske folk havde fået. Konklusion: Folket tabte revolutionen i 1979. Oprøret blev slået ned i et samarbejde mellem USA-imperialismen og det iranske borgerskab - og et islamisk regime tog over.

Men regimet kunne ikke fængsle folks tanker. Mange iranere har ikke glemt deres anti-imperialistiske overbevisning - selvom de er tvunget til at gå med slør og til at gå i moskeen. Mange iranere lever i eksil og holder kontakt med modstanden inde i Iran.

Det var for at imødegå den udbredte anti-imperialistiske holdning i befolkningen, at det islamiske regime foranstaltede studenternes besættelse af USA’s ambassade i Teheran i 1979. Man ville skabe et billede af et islamisk regime, som var uvenner med USA. Skabe en krise. I USA var Jimmy Carter præsident. Det blev udråbt som en sejr for ham, at han kunne fremstå som den, der ‘befriede’ de amerikanske gidsler i ambassaden. Jimmy Carter kunne sige: Vi er i kamp med islamismen. Og det iranske regime kunne sige: Vi er i kamp med imperialismen. Besættelsen af USA-ambassaden var et rent show!

Imens levede det iranske folk i stigende ufrihed. Regimet forsøgte at oppiske nationalistiske og islamistiske følelser - det angreb Irak og indledte krigen, der varede fra 1980-88.

Regimet slog al indre uro ned. Efter krigen mod Irak gennemførte man en massakre på næsten 15.000 politiske fanger i løbet af 2 måneder."

Vilhelm von Håndbold

@ Jacob Messerschmidt-Rasmussen:

"Der er en lille forskel på demokratiet Israel og det fascistiske teokrati Iran, der har truet med at udslette Israel ..."

Hvis Israel er et demokrati, skal det bedømmes efter selvsamme standard som andre demokratier. Derfor er en udpegning af Israels atomsarsenal iht. Irans hypotetiske arsenal særlig relevant, for at få et klart billede af situationens aktører og rationale. Det er ubegrundet, at det skulle betragtes anderledes, blot fordi Israel er et formelt demokrati - især set i lyset af israelsk adventurisme i form af aggressionskrige og Israels gentagende trusler mod Iran den seneste tid, heriblandt trusler om anvendelsen af omtalte atomvåben. Iran er bestemt ikke noget demokrati, eller et land vi ville foretrække at bo i - men dem som advokerer en krig mod Iran, har ikke et ben at stå på, for de advokerer ikke blot en krig mod regimet men også befolkningen, som ikke vil indvillige i en invasion. Jeg takker på forhånd for dine to anekdoter, som er fyldt med faktuelle fordrejninger for ikke at bruge ordet løgn. Man gik fx ikke i krig mod Irak, men blev angrebet af Saddam Hussein, som blev afgørende opbakket af Reagan-administrationen - det er ikke hemmelig viden eller undertrykket historie, man skal bare kunne tænke sin vej ud ad en dør.

Men lad os i stedet for at dykke ned i dine useriøse afregninger vende tilbage til artiklens indhold: navnlig, at "alle optioner er åbne og rede."

Indtil videre går kritikken på, at det er skønt at USA har skiftet til en mere forsonende tilgang, ved at sende en diplomat til mødet i Geneve i Juli, som ikke må deltage! Imens bliver Iran kritiseret for manglen på seriøs forhandling.

Mohamed El-Baradei har introduceret det internationale program FissBan, som pålægger international tilsyn med fissile materialer kompatible med våbenproduktion. Programmet er et forsøg på at etablere en atomfri zone i regionen; til dags dato findes der kun ét medlemsland i dette program: Iran. Samtlige afstemninger om implementering af FissBan i sikkerhedsrådet er godkendt af næsten samtlige lande i verden, med to afholdenheder, navnlig England og Israel og en konsekvent nedlægning af veto af USA, med tilføjelse af én negativ stemme fra det gade-lange land Palau, som effektivt ødelægger prospektet for implementering af programmet. Vil man løse problemet med manglende transparens, så er der bud på seriøse løsninger, men USA, Israel og England viser sig, ikke at være interesseret. Og Palau.

Iran trues med barske sanktioner, af samme type som slog 500.000 irakiske børn ihjel i 90erne, medmindre man afslutter berigelsen af uran. Imidlertid er Indien tiljublet for at have indgået i en atompagt med USA, som betyder autorisering af Indiens udvikling af atomvåben med amerikansk assistance uden om non-proliferationsaftalen (NPT). Denne aftale ødelægger udsigten for etableringen af en atomfri zone i regionen, hvilket er den internationale konsensus. Og ja Jacob Messerschmidt, selv de arabiske nationer og the nonaligned movement går ind for en atomfri zone: En af deltagerne til mødet i juli var den egyptiske udenrigsminister, Ahmed Aboul Gheit, som sammenfattede den arabiske position, "at arbejde mod et politisk og diplomatisk forlig, hvor Iran (iht. NPT) bibeholder sin ret til berigelse af uran til fredelige formål (...) uden atomvåben." Den 30. juli gentog The Nonaligned Movement deres standpunkt, navnlig at Iran har ret til at berige uran iht. NPT, såfremt alle nationer i regionen yder goodwill tilstræbelser mod afvæbning af eksisterende atomvåben.

Desuden er der et rationale bag Irans formodede søgen mod atomvåben, som rejser spørgsmål, der fortjener selvsamme opmærksomhed, som et hypotetisk iransk atomarsenal:

1) Iran blev gasset til overgivelse under den første golf krig
2) Irans radikaliserede sydøstlige Sunni-nabo Pakistan har atomvåben
3)Irans nabo før den amerikanske Invasion var Saddam Hussein, med scud-missiler og opfattede ambitioner om oparbejdning af masseødelæggelsesvåben
4) I sydvest befinder Saudi Arabien sig, det er USA's vigtigste arabiske klient, som besidder langdistancemissiler, som jævnligt oprustes af USA og som i øvrigt er Irans mest ivrige og forhånede religiøse fjende;
5) så er der Rusland, som historisk set er Irans mest frygtede fjende, der atter viser tegn på og udøver magt i retning af bekræftelse af herredømmet i Kaukasus
6) og selvfølgelig Israel, der med sine atomvåben og kontinuerlige voldsomme amerikanske oprustninger kunne sprænge den Islamiske Republik i små stykker og som viser tegn på et forestående angreb.

^^kig på et atlas hvis du er i tvivl om den geopolitiske positionering.

Iran har ikke angrebet et andet land i 350 år, men efter have blevet besejret af et teknologisk overlegent amerikansk oprustet Irak, der kostede iranerne minimum 500.000 mennesker, kender Iran særdeles godt til konsekvenserne ved manglen på et afskrækkelsesmiddel! Og den iranske regering besidder den essentielle egenskab for at få et afskrækkelsesmiddel til at virke: fornuft!! Tehran eller Isfahan i askens ruiner ville ødelægge den 'persiske sjæl', som selv de mest konservative gejstlige ledere bekymrer sig om. Du kan vide dig sikker på, at Iran ikke ville benytte sig at disse våben, (de er ikke first-strike våben, ligesom missilskold er det) da dette ville være omgående selvmord. Omgående selvmord... fat det!

7) Et Iran med atomvåben ville også sætte USA i skak mht. manøvre i den Persiske Golfregion.

Efter at have læst ovenstående, skal du nu have den fornødne baggrundsviden, at en Iransk søgen efter eller løs påstand om evnen til ehvervelsen af atomvåben er fuld forståelig, om end ekstrem og komplet uacceptabel, som Israels atomarsenal er det. Efter invasionen af Irak i 2003 samt en afslåelse af iransk støtte i Afghanistan og ignorering af det iranske fredsforeslag [1] er truslen mod Iran eskaleret - for ikke at nævne de direkte ytrede trusler og konstante henvisninger til "all options are on the table" (jf. artikel 2 i International humanitær Lov.). Dertil har vi jo også lige set den store George Bush i et hasteforlig med Nord Korea, som sørger for at bukke fuldstændig under for det megalomaniske diktatur [2], hvilket må formodes at styrke Irans opfattelse af atomvåbnets afværgende virkning i den 'diplomatiske diskurs'! Med dette sagt, skal ingen nationer have atomvåben, hvilket bringer mig tilbage til min pointe om reciprocitet, og at Israel skal bedømmes efter selvsamme standard, som dem man ophøjer over for Iran.

[1] http://salzburgacademy.files.wordpress.com/2007/05/diplomacy-at-its-wors..., cf. http://www.antiwar.com/orig/porter.php?articleid=9040

[2] http://www.informationclearinghouse.info/article20204.htm

Alf Vestergaard

Poya - een kan hele tiden lære noget nyt. Idag har jeg lært noget om Irans topografi. Jeg fandt et kort på engelsk wikipedia over Irans topografi, og jeg har sat det inmd på dansk wikipedia her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Iran#Geografi

Tit har jeg jo set et kort over Iran i aviser og på TV, men altid er det helt fladt. Jeg har undret mig over hvorfor de har lagt Tehran helt ude i den vestlige side - om ikke de tvar bedre længe inde i landet; men den er jo beskyttet af Zagros-bjergkæden, som løber syd-nord langs hele Irans vestside. Det er også forklaringen (en af forklaringerne) på at Iraq ikke lykkedes med at løbe landet over ende i den 8 år lange krig: Landet er simpelthen fra Naturens side eminent forsvaret. Og når man ser på Irans grænser hele vejen rundt, så udgøres de af naturlige barrierer i form af bjergkæder. Så Iran er en slags mellemsøtens Schweiz; Schweiz er jo heller aldrig blevet løbet over ende - det er ganske enkelt umuligt. Og akkurat ligesom den schweiziske mentalitet er een som forsvarer sig bag sine grænser, men tilgengæld også gør dette indædt godt hjulpet af det naturlige forsvar, så gælder dette vel også for iranerne. Kan du evt. ekspandere lidt på dette emne.

Det var vist noget af en fordrejning.

Persien har tidligere i historien været ganske ekspansiv, og landet er iøvrigt blevet besat af fremmede erorbrere adskillige gange i historien. Det er Schweiz forøvrigt også blevet.

Erobret adskillige gange...

Nu har jeg boet dernede i adskillige år. Siden deres 'Urbund' af Uri, Schwyz og Unterwalden er Schweiz kun blevet erobret én gang, og det var af Napoleon (fra 1803 til 1815). Ellers har de i alt stillhed, ro og mag klaret at udvide deres territorie så de i dag er en successrig, multi-kulturel, multi-national, multi-sproglig stat der lægger stor værd på sine fire nationale identiteter og sprog, Tysk, Fransk, Italiensk og Räto-Romansk. Nok fordi de ret tidligt tog magten fra centralregeringen og gav den der hvor den hører hjemme, hos den enkelte borger.

Grüzi!

ja,ja, men området har været besat mangew gange før.

I de senere år, er det vel primært bankhemmeligheden, der har reddet dem.

Før 1219? Af hvem og hvilket område mener du? Og hvilke besættere? De har som lilliput-stat holdt både det Tyske og det Østrigske Kejserrige, det Franske Kongehus, og med undtagelse af Napoleon, fra sig. Det kan godt være at områder der i dag er Schweiz engang i fortiden var besatte, men efter de blev til Schweiz, så kun en gang.

Ja, før 1219. Af Karl den store, Burgunderne, og romerne. Området hvor Zu¨rich og Basel ligger, blev også løbet over ende af magyarene.

Patrick Reay Jehu

Evt. besættelser, erobringer osv. fra den fjerne historie har så godt som intet at gøre med den aktuelle sag om kernekraft, kernevåben o.l. i mellemøsten. I ville gøre godt (måske) at holde jer til sagen.

<> og i Stenalderen var der sikkert en mammut-stampede henover der også...

Fakt er stadigt, at Schweiz siden dens start i 1219 kun er blevet erobret en gang.

Mht. Iran, de har retten til fredelig udnyttelse af atomkraft. I det sammenhæng har de retten til oprense og opkoncentrere uran til civile styrkekoncentrationer (3,5% U235, som desuden ligger langt under den militær nødvendige 85+%U235). At per automatik mistænkeliggøre dem, løser ikke sagen. Specielt fordi Iran har brug for den energi. Det er deres store paradoks: de er en af verdens største olieproducenter, men har for lidt raffinaderi-kapacitet til at betjene deres hjemmemarkede med benzin og petroleumsolie. Og så lige den kapitalistiske aspekt. hvorfor sælge deres olieprodukter billigt og subventioneret derhjemme, når de kan sælge dem dyrt i udlandet?

Samtidigt har Iran jo selv også store reserver af uran. De graver selv deres uranmalm nu i Saghand. Kan vi forbyde en nation fredelig udnyttelse af dens egen naturressourcer?

Lille sidefakt: Iran producerer i sine tre forsøgsreaktore, f.eks. deres tungtvand-kontrollerede reaktor i Arak, som alle er perfekt overvåget af IAEA med Iransk tilstemmelse, nok plutonium om året til adskillige atombomber, men som Iranerne pænt, stille og roligt og uden protester af nogen art overdrager til IAEA.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det kom frem i sidste uge, at Iran har narret IAEA og at landet har dobbelt så mange centrifuger, som hidtil antaget og at landet dermed er meget tættere på at kunne fremstille atomvåben.

Irans Fører Ali Khamenei har ligesom hans førerhund Ahmedinejad truet med at udslette Israel, mens Israel udelukkende har truet med et præventivt angreb, for at forhindre det iranske fascistregime i at få våben til at udslette Israel.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Men det er selvfølgelig racisme at ville forhindre et religiøst, fascistisk diktatur i at skaffe sig atomvåben til at udslette et demokratisk land. Det ved enhver autonom ...

Så er der jo lige det problem at bare fordi i allesammen påstår at Iran vil producere atomvåben, så betyder det ikke at Iran også gør det. Skal jeg lige henvise til den sidste efterretningsrapport fra USA i hvilken det blev sagt at de har fundet ret så få beviser eller hentydninger til det?

Mht. IAEA og centrifuger, så har Iran ikke snydt. Ifølge NPT må et land godt meddele sin atomindustri efter den har bygget den, sålænge den bare overholder en vis tidsfrist og tillader IAEA tilgang derefter.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Iran er ikke bare et diktatur; det ledes af sindssyge og totalt amoralske personer:

Læs f.eks. følgende fra Khomeinis bog Tahrirovayleh:

"A man can have sexual pleasure from a child as young as a baby.

However, he should not penetrate vaginally, but sodomising the child is acceptable.

If a man does penetrate and damage the child then, he should be responsible for her subsistence all her life.

This girl will not count as one of his four permanent wives and the man will not be eligible to marry the girl's sister... It is better for a girl to marry at such a time when she would begin menstruation at her husband's house, rather than her father's home. Any father marrying his daughter so young will have a permanent place in heaven. ["Tahrirolvasyleh", fourth edition, Qom, Iran, 1990]

Et amerikansk forlag har opgivet at udgive en ellers overtolerant bog om Muhammeds ægteskab med Aisha efter trusler fra islamistiske terrorister, selvom hans pædofili betyder at det er lovligt at have se med småpåiger i f.eks. Yemen og Saudi Arabien.

Den passage har du udgydet så ofte at man nærmest skulle tro at du var misundelig at de må og du ikke.

Der er dog en ting der ikke passer og som et hurtigt fact-check ville have afsløret: den seksuelle lavalder i Iran er 13, det er også den tidligste giftealder. Det er den samme som i f.eks. Japan, Argentinien, Guyana og Spanien [§181(2)]

I det kristne Mexico [§261] og på Phillipinerne er den 12, ditto på Tonga. I Paraguay er den så snart puberteten er indtrådt... Så hys du i fremtiden over dem.

Khomeini er død og dermed er hans bud og fatwaer døende. Bare se på Olympiaden. Tre kvinder i mandskabet, der vil udøve sport foran månd og mandlige dommere. En kvinde der bar det Iranske flag og hele holdet gik bravt bag en kvinde der bar skiltet med landets navn. Utænkelig under den gamle, men nu et tegn på en stille og rolig opblødning.

J.S.Rasmussen:
Jeg kan ikke ta dit angreb seriøst for du er den mest firkantede og uintelligente debatør jeg længe har mødt, dine fremhævelse af dig selv som ubersturmtrooper i er jo til at brække sig over, få dig et liv.

Der er jo ikke noget logik i f.eks. at kalde Israel demokrati, at Iran har tænkt sig at lave a-bomber eksisterer kun i hovederne på idioter som lader sig nemt påvrke af skrækbilleder kreeret af USA, det er da klart vi skal tro det når USA siger det, det passede jo også fint med de Irakiske WMD's ik? Hr. Rasmussen. Så går du så langt ud fra emnet for at prøve at retfærdiggøre dit vrøvl at du mister selv tråden, tillykke ,.. du burde at få dig det hvide snit, måske fik du det bedre.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Lige efter revolutionen VAR den seksuelle lavalder i Iran for gifte piger skam 9 år; men den blev senere sat op til 13 år.

Det shiamuslimske regime anser mildest talt stadig Khomeinis fatwaer for at være gældende: F.eks. er det stadig lovligt for mænd at have sexsd med mænd, hvis de lader sig kønsskifteoperere, hvilket andre muslimske teologer mildest talt anser for at være en kontroversiel fatwa.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Som jeg dokumenterede i en anden tråd, så er den seksuelle lavalder i princippet ikkeeksisterende i Yemen og Saudi Arabien med henvisning til Muhammeds voldtægt af sin barnebrud.

Hvad er der uanuanceret ved at skrive det; jeg ved godt at den seksuelle lavalder er højere i de fleste muslimske lande. Det er dig, der ikke kan tåle at blive konfronteret med de undertrykkende sider af Islam; men du skyder budbringeren og det hjælper ikke ofrene for barbariet.