Læsetid: 5 min.

Obama scorer politiske point i takketale

Den demokratiske præsidentkandidat fremlagde ingen dristige initiativer, men han drog en skarp kontrast mellem Demokraternes og republikanske ideologi
30. august 2008

DENVER - Barack Obama har genfundet sit gamle budskab fra starten af den amerikanske valgkamp om at begrave politisk polarisering i Washington og indlede en ny æra med tværpartisk samarbejde og banebrydende reformer af USA's økonomi til fordel for middelklassen og de mindrebemidlede familier. Det skete i en effektfuld og håbefuld tale på et fodboldstadium i Denvers centrum fyldt med over 80.000 begejstrede tilhængere til snesevis af millioner af amerikanere landet over, der sad eller stod klistret til tv-skærmen, betaget af Det Demokratiske Partis karismatiske og spektakulære præsidentkandidat.

Det måske mest overraskende og betydningsfulde ved Obamas takketale til de 5.000 partidelegerede var et direkte angreb på modstanderen John McCains udenrigspolitiske akkreditiver - den republikanske præsidentkandidats nok stærkeste kort. Obama knyttede McCain til George W. Bushs fejlslagne Irak-krig og halvhjertede militære indsats i Afghanistan.

Kritikken antog to former. På det substantielle plan sagde Obama med adresse til Bush og McCain:

"I kan ikke besejre et terrornetværk i 80 lande ved at besætte Irak. I kan ikke beskytte Israel og afskrække Iran med krigerisk tale fra Washington. I kan ikke stå op og forsvare Georgien, hvis I har skadet vores ældste alliancer - Det er ikke den forandring, vi søger."

I stedet lovede Obama en ny udenrigspolitik. Som præsident vil han afslutte krigen i Irak på en "ansvarlig" måde; han vil vinde krigen mod Taleban og al-Qaeda i Afghanistan, genopbygge de nedslidte væbnede styrker og bruge kraftfuld og direkte diplomati til at hindre Iran i at bygge atomvåben og lægge en bremse på russisk aggression. Men han lovede også at bygge nye alliancer til at håndtere udfordringer som terrorisme, spredning af atomvåben, fattigdom og folkemord, klimaforandringer og livstruende sygdomme.

Vi er alle patrioter

Obama var mere personlig i sin kritik af McCain end tidligere. I den sidste månedstid har republikanernes mand stærkt antydet, at Obama ikke er "parat til at blive præsident", og at han sætter sine egne politiske ambitioner over nationens interesser. Obama er blevet beskrevet som en rockstjerne, der ikke magter andet end at holde retorisk smukke taler. Obama-kampagnen har hver gang givet svar på tiltale, men torsdag aften tog Obama virkeligt bladet fra munden.

"Jeg kunne aldrig finde på at beskylde senator McCain for at indtage standpunkter alene af politiske årsager, thi en af de ting, som vi bliver nødt til at ændre i vores politiske verden er ideen, at folk kan være uenige uden at angribe hinandens karakter og patriotisme," sagde Obama.

"Kan vi ikke blive enige om, at patriotisme ikke tilhører et parti - Vores soldater kan være demokrater, republikanere eller partiløse, men de har altid kæmpet, blødt og døet sammen under det samme stolte flag. Så, kære John McCain, vi tænker alle sammen først på vores nation."

McCains valgmotto lyder 'Nationen først', hvilket af demokraterne er blevet tolket som et vink om, at Obama ikke er så patriotisk som sin rival. Obamas kritik af Bush-regeringens eftermæle var usædvanlig barsk, men helt i tråd med demokraters og andre vælgeres bitre skuffelse over de sidste otte års Republikanske styre.

"Vi har fået nok. Otte (år) er nok," lød det fra Demokraten - en formulering, som straks blevet grebet i luften af de 80.000 tilskuere og gjort til efterårskampagnens nye slagord.

McCain forstår det ikke

Obama knyttede McCain direkte til den katastrofale økonomiske situation, som Bush-regeringen ifølge demokraterne efterlader landet i, og hævdede, at den republikanske præsidentkandidat ikke har nogen forståelse for den nød og de lidelser, som millioner af amerikanske familier udsættes for.

"Det er ikke, fordi John McCain er følelseskold. Det er, fordi John McCain simpelthen ikke forstår det,"sagde en sarkastisk Obama.

Demokraten fremlagde også sin opfattelse af statens rette rolle i det amerikanske samfund.

"Staten skal arbejde for os, ikke imod os. Den skal hjælpe os, ikke skade os. Den bør garantere, at alle får muligheder for at udvikle sig - ikke kun de rige og indflydelsesrige, men alle amerikanere, der er villige til at arbejde," sagde Obama.

Han lovede at sænke skatterne for 95 pct. af arbejderklassefamilierne og at gøre USA uafhængig af olie i løbet af 10 år og gennemføre en sygesikringsreform.

Obamas takketale opfyldte uden tvivl det mål, kampagnen havde sat sig. I modsætning til Al Gore i 2000 og John Kerry i 2004 tegnede han en stærk kontrast mellem sine standpunkter og republikanernes, som vil holde deres partikongres i Minneapolis i næste uge.

En så skarp skelnen er et mindstekrav, hvis Obama skal gøre sig håb om at vinde præsidentvalget i november.

Men det åbne spørgsmål er, om han fyldte nok kød på sit økonomiske udspil. Det vækker navnlig forundring, at han af politisk taktiske grunde undlod at nævne, at skattelettelserne og nye sociale programmer bl.a. vil blive finansieret af penge sparet ved at afslutte Irak-krigen og gennem en skatteforhøjelse for amerikanske husstande, hvis årsindkomst er højere end 250.000 dollar (1,2 mio. kr.). Det er forslag, som Obama ofte nævner på valgmøder.

At han ikke inkluderede det i sin takketale, skyldes tydeligvis bekymring over, at McCain og republikanerne vil gøre skatteforhøjelser til et dominererende skræmme-tema.

Meget lidt konkret

Takketalens indhold var bemærkelsesværdig for et par unævnte ting.

Eksempelvis undlod Obama at foreslå et offentligt investeringsprogram i USA's infrastruktur.

Han udybede heller ikke, hvordan USA skulle kunne lægge sin energiforsyning om og i løbet af 10 år blive uafhængig af olie importeret fra Mellemøsten. Fattigdom og den dystre situation for den sorte underklasse i storbyghettoerne blev heller ikke nævnt. Obama styrede desuden uden om racespørgsmålet. Det betød, at han henimod afslutningen flere gange citerede fra Martin Luther Kings I have a dream-tale i 1963 uden at nævne Luther King ved navn.

Torsdag var 45-årsdagen for Kings tale i Washington for 200.000 mennesker. Borgerretsforkæmperen er ikke nødvendigvis en populær skikkelse blandt de hvide arbejderklassedemokrater, hvis stemmer Obama håber at vinde.

Alt i alt var det en vellykket partikongres for Demokraterne. Efter Hillary og Bill Clintons taler står partiet nu sammen inden efterårets valgkamp. Clinton-parret vil endda føre valgkamp med Obama. Udpegningen af senator Joe Biden som vicepræsidentkandidat er blevet modtaget vel, og Bidens tale onsdag bekræftede, at Obama havde set rigtigt. Det forventes, at demokraten vil nyde en fremgang på 5-10 pct. i meningsmålingerne i de næste par dage.

Men denne føring kan hurtigt fordampe, hvis MCain tager effektivt til genmæle mod Barack Obamas på sin partikongres i næste uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu