Læsetid: 1 min.

Obamas kamp om den hvide middelklasse

Barack Obama henvendte sig først og fremmest til den hvide middel- og arbejderklasse i sin tale på Demokraternes konvent i nat. Ifølge eksperter lykkedes det
Barack Obama henvendte sig først og fremmest til den hvide middel- og arbejderklasse i sin tale på Demokraternes konvent i nat. Ifølge eksperter lykkedes det
29. august 2008

Martin Luther King blev ikke nævnt ved navn. Det gjorde tidligere præsidenter som Bill Clinton, Franklin D. Roosevelt og John F. Kennedy til gengæld.

Ifølge Carl Pedersen, adjungeret professor på CBS og USA-ekspert, havde Barack Obama en klar hensigt med sin tale ved Demokraternes partikonvent i nat: Han skulle nedtone sin afroamerikanske baggrund og i stedet vende skytset mod den hvide middel- og arbejderklasse.

- Obama har allerede grebet om de afroamerikanske vælgere. Han skal i stedet henvende sig til mange af Hillary Clintons støtter: Den hvide middel- og arbejderklasse. De er stadig skeptiske over for ham. Derfor brugte han langt det meste af talen på at snakke indenrigspolitik, for det bekymrer middel- og arbejderklassen sig om, siger Carl Pedersen.

Niels Bjerre Poulsen, lektor på Institut for Engelsk på CBS, mener også, at nedtoningen af racespørgsmålet er centralt for Obama.

- Han vil gerne fremstille sig selv som alle amerikaneres kandidat. Det fik han sit politiske gennembrud på tilbage i 2004, og det skinnede også igennem i nattens tale. Han ønsker at slå fast, at Amerika ikke skal betragtes som sort eller hvidt, men som Amerikas Forenede Stater, siger han.

Som led i denne strategi spillede Obama særligt på sin sociale baggrund i talen, mener Carl Pedersen.

- Han skulle sammenflette sin personlige historie med middelklassens, så han står som den almindelige arbejders repræsentant. Det gjorde han ved at understrege, at han selv kommer fra beskedne kår, og at han dermed er i stand sætte sig ind i, hvad det vil sige ikke at kunne betale sine regninger og være arbejdsløs.

Alt i alt mener begge eksperter, at Obamas mission med nattens tale lykkedes. Ud over at fremhæve sig selv som middel- og arbejderklassens kandidat rettede han de obligatoriske angreb mod McCain og fik sat ord på sine store visioner.

- Det demokratiske konvent har givet Obama et godt skub frem mod præsidentvalget, mener Carl Pedersen.
/ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er utroligt så meget "spin-doktori" , der kan laves på det amerikanske præsidentvalg.

I det endelig opløb frem til valget bliver det centrale tema i realiteten et spørgsmål om hvem, der mest skånsomt og effektivt kan levere en økonomisk genopretning i USA. - d v s holde arbejdsløsheden nede, kvæle inflationen og få gang i produktionen igen.

Ingen af kandidaterne har sandt at sige hidtil givet seriøse bud på disse områder - jeg har ihvertfald ikke set noget ,der ligner et udkast til en økonomisk politik fremover.

Jeg tror såmænd nok at dollaren er på vej op over det næste års tid, men en målrettet økonomisk politik kunne fremme udviklingen gevaldígt.