Kommentar
Læsetid: 4 min.

Efter OL skal problemerne løses

Sportsligt har OL været en tordnende succes for Kina, men nu begynder hverdagen at presse sig på. Hvor længe endnu kan OL holde Kinas problemer fra døren?
Udland
23. august 2008

BEIJING - Den tomme følelse er allerede ved at indfinde sig. Er der nogen, der har planlagt, hvad der skal ske fra på mandag? Efter OL-flammen er blevet slukket.

I syv år har alt i Beijing peget i samme retning - direkte mod De Olympiske Lege. Det har været begivenheden, der har motiveret alt. Fra kampagner, der skulle gøre kineserne mere høflige, til forsøg på at få skruet ned for forureningen og give hovedstaden et arkitektonisk ansigtsløft.

Men hvad vil der ske nu, efter den kinesiske regering har erklæret, at OL har været en uhørt stor succes? Og efter alle "én verden, én drøm"-plakaterne er blevet pillet ned.

Hvad skal nu inspirere og mobilisere befolkningen - og distrahere den fra samfundets problemer? Der er selvfølgelig De Paralympiske Lege om få dage. Og Verdensudstillingen i Shanghai og De Asiatiske Lege i Guangzhou i 2010. Men med al ære og respekt, så er det immervæk ikke det samme.

Post-OL-depression

Mange kinesere har set OL som et spørgsmål om national stolthed og har anskuet deres støtte til begivenheden som en borgerpligt. De fleste har med god grund nydt forestillingen.

Men udløbsdatoen for OL's evne til at begejstre nærmer sig hastigt. Den kinesiske nation kan meget vel få sig en omgang post-olympisk depression. Der var så mange forventninger til OL - så mange, at man nærmest regnede med, at åbningsceremonien ville have samme effekt som en religiøs åbenbaring. Alle problemer ville blive sprængt i stumper og stykker af festfyrværkeriet. Udlandet ville klappe i hænderne, anerkende Kinas fremskridt og samtidig fortryde tidligere kritik af værtsnationen.

Men Kina kan vinde nok så mange guldmedaljer - og de har ved gud vundet mange - men når festen er slut, er Kina det samme land. OL havde ingen demokratiserende effekt som ved OL i Seoul i 1988. Kina er stadig landet, der nyder stor økonomisk vækst, som har gjort befolkningen generelt mere velstående, men også et land, der kæmper med de problemer, væksten har ført med sig. Det er den realitet, kineserne vågner op til mandag.

OK, Legene har ført midlertidige ændringer med sig. I sin iver efter at se godt ud for udlandet fik Kinas ledere ryddet op. Så folk med uacceptabel kritik og anklager, der ridsede lakken, migrantarbejdere og fattige samt gamle bygninger blev gemt godt og grundigt af vejen, samtidig med at glade OL-frivillige blev sat i forgrunden.

Ingen løfter

Efter OL kan regeringen ånde lettet op: Den behøver ikke længere føle sig nødsaget til at love noget, den alligevel ikke har tænkt sig at holde. Der var noget med, at Beijings OL ikke blot ville "promovere vores økonomi, men også styrke alle samfundsforhold, inklusive uddannelse, helbred og menneskerettigheder".

Nå ja, det sidste punkt endte med at blive en svipser. OL førte ikke forbedringer med sig, snarere tværtimod.

Efter OL behøver regeringen heller ikke længere love, at befolkningen vil få tilladelse til at demonstrere. Det var ellers en fantastisk PR-strategi over for Vesten - bare ikke, når absolut ingen får lov til at demonstrere alligevel.

Den 47-årige kvinde Zhang Wei vil nok være ivrig for at komme i gang med livet igen efter OL. Information interviewede hende kort før OL. Hun søgte om lov til at demonstrere over at være blevet tilbudt en utilstrækkelig kompensation, efter at hendes hjem var blevet revet ned for at gøre plads til en ny indkøbsgade lige syd for Den Himmelske Freds Plads. Hun fik selvfølgelig ikke lov. Og få dage efter interviewet blev hun dømt til en måned i arbejdslejr. Hendes familie fik at vide, at hun først ville komme ud efter OL's afslutning, så hendes irriterende klager ikke kunne ødelægge Kinas image.

Zhang er ikke alene. Adskillige andre, der har søgt om tilladelse til at demonstrere, er sendt i fængsel. Bl.a. to kvinder i slutningen af 70'erne, som blev dømt til et år i arbejdslejr.

Muligvis vil regeringen slappe mere af efter Legene, når den ikke længere føler sig presset til at få Beijing til at se godt ud på tv fra alle vinkler.

På den anden side: Hvis det er sådan, et styre opfører sig, når det angiveligt forsøger at tøjle sig selv, mens det har omverdenens fokus rettet mod sig, så ser det ikke lovende ud for den tid, der følger, når kameralysene er slukket.

Fra begejstring til krav

Men på et eller andet tidspunkt efter OL bliver regeringen nødt til at lukke nogle af dem ud, som den har fængslet, og tage hånd om deres klager. Beijing bliver nødt til at holde op med at pleje sit image ved at skjule problemerne og i stedet gøre en indsats for faktisk at løse dem.

For selv om OL's succes også smitter af på kommunistpartiet, som kan nyde større legitimitet i den stolte befolknings øjne, skal der på længere sigt mere end fantastisk flotte sportsstadioner og medaljer til for at gøre kineserne tilfredse.

De seneste to uger har Kinas sportsfolk gjort deres land stolt. For regeringen starter den rigtige test på mandag efter OL. Når festen ikke kan strækkes længere, og når kineserne ikke længere har en begivenhed at se frem til, som de er villige til at skubbe deres klager til siden for, så vil fokus igen blive rettet mod den ødelæggende korruption, de stigende fødevarepriser, det voksende skel mellem rig og fattig, forureningen og den sociale uro i landområderne.

Kineserne har været begejstrede. Nu vil de begynde at stille krav.

OL har ikke en længere-varende effekt på det kinesiske samfund. Det har til gengæld spørgsmålet om, hvordan Beijing håndterer tiden efter afslutningsceremonien. Hvordan det kommer til at gå, vil være mindst lige så interessant at følge som sportskonkurrencerne de seneste uger. Og det vil være en del vigtigere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stefan Andersen

jn