Læsetid: 4 min.

Palæstinensernes nationaldigter er død

Mahmoud Darwish var både den mest kendte og litterært mest betydelige arabiske lyriker, der også var politisk engageret og skarp kritiker af Oslo-aftalerne mellem Israel og PLO
Mahmoud Darwish var både et nationalt ikon, der gav den palæstinensiske diaspora stemme, og en fri intellektuel, der ikke veg tilbage fra at kritisere korruption og dobbeltmoral i egne rækker.

Mahmoud Darwish var både et nationalt ikon, der gav den palæstinensiske diaspora stemme, og en fri intellektuel, der ikke veg tilbage fra at kritisere korruption og dobbeltmoral i egne rækker.

11. august 2008

BEIRUT - I denne del af verden, hvor maskingeværet altid overdøver skrivemaskinen, blev nyheden om den palæstinensiske digter Mahmoud Darwishs dødsfald modtaget med en særlig tristesse.

Darwish, der blev 67 år og døde lørdag aften efter en kompliceret hjerteoperation på et hospital i Houston, Texas, var ikke bare palæstinensernes nationaldigter, men den mest populære poet i den arabiske verden.

Den palæstinensiske leder på Vestbredden, Mahmoud Abbas, har dekreteret tre dages landesorg frem til en officiel 'statsbegravelse' af Darwish på tirsdag i Ramallah, hvor PA-hjemmestyret har hovedsæde, og hvor PLO-lederen Yasser Arafat blev begravet. Abbas har tillige anmodet de israelske myndigheder om at tillade, at Darwish endeligt jordfæstes i Galilæa i det nuværende Israel, hvor han blev født i 1941 i en landsby nær havnebyen Haifa. Landsbyen, al-Birwah, eksisterer ikke længere i lighed med ca. 400 andre arabiske landsbyer, der blev jævnet med jorden efter Israels oprettelse og den følgende fordrivelse af 750.000 arabere, herunder Darwishs forældre, der tilhørte en kendt muslimsk slægt og blev udvist til Libanon.

Familien kunne dog efter nogle år vende tilbage til Israel, hvor Darwish voksede op, blev medlem af det israelske kommunistparti, var kortvarigt fængslet af de israelske myndigheder, indtil han gik i eksil i Libanon og sluttede sig til PLO, den palæstinensiske paraply-organisation for de forskellige modstands-grupper, der blev dannet i 1964.

Politisk pennefører

Han debuterede i 1960 med digtsamlingen Fugl uden vinger, og var siden produktiv både som lyriker - han skrev 21 digtsamlinger - og var politisk skribent.

Det var Mahmoud Darwish, der som pennefører for PLO formulerede teksten til den palæstinensiske uafhængighedserklæring i 1988 - det år, PLO vedtog at anerkende Israels eksistens, der åbnede de politiske døre til den proces, der mundede ud i Oslo-aftalerne i 1993. Palæstinenserne fik tildelt begrænset autonomi, Arafat kunne vende tilbage til de besatte områder fra sit eksil i Tunis, men også til et brud med det nationale ikon, Darwish.

Digteren mente i lighed med f.eks. den palæstinensiske forfatter, Edward S. Said, ikke, at Arafat havde meget at prale af i den aftale, han havde indgået med Israel, og som hverken stipulerede en fast køreplan for en fredsaftale eller satte rammer for, hvilke områder, der i givet fald skulle udgøre det selvstændige Palæstina.

Oslo-aftalernes problem, som parterne slås med den dag i dag, var, at det blev op til åbne forhandlinger, hvad der skulle være fremtiden i en to stats-løsning, og den stærkeste part i enhver forhandling var besættelsesmagten Israel. Darwish og ligesindede indså, at resultatet af Oslo alene var, at Arafat og hans hjemmestyre blev forpligtet til at overtage politi- og bevogtnings-opgaver, som havde belastet israelerne under den forudgående intifada.

I den stribe af mindeord, der i går kom fra ledende palæstinensere, nævnes konflikten mellem Darwish og Arafat ikke med et ord, men kendsgerningen er, at Darwish både var et nationalt ikon, der gav den palæstinensiske diaspora stemme, og en fri intellektuel, der ikke veg tilbage fra at kritisere korruption og dobbeltmoral i egne rækker. Således var han medunderskriver på en international protest, da Yasser Arafats sikkerheds-gorillaer i 1996 forbød udgivelse af Edward S. Saids Arafat-kritiske bøger i hjemmestyre-området.

Det lette umulige

Den danske forfatter, Niels Barfoed, en anden medunderskriver, besøgte senere Darwish i Ramallah, hvor han boede fra 1996. Årsagen var, at israelerne havde nægtet Darwish udrejse-tilladelse, da han i 2002 var inviteret til en forfatterkongres - men da han ikke kunne rejse ud, rejste Barfoed og et helt hold af kolleger, bl.a. den portugisiske Nobelpris-modtager, Jose Saramago, til Ramallah.

Mange af Darwishs digte, hvis svævende vekslen mellem metafysiske og konkrete ordbilleder er kaldt 'det lette umulige', kredser om den 'ikke-eksistens', palæstinensiske flygtninge oplever som deres livsvilkår. Det var talentet for at sætte denne tilstand på strofer, der gav ham kultstatus, ikke bare blandt palæstinenserne, men i Syrien, Libanon, Jordan, Egypten og Nordafrika, hvor hans oplæsninger samlede tilhørere som var der tale om internationale rockkoncerter.

Hans mest kendte digt er fra debut'en i 1960 og kendt af ethvert arabisk skolebarn, der kan citere det udenad:

Legitimationskort

'Skriv: Jeg er araber, jeg har ingen titel, intet navn.

Tålmodig er jeg i et land, der lever i en overflod af sorg og raseri.

Min far er fra plovens familie, ikke søn af adelens herrer.

Min bedstefar var bonde uden ædel byrd og stamtavle,

men han lærte mig sjælens værdighed

han lærte mig at læse.

Skriv: Jeg er araber og farven på mit hår er som kullets

og farverne i mine øjne er brune, min adresse:

Jeg er fra en glemt landsby hvis gader ikke har navne.

Skriv: Jeg er araber, mine forældres vingårde er stjålet fra mig.

Den jord, jeg arbejdede på, og alle mine børn.

Intet er blevet tilbage

til mig og mine efterkommere

andet end disse sten.

Vil Jeres regering også tage dem?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu