Læsetid: 4 min.

Peruansk vækst kaster lange skygger

Peru har rekordhøj vækst, og internationale finansblade skamroser landets investeringsklima. Men den almindelige peruaner mærker ikke meget til de gode tider, og utilfredsheden med præsident Alan Garcías meget liberale politik vokser
Peruanske demonstanter afspærrede i forrige måned den panamerikanske landevej, der er Perus hovedfærdselsåre, i protest mod, at regeringen ikke tilgodeser de fattige regioners behov. Befolkningen kræver at få en større andel af udbyttet ved minedriften i regionen.

Peruanske demonstanter afspærrede i forrige måned den panamerikanske landevej, der er Perus hovedfærdselsåre, i protest mod, at regeringen ikke tilgodeser de fattige regioners behov. Befolkningen kræver at få en større andel af udbyttet ved minedriften i regionen.

8. august 2008

Moquegua betyder 'det rolige sted' på quechua-indiansk, men denne sydperuanske region har været alt andet end rolig på det seneste.

I forrige måned afspærrede tusindvis af demonstranter den panamerikanske landevej, Perus hovedfærdselsåre.

En 60 mand stor politistyrke, som skulle rydde vejen blev overmandet, og for snurrende tv-kameraer måtte general Alberto Jordán gøre afbigt over for demonstranterne. Den tililende indenrigsminister gav løfter om økonomisk støtte, inden Moqueguas indbyggere løslod gidslerne.

Indbyggerne krævede en større andel af udbyttet ved minedrift i regionen. Episoden er endnu et eksempel på den vrede, som ophober sig hos den peruanske befolkning, og som flere gange er eksploderet de seneste år. Mange peruanere føler sig nu trængte af stigende fødevare- og transportpriser.

Den snigende frustration blandt de fattige bliver ikke mindre af, at Peru ifølge præsident Alan García oplever en "guldalder" som følge af de rekordhøje priser på landets righoldige reserver af mineraler, naturgas, olie og tømmer.

Væksten i Peru har været høj i syv år i træk. Den lå sidste år på otte procent. Eksporten er vokset med 20 procent på ét år.

Men i modsætning til andre lande i regionen kommer den voldsomme vækst ikke den brede befolkning til gode, fortæller Mirko Lauer, som er kommentator ved dagbladet La República.

"Chile fører også en eksportorienteret politik. Men forskellen er, at de fattige i Chile på det seneste også nyder godt af landets vækst," siger Mirko Lauer.

Selv om ulighederne er værre i Chile end i Peru, så er andelen af fattige i Chile faldet til en tredjedel af, hvad den var for 10 år siden. I Venezuela er andelen af fattige faldet med 37 procent på fire år. I Peru er det uforandret stadig næsten halvdelen af befolkningen, som må klare sig for under 10 kr. om dagen.

Forvandlingen

I sin tale til kongressen på Perus nationaldag i sidste uge lovede præsident Alan García fra det socialdemokratiske parti APRA at mindske den omfattende fattigdom i landet.

Han har gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling, siden han første gang blev valgt til præsidentposten i 1985, som den yngste nogensinde. Dengang var han en dristig populist - en slags datidens Hugo Chávez. Han nationaliserede banker og nægtede at betale af på en del af landets udlandsgæld, som til dels var et levn fra diktaturet.

Landet blev internationalt lagt på is og finansieringskilderne tørrede ud. García efterlod sig ved sin præsidenttids udløb i 1990 et fallitbo med en inflation på 7.000 procent, anklager om korruption og en eskalerende borgerkrig.

García tilbragte flere år i eksil under Fujimoris autoritære styre i 1990'erne, men han fik et overraskende comeback ved præsidentvalget i 2006 på et moderat venstreorienteret program. Bl.a. lovede han genforhandling af en handelsaftale med USA og brandbeskatning af transnationale selskabers store profitter på mineraler m.v. - løfter, han skyndte sig at glemme efter valget.

Førende investeringsland

I stedet har García ført en aggressiv liberal politik, der skal sikre, at Peru kan gøre nabolandet Chile rangen stridig som regionens førende investeringsland. Senest har García udstedt dekreter, som gør det lettere at opløse indianske fællesskaber i Amazon-junglen og Andes-bjergene. Således kan mere jord udbydes til salg til de store selskaber.

Dekreterne har udløst voldsomme protester, idet de angiveligt forbryder sig mod en international konvention om oprindelige folks rettigheder.

"Alan García er i dag en neoliberal præsident," kommenterer redaktøren Paredes Castro fra dagbladet El Comercio.

García ligger på linje med de liberale regeringer i Mexico, Colombia og Chile - som også har indgået frihandelsaftaler med USA. Han står omvendt i et modsætningsforhold til de mere reformvenlige styrer i Argentina, Venezuela, Brasilien, Ecuador og Bolivia, der søger regional integration frem for afhængighed af USA.

Senest har Bolivias præsident, Evo Morales, beskyldt García for at ville stille basefaciliteter til rådighed for USA, når den nordamerikanske base i Manta ved Ecuadors Stillehavskyst lukkes næste år.

Autoritær tendens

Iagttagere fremhæver forskellige træk hos García: En næsten manisk energi, formidable retoriske evner og autoritære tendenser.

Ved flere lejligheder har Alan García langet ud efter miljøgrupper og indianske folkeslag, der ifølge ham lægger hindringer i vejen for landets udvikling, og han har beskyldt strejkende fagforeninger for at være "terrorister".

Senest har han udstedt et dekret, som fritager politi og hær for at blive genstand for undersøgelse, hvis de ved skud sårer eller dræber demonstranter. 15 demonstranter er foreløbig dræbt af ordensmagten under Garcías regering.

Hårdhændet undertrykkelse er ikke noget uhørt for García. Han er anklaget for under sin første præsidentperiode at have beordret henrettelse af 200 fanger, der var anklaget for at tilhøre guerillaorganisationen Den Lysende Sti, og som havde gjort oprør. Fangeoprørerne havde overgivet sig og var ubevæbnede.

Da García kom til magten igen i 2006, blev sagen arkiveret. Det var Garcías nuværende vicepræsident, Luis Giampietri, der dengang som admiral udførte massakren. Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol ventes at tage sagen op. Men så kan Peru jo bare melde sig ud af domstolen, har vicepræsidenten udtalt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu