Aftalen om et omstridt missilskjold og 10 neutraliseringsraketter i Polen blev i går underskrevet af den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, og hendes polske kollega, Radek Sikorski. De to satte deres navne på det omdiskuterede dokument ved en ceremoni i Warszawa, hvor også den polske premierminister, Donald Tusk, og præsident, Lech Kaczynski, var til stede. Den polske regering godkendte tirsdag formelt aftalen med USA om et missilskjold, som opstilles på polsk territorium. Underskrivelsen skete efter halvandet års forhandlinger, og efter at Rice og Tusk i sidste uge enedes om de sidste detaljer.
Note
Læsetid: 1 min.
Rice og Sikorski skrev under
Udland
21. august 2008
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »