Læsetid: 4 min.

Rolig nu, respekt!

Rusland kræver respekt fra omverdenen efter aftale om tilbagetrækning af de russiske tropper fra Georgien. USA vil på Nato-topmøde i dag underskrive missilaftale med Polen. Kommentatorer maner Vesten til ro for at sikre fredsplanen
Russiske styrker uden for den sydossetiske hovedstad Tskhinvali, 18. august.Russerne har lovet at trække sig ud af Georgien, men der bliver næppe tale om en tilbagevenden til situationen før krigen, for Rusland vandt og vil med langt større styrke kunne gennemtvinge sine beslutninger helt frem til at acceptere Sydossetiens og Abkhaziens ønske om selvstændighed.

Russiske styrker uden for den sydossetiske hovedstad Tskhinvali, 18. august.Russerne har lovet at trække sig ud af Georgien, men der bliver næppe tale om en tilbagevenden til situationen før krigen, for Rusland vandt og vil med langt større styrke kunne gennemtvinge sine beslutninger helt frem til at acceptere Sydossetiens og Abkhaziens ønske om selvstændighed.

Denis Sinyakov

19. august 2008

"Vi ønsker ikke en tilspidsning af situationen. Vi ønsker, at man respekterer os, respekterer vort folk og det, vi står for," sagde Ruslands præsident Dmitrij Medvedev i går, mens Rusland har lovet at begynde tilbagetrækningen af tropper fra Georgien.

Udtalelsen kom i en tale til veteraner fra Anden Verdenskrig, hvor han samtidig også truede med et "knusende svar", hvis georgierne eller andre igen indledte angreb på russiske borgere.

Samtidig var USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, på vej til Europa for at deltage i et ekstraordinært NATO-møde om Georgien, hvor Rusland efter USA's mening har brugt "uforholdsmæssig magt," og for at underskrive missilskjoldsaftalen med Polen.

Rice sagde på forhånd, at Rusland ville komme til at "betale en pris for det".

Højrøstet retorik

Der er nok mange, som mener, at omverdenens respekt for Rusland enten kan ligge på et lille sted eller at den i bedste fald afhænger af russerne selv og deres opførsel.

Retorikken har været højrøstet og skinger, siden georgierne angreb Sydossetien og bombede oprørsrepublikkens hovedstad Tskhinvali, hvilket fik Rusland til at sende store troppestyrker til undsætning ikke bare i Sydossetien, men også i selve Georgien og den anden oprørsrepublik Abkhazien.

Rusland vandt og tabte

Mange iagttagere mener, at russerne nok vandt krigen og hurtigt fik banket georgierne på plads, men at de tabte informationsslaget. Vestlige medier og politikere har nemlig hurtigt glemt, hvem det var, der startede krigen - georgierne - og til gengæld koncentreret sig om støtten til det lille land Georgien og dets "demokratiske og vestligt orienterede præsident", Mikhail Saakasjvili, som var blevet angrebet af den store stygge bjørn.

Det er føget med anklager om det første overfald på et suverænt land i Europa i mands minde, og EU har truet med alvorlige følger for forholdet mellem EU og Rusland, hvis ikke russerne hurtigt trækker sig ud i god ro og orden i overensstemmelse med den plan, som Frankrigs præsident og EU-formand Nicolas Sarkozy har udviklet sammen med Saakasjvili og Medvedev.

USA's præsident George Bush har - af alle - kaldt russerne for "bøller", og han og hans udenrigsminister truer med langvarige skader for forholdet mellem USA og Rusland, samtidig med, at de i al hast underskriver en aftale med polske ledere om placering af raketter i Polen. Raketter, som officielt er rettet mod Iran og andre 'slyngelstater', men som Moskva ikke uden grund ser som rettet imod Rusland.

Svære forhandlinger

Flere russiske kommentatorer har forsigtigt spurgt om, hvordan amerikanerne ville reagere, hvis nogen begyndte at bombe USA-tro naboer, hvor der var udstationeret amerikanske fredsbevarende tropper. De nævner f.eks. hvad amerikanerne gjorde, da Irak invaderede Kuwait. Eller hvad der ville ske, hvis Rusland opstillede radarer og raketter på Cuba.

Russiske generaler og nationalister har også råbt højt og dumt om amerikanske og europæiske aggressioner mod Rusland og forsøg på at omringe Rusland med det formål at svække landet.

Sagen er imidlertid, at Moskva under Medvedev som noget helt usædvanligt for tilsvarende russiske aktioner har bestræbt sig på at gennemføre operationen hurtigt og så smertefrit som muligt.

Med en klar militær sejr i ryggen gik Medvedev hurtigt med til en våbenhvile og en fredsaftale, der betyder tilbagetrækning af de russiske tropper. Der bliver dog næppe tale om en tilbagevenden til situationen før krigen, for Rusland vandt og vil med langt større styrke kunne gennemtvinge sine beslutninger helt frem til at acceptere Sydossetiens og Abkhaziens ønske om selvstændighed. Og de har jo et fortilfælde at pege på - nemlig Vestens anerkendelse af Kosovo. Derfor ligger der lange og seje forhandlinger forude, men der er, som det britiske dagblad The Independent skriver i en leder, i høj grad behov for at tage den med ro, skrue ned for retorikken og tænke pragmatisk.

Gadedrenge med knive

USA's hastige aftale med Polen og Ukraines trusler om at hindre russerne adgang til den russiske sortehavsflådebase i Sevastopol er, skriver bladet, ikke med til at mindske spændingen. Independents lederskribent mener heller ikke, at der, som både EU og USA truer med, er behov for at give Rusland en lærestreg, som amerikanske neokonservative ellers foreslår.

Independent opfordrer i stedet til at holde hovedet koldt og ikke lade Sydossetien starte en kædereaktion, og i stedet koncentrere kræfterne om at få den franske fredsplan til at fungere.

I en anden engelsk avis The Guardian går den kendte kommentator Max Hastings videre i samme spor. Der er ifølge ham god grund til at kritisere russernes forhold til menneskerettigheder og demokrati, men der er endnu større grund til at fare med lempe over for et land og et folk, som ikke tænker i disse kategorier. Rusland ser, skriver Hastings, at amerikanske missiler er på vej til Polen og Tjekkiet og Georgien er ved at blive en dukke i USA's spil.

Ifølge den britiske kommentator er Ruslands reaktion i Georgien og i forhold til Polen ikke et resultat af "oliearrogance", men af en neurose på grund af egen fallit.

"Russerne ønsker respekt, som en gadedreng med en kniv i hånden," skriver han.

"Russerne bliver først villige til at spille med Vesten efter vestlige regler, hvis de ser reglerne som en fordel for dem selv. I dag kan de ikke konkurrere på EU's regler, endnu mindre på USA's, så de opfinder deres egne," påpeger Hastings, som understreger, at den russiske ledelse - trods det tvivlsomme demokrati - har befolkningens fulde støtte hertil. Også han opfordrer derfor til ro og langsigtet pragmatisme i Vestens forhold til Rusland.

Det er nok noget, som NATOs udenrigsministre bør tage i betragtning, når de i dag mødes for at diskutere forholdet til Rusland og Georgien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thorning

Hvor mange divisoner har Paven (altså Putin)?

Ja, men det er vi sikkert mange, der gerne vil vide; militærfolk, politikere med den fhv. Uffe i spidsen og alle de moderigtige, postmodernistiske Deadline-værter har i årevis grinet højt af russerens militære og øvrige impotens.

Man kan altså ikke stole ikke på de mennesker, Bush og Condoleeza Rice er heller ikke for troværdige; Per Stig Møller - øh ...

Sikke dog en redelighed! Som vore egne vestlige fundamentalister ville have sagt: Jesus come Soon!

Det taler dog stadig imod, at russerne står i Gori, og dermed har defacto besat Georgien, hvilket ikke ligefrem er i USA's interesse. Endvidere havde russerne planlagt angrebet i månedsvis.

Rusland har en økonomi baseret på eksport af olie og gas. Når priserne er høje går det godt - når de er lave, så er der ikke råd til noget.

indbygger tallet er 150 mio - d v s mindre end Tyskland+Frankrig.

Det russiske landbrug mangler store investeringer i landbrugsmaskiner m v , og produktiviteten i den russiske industri er meget lav.

Rusland producerer (bortset fra olie og gas) faktisk ikke ret meget, som kan sælges i vesten - ingen gider kører i en russisk bil eller eje et russisk køleskab o s v.

Der magler også en stor renovering af olie og gas produktionsanlæggene i Rusland.

Alt i alt er det russiske investeringsbehov langt større, end den russiske økonomi kan klare i de kommende år..

Levealderen i Rusland er relativt lav, og der er alt for mange, som er reelt fattige - rigdommen er utroligt ulige fordelt.

Om 10-15 år er Kina formentlig både økonomisk og militært stærkere end Rusland , som allerede nu højst kan gøre krav på at være en regional stormagt - Hvis EU får et udenrigspolitisk og forsvarsmæssigt samarbejde skruet sammen , så er Rusland ikke engang en regional magt.