Læsetid: 2 min.

Rusland under øget pres fra Vesten

Rusland lægger op til at anerkende udbryderrepublikkerne Sydossetien og Abkhasien som selvstændige nationer
Rusland lægger op til at anerkende udbryderrepublikkerne Sydossetien og Abkhasien som selvstændige nationer
Udland
21. august 2008

Rusland er kommet under øget pres fra Vesten for at leve op til dets løfte om at trække dets styrker ud af Georgien senest fredag, men der er fortsat ikke mange tegn på en omfattende tilbagetrækning.

USA har sagt, at Rusland bør handle hurtigere og har advaret om, at forhaling af en tilbagetrækning vil skade Moskvas internationale position. Spændingerne i det internationale diplomati blev samtidig forstærket ved, at Rusland sendte et udkast til en FN-resolution om Georgien i omløb i FN's Sikkerhedsråd. Udkastet støttede en plan, der allerede er aftalt mellem Moskva og Tbilisi. Men der hersker usikkerhed om tolkningen af planen, og Vesten frygter, at Rusland vil kunne bruge den til yderligere militære aktioner i Georgien.

Rusland har besluttet at lægge militært samarbejde med Nato på is indtil videre, meddelte Norges forsvarsministerium onsdag. Tirsdag sagde Nato i en erklæring, at forholdet til Rusland ikke længere er "business as usual".

Begrænset retræte
Russiske militærlastvogne kørte onsdag ud af Georgien og ind i Rusland, men det var kun i meget begrænset omfang. Omkring 40 lastvogne dækket af presenninger krydsede grænsen ved middagstid, oplyste en reporter fra det britiske nyhedsbureau Reuters. Han sagde, at russerne havde erobret pansrede køretøjer og kampvogne fra Georgien og transportere dem til Rusland.

- Tre gange har Medvedev sagt, at Rusland vil trække sig tilbage - men det er ikke sket. Vi kan ikke acceptere, at international lov og ret bliver ignoreret, siger Frankrigs udenrigsminister, Bernard Kouchner, til International Herald Tribune.

Også Tyskland erklærede sig onsdag "meget utilfreds" med den russiske tilbagetrækning fra Georgien, og tyskerne opfordrer Rusland til at holde sit løfte om at være ude af konfliktzonen inden weekenden.

- I øjeblikket får vi modsatrettede informationer, men vi har ingen faste beviser, der indikerer, at den russiske tilbagetrækning virkelig er begyndt. Situationen er meget utilfredsstillende. Tilbagetrækningen må og skal være fuldendt ved midnat fredag, som det er aftalen, fastslog en talsmand for den tyske regering på en pressekonference.

Onsdag meddelte formanden for det russiske parlaments overhus, Føderationsrådet, at rådets medlemmer er klar til at optrappe konflikten med Georgien ved at anerkende udbryderregionerne Sydossetien og Abkhasien som selvstændige lande. Overhuset er indkaldt til hastemøde om det ømtålelige emne på mandag.
Abkhasien har allerede bebudet at sende en formel ansøgning til Ruslands parlament om at blive anerkendt som selvstændig nation.

/ritzau/Reuters

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bente Simonsen

Endnu et eksempel på misinformaion.

Gorm Petersen

Følg dog med !!!

Frie hænder i kaukasus var russernes pris for accept af Kosovo "løsningen" - at man for førest gang siden krigen skulle fravige princippet om ikke at ændre på landegrænser. I Sydossetien skulle forekomsten af ikke-russere endog være forholdsvis mindre end forekomsten af ikke-albanere i Kosovo.

Hvis det bliver til ret meget mere end teatertorden i forhold til Kaukasus, kan russerne når som helst trække støtten til Kosovo tilbage og begynde at opruste serberne.

USA kunne lege med tanken (Georgien og olieledninger) men det samlede Europa har nedlagt et veto så massivt, at selv Bush måtte respektere det.

Den sag er i virkeligheden "handlet af" realpolitisk for længe siden.