Læsetid: 3 min.

Siemens vs. Siemens

Efter en historisk stor bestikkelsesskandale har Siemens indledt en erstatningssag imod sine egne tidligere topchefer. Typisk tysk misundelse over for de rige, mener forfatteren Martin Walser
Udland
14. august 2008

I årtier har tysk industris flagskib, elektronikgiganten Siemens, systematisk benyttet bestikkelse til at opnå kontrakter i udlandet. Hidtil er topcheferne i virksomheden sluppet af sted med blot at fratræde deres stillinger. Men nu har den nye ledelse henvendt sig til den forhenværende med krav om erstatning. Tyske medier beretter begejstret om den dramatiske drejning, sagen har taget, mens forfatteren Martin Walser har sat sig for at forsvare de afgåede Siemens-chefer.

Bestikkelsesskandalen begyndte for alvor at rulle for ti år siden i Nigeria, da en af verdenshistoriens mest korrupte diktatorer, Sani Abacha, ifølge rygter døde af et hjerteanfald efter at være blevet forgiftet af indiske prostituerede, købt og betalt af utilfredse officerer i den nigerianske hær. Blandt de mange bidragydere til den brutale landsfaders bugnende privatøkonomi var Siemens, der pudsigt nok også havde forhandlet nogle lukrative telekommunikations-kontrakter i land i netop Nigeria.

Derefter blev Siemens sat under luppen, og i løbet af de seneste ti år er det blevet afsløret, at den globale koncern med hovedsæde i mondæne München står bag en lang række beskidte bestikkelsessager.

Alt i alt har man fundet dubiøse pengeoverførsler for 1,3 milliarder euro, i hvad der er blevet Tysklands ubestridt største korruptionssag nogensinde. De mange penge er systematisk blevet fordelt til højt placerede medarbejdere i alverdens virksomheder inden for fortrinsvis telekommunikations-, kraftværks- og togdriftsteknik. Medarbejdere, som har kunnet hjælpe Siemens til at lande forgyldte kontrakter foran næsen på konkurrerende leverandører.

Hovedrengøring

En række ledere og bestyrelsesmedlemmer har som følge af afsløringerne mere eller mindre frivilligt trukket sig tilbage. I april 2007 gik blandt andet den administrerede direktør, Klaus Kleinfeld, og bestyrelsesformanden og Kleinfelds forgænger som direktør, Heinrich von Pierer.

Samme von Pierer for øvrigt, som var cheferhvervsrådgiver for Angela Merkel, indtil hun for nylig distancerede sig fra ham.

Og så var det ellers tid til hovedrengøring i Siemens. Den tidligere topchef i industrikoncernen ThyssenKrupp, Gerhard Cromme, satte sig for bordenden i bestyrelsen. Han er samtidig formand for en kommission, som den tyske regering har nedsat med det formål at udarbejde en vejviser for, hvordan virksomheder bør opføre sig for at leve op til god forretningsmoral.

Og meget konsekvent har Cromme indledt grundige undersøgelser af sin egen arbejdsgiver, der netop har forsømt det der med moralen lidt.

Samme undersøgelser viser, at de tidligere ledere med god grund kan kaldes medansvarlige for den stadig eskalerende skandale, som alene i bøder og beskatning har kostet Siemens 1,9 milliarder euro, for ikke at tale om tabt brand-værdi.

Man kan næppe direkte placere ansvaret for bestikkelserne hos de afgåede chefer, selvom blandt andre von Pierer ifølge tidsskriftet Der Spiegel personligt har været viklet ind i en fordækt affære, der involverer bestikkelse af en arabisk mellemmand i forbindelse med byggeriet af et atomkraftværk i Iran.

Men de afgåede chefer kan til gengæld holdes ansvarlige for, at de har forsømt deres forpligtelse til at forhindre korruption i virksomheden. De har ganske enkelt ladet de ufine forretningsmetoder blomstre uden at gribe ind.

Erstatningskrav

Følgelig har Siemens nu rettet erstatningskrav imod i alt elleve af sine egne tidligere topchefer, blandt andet imod von Pierer og Kleinfeld. Endnu er det ikke sikkert, hvor store beløb, der er tale om, men det er sandsynligvis tocifrede millionbeløb. I euro vel at mærke.

Erstatningskravene er et helt usædvanligt tilfælde i internationalt erhvervsliv, hvor der ikke er tradition for, at virksomheder indleder erstatningssager imod deres egne forhenværende ledere, medmindre der er tale om helt entydige og grove lovovertrædelser.

Medierne fortæller da også begejstret om sagen, der meget vel kan skabe præcedens og medføre, at topledere verden over går mere aktivt ind i at bekæmpe korruption i deres egne virksomheder med faren lurende i baghovedet for, at de ellers kan ende med at måtte gribe til egne lommer.

Mindre begejstret for sagen er til gengæld den efterhånden 81-årige forfatter Martin Walser, der altid er god for et kontroversielt synspunkt.

Han har netop udtalt til det tyske erhvervsmagasin Capital, at det blot er udtryk for typisk tysk misundelse over for de rige, når Siemens-cheferne bliver sat i gabestokken. For i virkeligheden er bestikkelse en nødvendighed, som man bør se igennem fingre med:

"Enhver ved, at store kontrakter i mange lande ikke er til at få fat i uden bestikkelse. Se bare vores naboland Frankrig. Dér er der ingen, der interesserer sig for, om virksomheder bestikker," siger Walser blandt andet.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor den aldrende alfa-han dog pludselig giver sig til at forsvare von Pierer og konsorter i en så håbløs sag. Er han mon blevet senil? Eller bestukket?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her