Læsetid: 6 min.

Nu skraber de bunden for at nå den sidste olie

Trods udsigt til øget klimabelastning, øget energi- og vandforbrug og store landskabsødelæggelser rykker olieselskaberne nu ind på reserverne af tjæresand og olieskifer
Olieselskaberne Shell, Exxon-Mobil og Petro-Canada er allerede i gang med at udvinde olie af sandet i Alberta, mens BP, Statoil, Conoco Phillips og en række andre selskaber forbereder sig. Op til næsten en tredjedel af den energi, der udvindes af tjæresandet, går til selve udvindingen.

Olieselskaberne Shell, Exxon-Mobil og Petro-Canada er allerede i gang med at udvinde olie af sandet i Alberta, mens BP, Statoil, Conoco Phillips og en række andre selskaber forbereder sig. Op til næsten en tredjedel af den energi, der udvindes af tjæresandet, går til selve udvindingen.

Dagens Naringsliv

20. august 2008

Stigende temperaturer i det globale drivhus og høje oliepriser på verdensmarkedet. For mange et tegn på, at det er tid at komme ud af olieæraen.

For de store olieselskaber er det omvendt: De har nu for alvor indledt jagten på den sidste olie - de store forekomster af såkaldt ukonventionel og svært tilgængelig olie, der er bundet i tjæresand og i olieskifer.

Uden undtagelse investerer selskaberne store summer i at skrabe bunden i de områder i Canada og USA, hvor de to typer olie findes.

Parallelt rejser der sig et ramaskrig af protester fra miljøorganisationer og lokale beboere, der mener, at olieselskaberne både ødelægger det lokale miljø og forværrer klimakrisen fatalt ved at gå efter disse tynde olieforekomster.

I Canada er det provinsen Alberta mod vest, der er det ny Bonanza for ukonventionel olieudvinding. Der menes at være bundet 152 milliarder tønder olie i de canadiske tjæresands-forekomster, og hvis de medregnes i de globale reserveopgørelser, springer Canada op som verdens næststørste olienation, kun overgået af Saudi-Arabien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan da godt forstå de prøver at gå den vej. Hvis de nu indrømmede at enden på olien var nær, så ville alt som det amerikanske samfund er bygget op omkring rable - og sikkert for det bedre - men på kort sigt ville det betyde en radikal ændring i tilliden til alt hvad amerikanerne er blevet fodret med og tror på som den skinbarlige sandhed. Hele landet ville synke i en identitetskrise der sagtens kunne ende i noget meget slemt venstreorienteret - men også kunne ende i noget forfærdeligt road warrior ragnarok, det er simpelthen for uforudsigeligt. Så hellere pløje videre imod guaranteed doom, der er jo altid en lillebittebitte chance for at det alligevel ikke er garanteret, måske der er en, som har regnet forkert.......

Steen Rasmussen

Nødvendighed og nødvendighed?

Citat: "Forsyningerne af tilgængelig, konventionel olie og gas kan ikke følge med væksten i efterspørgsel. Som følge heraf har samfundet ikke mange andre valg end at supplere med andre energiressourcer, inklusive de ukonventionelle olier," sagde en repræsentant for olieselskabet Shell for nylig.
Hvis det moderne samfund bliver ved med at bøje sig for denne form for nødvendighed, bliver det snart konfronteret med en helt anderledes og aldeles udemokratisk og uøkonomisk form for nødvendighed. Men klimaændringer, naturlige livsbetingelser er ind til videre alt for abstrakte begreber at forholde sig til i politisk og økonomisk forstand. Af samme årsag kan man i andre perspektiver end disse se, at de succeskriterier og den form for nødvendighed der gælder her, ikke længere forpligter.

Et politisk og økonomisk system der underminerer sine egne forudsætninger så entydigt som her, hvor også Obama er med på vognen, har mistet sin legitimitet.

I Hobbes kontraktteori mellem borger og stat mister staten sin legitimitet der hvor den ikke længere kan sikre menneskets selvopholdelse. Dertil er vi kommet med de moderne selvnegernde økonomiske succeskriterier.

Borgeren er ikke længere forpligtet på dette samfunds love.

John Fredsted

Det var forudsigeligt, desværre - for lever vi ikke i en tidsalder, hvor fornuften for længe siden er sendt på pension?

I artiklen nævnes tallet 152 milliarder tønder olie for området i provinsen Alberta i Canada. Tallet lyder umiddelbart meget stort, men da verden hver dag forbruger 87 millioner tønder olie [se for eksempel artiklen "Final warning" i New Scientist den 28. juni], så rækker det kun til knap 5 års forbrug - og hvad så bagefter?

Men som allerede nævnt, så er sådanne fornuftige argumenter naturligvis uden betydning. Det er alene spørgsmålet om, hvorvidt det er økonomisk rentabelt lige nu og her, der tæller: "... at den fortsatte oliehunger og den stadigt stigende oliepris gør det til en rationel forretning."

Den tiltagende destruktive hængen fast ved olieparadigmet er specielt deprimerende, fordi der rent faktisk er et alternativ, endda lige over vore hoveder hver eneste dag. Den samlede energistrøm (lys, varme, vinde, bølger, etc.), som Solen skaber på vores klode, er 7000 gange større end den samlede energi, som vi i dag får fra at brænde 87 millioner tønder olie af. Så kunne vi bare tappe 1 promille heraf, så havde vi langt mere energi til rådighed, end vi forbruger lige nu.

Så hvorfor kommer vi ikke igang med at sætte solfangere op på samtlige vore tage, sætte langt flere vindmøller op ude på havet, hvor de ikke generer nogen, etc., og opbygge den nødvendige infrastruktur? Fordi det ikke er rentabelt i vores nuværende økonomiske paradigme, velsagtens. Catch 22 - tilbage til ufornuften.

Jens Thorning

Geografilærer i 5. klasse, ca. 1961:

Olien vil være brugt op om 30 år, men Menneskeheden vil, viser Historien, opfinde nye energiformer - vi kender allerede atomenergien!

Anders Fogh Rasmussen, ca. 2006:

Det er helt i sin orden at tage højde for disse klimaforandringer - hvis de altså findes - men det er en forudsætning, at det sker ved, at vi udvikler tekniske løsninger herpå (således at der sker en værditilvækst i samfundet)

Reinout Havinga

Det lyder som om oljeproduktion på den måde alligevel bliver en funktion af jordbundsoverfladen - det største problem i alternativ energi fra plantematerialer. Gad vide om det ikke kan bedre betale sig at dyrke oljeraps eller en anden bioenergenetisk afgrøde på de der Canadiske udesletter i sted for.

Jeg tror menneskeheden bliver nødt til at tage en slags kollektiv beslutning om at planlægge mere langsigtet, hvis vi vil undgå at kloden skal blive giftig. Det er jo vanvid at lade kortsigtede, profitorienterede multinationale selskaber afgøre klodens skæbne! Nærmest grinagtigt. Når vi om 50 år har forgiftet vore have endegyldigt med oliebaserede plasticprodukter som vi umuligt kan rense op igen, og samtidig har fyldt atmosfæren med giftstoffer, vil vi se tilbage på denne tid, og så vil det pludselig være de ih-og-åh-så-altid-kloge højreorienterede, der får på puklen.

Jens Skovgaard Jensen

Man kan glæde sig over at fuglen dog (i første omgang) ønsker at skide i egen rede. Hvis hullet skulle graves i en afrikansk diktaturstat e.lign. ville vi først høre rigtigt om det når hullet var "færdigt" og vesten var rejst hjem igen. Græsrødder i guds eget land, har dog mulighed for at råbe meget højt, og gør det gerne især når konsekvenserne ligger på dørmåtten.

Vi er ca 6, 2 milliarder mennesker i dag og år 2050 skønner FN, at vi er ca 9,4 milliarder. Alle disse milliarder vil gene have en høj levestandard ( sundhed, mad nok, morskab o s v).

Vi er aktuelt i lommen på nogle meget få olieproducerende lande, som bestemt ikke er demokratiske og bestemt ikke respekterer menneskerettighederne.

Vi er piske nødt til at frigøre os fra de nuværende olielandes udbytning og kontrol og forberede os på de kommende 9,2 milliarders behov for at leve og have det godt.

Det er skrup forkert at se det hele som et USA-relateret problem - det er et globalt politisk og økonomisk problem, hvor ingen kan gemme sig.

Det er fint, hvis vi i første omgang kan frigøre os for de politisk mærkværdige olielandes udbytning. Og hvis prisen i denne første fase bliver mere CO2 fra olieproduktionen - så er det helt OK - vi kan kompensere ved at skærpe CO2 kravene til vores transportsektor (mere effektive motorer o s v- færre hestekræfter o s v).

Iøvrigt, så holdt "stenalderen" ikke op på grund af mangel på sten, "træ-fyringsperioden" holdt ikke op på grund af mangel på træ, "kul-alderen" holdt ikke op på grund af magel på kul, og olie-alderen holder ikke op på grund af mangel på olie.

Rundt omkring forskes der i kendte alternative energiformer og i helt nye energiformer - meget af dagens teknik kendtes ikke for bare 15 år siden, og vi aner ikke hvad teknik vi står med om 15 år - det bliver overraskende og spændende.

Hvis den helt rigtige brint-celle pludselig ser dagens lys, det supereffektive solpanel pludselig er en realitet eller - mere futuristisk - vi samler sollys op i rummet og sender energien ned til modtagestationer med laser teknink - så er situationen pludselig vendt 180 grader og CO2 problemerne væk.

Dagens dommedagsprofeter er - som alle tidligere dommedagsprofeter i historien - så naive, at de tror menneskehedens videnmængde ikke udvikler sig fremover.

Det er derfor dommedagsprofeterne altid tager fejl - vi skal satse mere på forskning og udvikling og redde situationen den vej igennem - vi kan overhovedet ikke klare år 2050's 9,2 milliarder mennesker med dagens teknik - uanset hvad vi gør.

Dommedagsprofeterne på dette område tager ikke fejl i deres vurdering af stupiditeten hos de ledende politiske og økonomiske kadrer.
De har de samme facts som os andre, men de mangler måske modet til at handle. Så er de måske slet ikke stupide, men bare bange.
Det er ikke så mærkeligt. Nogen af dem har jo selv afkom.
Så der er vel både hunderædde for at handle og for at lade være med at handle.
Så de ser tiden an og afventer endnu en nærmere undersøgelse.
Mulighederne for frit valg - som de ynder at hylde - indsnævres ved hvert ophold i ventesalen.

martin sørensen

Er tiden ikke kommet til at vi føres en seriøs politisk debat om dette problem vi sf-vesthimmerland,indkalder derfor til følgede debat møde i års. vi stiller spørgsmålet:

Hvorfor er mad og olie blevet så dyrt?

Foredrag og debataften om den globale olieforsynings- og fødevarekrise med Klaus Illum

sted: Aars Gymnasium
Onsdag d. 27. august
kl. 19.00

Gratis entré

Klaus Illum er civilingeniør, lic.techn.

og tidligere docent i energisystemer og energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Forfatter til bogen ”I drivhuset – Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise.” udgivet af 3F

Alle er velkomne

PRESSEMEDDELELSE
En af de ting, der i de seneste måneder har gjort indtryk på danskerne - og folk i resten af verden for den sags skyld - er de stærkt stigende priser på olie, benzin og fødevarer. Der er i medierne blevet regnet flittigt på hvor mange tusinde kroner, det betyder i ekstra udgift for en almindelig familie.

SF i Vesthimmerland vil gerne tage handsken op og sætte tingene ind i en større sammenhæng. Derfor inviterer SF alle interesserede til foredrag og debat med Klaus Illum på Aars Gymnasium onsdag d. 27. august.

Klaus Illum er civilingeniør, lic. techn. og tidligere docent i energisystemer og energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Ud over en lang række debatindlæg igennem årene er han også forfatter til bogen ”I drivhuset – Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise” udgivet af 3F. Klaus Illum har om nogen en stor indsigt i energipolitiske forhold, udviklingen i olieforsyningssituationen og sammenhængen med fødevareforsyning og klimaforhold. Han vil give sine bud på den aktuelle situation og nogle fremtidige udviklingsmuligheder.

Efterfølgende lægges der op til debat om konsekvenser og handlemuligheder på såvel det globale, det lokale (Læs: Vesthimmerlands kommune) som det personlige plan.

SF-Vesthimmerland håber mange vil møde op og benytte lejligheden til at blive lidt klogere på forholdene omkring vores energi- og fødevareforsyning og bidrage til en diskussion af, hvad der er op eller ned i hele energidebatten.

PRESSEMEDDELELSE
En af de ting, der i de seneste måneder har gjort indtryk på danskerne - og folk i resten af verden for den sags skyld - er de stærkt stigende priser på olie, benzin og fødevarer. Der er i medierne blevet regnet flittigt på hvor mange tusinde kroner, det betyder i ekstra udgift for en almindelig familie.

SF i Vesthimmerland vil gerne tage handsken op og sætte tingene ind i en større sammenhæng. Derfor inviterer SF alle interesserede til foredrag og debat med Klaus Illum på Aars Gymnasium onsdag d. 27. august.

Klaus Illum er civilingeniør, lic. techn. og tidligere docent i energisystemer og energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Ud over en lang række debatindlæg igennem årene er han også forfatter til bogen ”I drivhuset – Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise” udgivet af 3F. Klaus Illum har om nogen en stor indsigt i energipolitiske forhold, udviklingen i olieforsyningssituationen og sammenhængen med fødevareforsyning og klimaforhold. Han vil give sine bud på den aktuelle situation og nogle fremtidige udviklingsmuligheder.

Efterfølgende lægges der op til debat om konsekvenser og handlemuligheder på såvel det globale, det lokale (Læs: Vesthimmerlands kommune) som det personlige plan.

SF-Vesthimmerland håber mange vil møde op og benytte lejligheden til at blive lidt klogere på forholdene omkring vores energi- og fødevareforsyning og bidrage til en diskussion af, hvad der er op eller ned i hele energidebatten.

mvh martin sørensen bestyrelses medlem SF-vesthimmerland