Læsetid: 4 min.

Sommerpostkort fra Kroatiens skygger

Der er smukt ved Adriaterhavskysten - mindre smuk er kroaternes flirt med deres fascistiske fortid
Dinko Sakic, tidligere kommandant fra KZ-lejren Jasenovac, blev modtaget som en helt, da han i 1991 vendte tilbage til Kroatien fra eksil i Argentina. Til sin begravelse i sommer blev han hyldet som et eksempel til efterlevelse. Her ses Sakic i Nazi-uniform ved siden af sin kone.

Dinko Sakic, tidligere kommandant fra KZ-lejren Jasenovac, blev modtaget som en helt, da han i 1991 vendte tilbage til Kroatien fra eksil i Argentina. Til sin begravelse i sommer blev han hyldet som et eksempel til efterlevelse. Her ses Sakic i Nazi-uniform ved siden af sin kone.

12. august 2008

Kroatien er "det lille land til den store ferie", hævder et reklameslogan på CNN, og det fremgår da også af de utallige standard-postkort, at dette er et malerisk land med en lang kystlinje og hundredvis af små øer, et azurblåt hav, skønne strande, middelalderbyer og et fremragende køkken. Turisme er og bliver dets væsentligste industri.

Men hvor mange af de millioner af turister, som tilbringer deres 'store ferie' her, bemærker mon den skygge, der hviler over ferieparadiset?

Glamourøs morder

Denne sommer blev Dinko Sakic, den 87 år gamle tidligere kommandant fra Jasenovac, en berygtet KZ-lejr under Anden Verdenskrig, begravet i sin Ustasja-uniform. Ustasja er det kroatiske modstykke til de tyske nazister. Efter krigen udvandrede Sakic til Argentina og vendte - som andre immigranter - først tilbage, da Kroatien i 1991 blev en uafhængig stat. Ved sin hjemkomst blev han i flere medier hilst velkommen som en stjerne.

I interviews gentog Sakic igen og igen, at han intet fortrød, og at han sov så sødt "som et spædbarn" om natten. Sakij angrede altså ikke, at titusinder blev myrdet i Jasenovac på hans befaling.

Skønt sådanne forbrydelser ikke kender til forældelsesfrist, havde Franjo Tudjmans regering ikke travlt med at stille Sakic fra retten. Tværtimod kunne han længe nyde sin nye glamourrolle. Først da Israel lod forstå, at de selv ville føre proces imod ham, kom der gang i sagerne, og i 1998 blev Sakic ved en kroatisk domstol idømt maksimumstraffen på 20 års fængsel - kun de ti nåede han at sone.

Fascistiske hilsner

En dominikansk præst, Vjekoslav Lasic, der i forvejen var berygtet, holdt gravtalen, som formede sig som en rehabilitering af Ustasja. I det 21. århundrede ved tærsklen til EU-medlemskab tilrådede han kroaterne at beundre Dinko Sakic som et eksempel til efterlevelse. De efterfølgende protester fra Simon Wiesenthal-centeret (Jødisk menneskeretscenter, red.) gjorde ikke indtryk på Kroatiens regering, som fralagde sig ethvert ansvar for skandalen.

Blot få uger senere blev Zvonko Busic, en 62-årig kroat, som havde afsonet 32 år i amerikanske fængsler, budt velkommen i Zagrebs lufthavn af en flok Ustasja-tilhængere med den traditionelle fascist-hilsen, Za dom spremni! (modstykket til Sieg heil!). Hans ankomst var hovedhistorie i det statslige fjernsyns tv-nyheder. Busic kaprede i 1976 et TWA-fly på vej fra New York til Chicago med den angivelige hensigt at bruge det til at sprede løbesedler om diskriminationen af kroater i Jugoslavien, men et eller andet gik galt. En bombe, anbragt af Busic på Grand Central Station i New York, eksploderede, en amerikansk politimand blev dræbt og tre såret. Busic blev idømt 35 års fængsel for terroraktiviteter.

I Kroatien blev han imidlertid anset for helt og patriotisk 'martyr'. Det siges nu, at hans hensigter var ædle, og at det var et bittert uheld, at hans kamp for 'vores sag' skulle føre til ofre. I den efterfølgende debat om, hvad der kendetegner en terrorist, blev han sammenlignet med skikkelser som Menahim Begin, Yassir Arafat, Tito, Che Guevara og Mandela.

Som om det ikke var nok, er popsangeren Marko Perkovic (som kalder sig 'Thompson' efter maskinpistolfabrikanten af samme navn) ved at dele nationen: Når han giver koncert, møder hans fans op klædt i sort med Ustasja-symboler, hilser på hinanden på fascistmanér og bryder ud i tilråb som 'Dræb serberne!'

Skal hans koncerter, som anstifter etnisk had, forbydes eller ej? For nylig ville præsident Mesic ikke gæste en tennisturnering i den kroatiske ferieby Umag, fordi Thompson skulle optræde. Ikke desto mindre forsvarede den kroatiske Helsinki-komité (!) hans ytringsfrihed. Borgmestrene i de kroatiske byer er delt i spørgsmålet: For nogle er Thompson blot en patriot, for andre en forsvarer af fascistiske værdier. Hans koncertpublikum tæller også regeringsministre.

Den nationale sag

Den interessante fællesnævner er, at alle disse tre episoder ikke blot vidner om nye tilløb til rehabilitering af den fascistiske ideologi, men også vidner om de retslige institutioners uvilje til at gribe ind imod dette.

Antifascismen er ellers udtrykkeligt slået fast i kroatisk lov, som forbyder at opildne til nationalt, religiøst eller etnisk had. Problemet er Kroatiens forhold til sin egen fortid. Og realiteten er, at før uafhængigheden i 1991 var Kroatien kun uafhængig én gang tidligere i historien, nemlig fra 1941-45. Men NHD ('Kroatiens uafhængige stat') blev regeret af et nazimarionet-regime under Ante Pavelic og hans Ustasja-hær. Det er dette kapitel i den kroatiske historie, som afdøde kroatiske præsident Franjo Tudjman yndede at vende tilbage til, men selv efter hans død trives et usundt sværmeri for denne tid.

Skønt politikere i deres taler fordømmer genoplivelsen af denne berygtede arv, skrider politiet ikke ind, og statsanklageren efterforsker heller ikke disse sager. Den almindelige holdning er, at forkæmpere for 'den nationale sag' per definition ikke kan være forbrydere. For det er ikke forbrydelsen, der tæller, men de hensigter, som den udspringer af. Det er nøjagtig samme logik, som gør kriminelle fra Balkan-krigene som Mirko Norac til helte.

På den anden side fremhæver kroatiske politikere, navnlig premierminister Ivo Sanader, højlydt de europæiske idealer og værdier og erklærer deres faste forsæt om kroatisk EU-medlemskab. Virkeligheden står blot ikke mål med hensigterne og erklæringerne. Nok er antieuropæisk adfærd som krigsforbrydelser, terrorisme og fascisme forbudt på papiret, men i realiteten bliver det tolereret og endog opmuntret.

Hvilken brug har EU for et Kroatien, som kun fremviser sin smukke sommerpragt, men skjuler sine tvivlsomme værdier?

Slavenka Drakulic er kroatisk forfatter

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu