Note
Læsetid: 1 min.

Stigende pres på Musharraf

Udland
14. august 2008

Mindst tre mennesker blev dræbt, og 24 andre såret ved et tilsyneladende selvmordsangreb i den pakistanske by Lahore. Eksplosionen fandt sted nær en politistation ved en travl markedsplads. De fleste af de sårede var politifolk.

I går citerede avisen Daily Times unavngivne politiske kilder for, at Pakistans præsident, Pervez Musharraf, i dag vil meddele, at han går af. Men det afviser præsidentens talsmand: "Jeg er bange for, at pakistanske aviser drømmer sig frem til ting. Der er ikke hold i det." Men det politiske pres for at få Musharraf til at gå af stiger, og koalitionsregeringen arbejder fortsat på at rejse rigsretssag imod ham, hvis han ikke går frivilligt.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her