Læsetid: 4 min.

Svære forhandlinger i klimatruslens skygge

Med et bagtæppe af oversvømmelser og klimaskader i Ghana har verdens lande startet næste fase af maraton-forhandlingerne om en global klimaaftale
I september 2007 var Garu-Timpane-provinsen i Ghana ramt af oversvømmelser efter en voldsom tropisk storm. Nu er det afrikanske land vært for endnu en runde forhandlinger om en global klimaaftale.

I september 2007 var Garu-Timpane-provinsen i Ghana ramt af oversvømmelser efter en voldsom tropisk storm. Nu er det afrikanske land vært for endnu en runde forhandlinger om en global klimaaftale.

Noora Kero

22. august 2008

Det lignede næsten en iscenesat katastrofe, designet til at presse verdens klimaforhandlere til at levere resultater.

I går, sammenfaldende med åbningen i Ghanas hovedstad Accra af endnu en forhandlingsrunde om en global klimaaftale, skulle digerne være åbnet på den store Bagre-dæmning på Volta-flodens øvre løb i Burkina Faso. Fra det overfyldte dæmningsbassin skulle enorme vandmasser være væltet med floden sydpå og have oversvømmet store landbrugsarealer og landsbyer i Ghana. I forvejen står landområder i det nordlige Ghana under vand som følge af den forstærkede nedbør, som disse års klimaforandringer udsætter dele af Vestafrika for.

Vestafrikanske medier havde allerede advaret om katastroferisikoen og udsigten til fødevaremangel, hvis endnu større områder blev sat under vand kort før høsten.

Syndfloden udsat

Men syndfloden er udsat. Fra Accra oplyser klima- og energiminister Connie Hede-gaard, der deltager i klimamødet, at myndighederne i Burkina Faso har besluttet ikke at åbne Bagre-dæmningens sluser nu. Man håber, dæmningen kan modstå presset fra de ophobede vandmasser en tid endnu. Antagelig til sidst i næste uge - hvor de mere end 1.600 forhandlere og lobbyister fra over 160 lande er færdige med denne etape af maraton-processen frem mod klimatopmødet i København i december 2009.

Men ifølge Connie Hedegaard leverer Vestafrika selv uden den ekstra oversvømmelse rigelig anskuelses-undervisning i den globale opvarmnings dystre virkninger på levevilkårene for nogle af verdens fattige. Ministeren har de seneste dage rejst i Mali, Burkina Faso og Ghana og samlet indtryk og modtaget vidnesbyrd om klima-krisen.

"I Vestafrika har man været vant til skift mellem tørke og oversvømmelser, men efter et slemt år har man kunnet se frem til, at der kom et bedre. Sådan er det ikke længere," siger Connie Hedegaard.

"Ét budskab går igen fra de vestafrikanske ministre, ngo'er og andre, jeg har talt med: Alt er blevet uforudsigeligt. Regnen kan pludselig komme midt i den tørre periode og skylle såsæden væk. De afgrøder, man er vant til at bruge, kan ikke længere klare sig. Træerne står og dør - det, der for 15 år siden var skov, er nu savanne eller sand. I Mali har man tabt 30 pct. af afgrøderne. I Burkina Faso har man i nogle regioner 40-60 pct. mindre vand i reservoirerne, samtidig med at reservoiret bag Bagredæmningen er ved at sprænges."

Klimaforandringerne driver mennesker fra land-distrikterne mod byerne eller til andre distrikter, hvor der opstår konflikter om retten til græsningsarealer, vand etc.

"Både migrationsproblemet, konflikten om jord og sikkerhedsaspektet af klimaforandringerne får man tydelige eksempler på her, og det er i sig selv et stærkt signal til landenes forhandlere i Accra om, at nu må vi forlade fasen, hvor der snakkes, og se at komme over i fasen, hvor der handles," siger Connie Hedegaard, der sammen med Ghanas præsident, John Agyekum Kufor, talte ved åbningen af klimamødet.

Præsident Kufor gjorde opmærksom på, at et land som Ghana står til at miste 1.000 kvadratkilometer land ved kysten som følge af verdenshavenes stigen og oversvømmelser, hvis ikke opvarmningen bremses.

Bekymring efter Doha

Klimamødet løber frem til den 27. august. Der skal ikke træffes endelige beslutninger, men håbet er, at egentlige indholdsforslag til den forventede Københavner-aftale begynder at komme på bordet.

Den afgørende barriere er fortsat uenigheden mellem klodens store CO2-udledere: På den ene side USA, hvis regering ikke vil påtage sig konkrete forpligtelser til CO2-reduktion, før store, fremvoksende økonomier gør det samme. Og på den anden side netop disse lande - Kina og Indien - som ikke er villige til at forpligte sig, så længe de, der er historisk ansvarlige for den globale opvarmning, ikke viser lederskab.

Iagttagere frygter, at det nylige sammenbrud i de globale frihandelsforhandlinger under Doha-runden kan lægge gift ud for klimadrøftelserne. Især stejlhed fra USA's, men også fra indisk side har effektivt væltet håbet om en global frihandelsaftale de nærmeste år, og nogle mener, at skuffelse og mistillid mellem parterne kan hæmme det internationale samfunds evne og vilje til at finde fælles fodslag og indgå kompromisser på klimaområdet. Samtidig indebærer stigende fødevare- og oliepriser samt økonomisk afmatning, at det politiske fokus kan blive drejet fra de langsigtede spørgsmål om klodens klima til de presserende økonomiske trængsler.

Men virkningen kan også blive den modsatte, siger Connie Hedegaard.

"Her i Ghana mærker man lige som andre steder hårdt, at olien stiger i pris, og det gør det alt andet lige mere interessant at gå efter alternativerne - her bl.a. solenergi. Det skaber motivation i den retning, klimaforhandlingerne skal gå," siger den danske minister.

Formanden for FN's klimapanel, Rajendra Pachauri, karakteriserede det i går over for CNN som "tragisk", hvis ikke de rige lande under de aktuelle forhandlinger tager skridt til effektiv handling.

"U-lande vil gøre, hvad de kan, men det blev i 1992 klart forstået og i FN's Klimakonvention nedfældet, at i-landene ville tage de første skridt. For at være ærlig: De har intet gjort. Det er virkelig tragisk," sagde Pachauri.

37 i-lande - USA undtaget - har formelt fulgt op på Klimakonventionen ved at forpligte sig til begyndende CO2-reduktioner via Kyoto-aftalen, der nu skal erstattes af Københavner-aftalen. Men klimapanelets formand minder om, hvor tidskrævende processen hidtil har været.

"Vi formulerede Kyoto-aftalen i 1997, men den blev først ratificeret i 2005. Det tog så lang tid at putte substans i noget, som vi var blevet enige om i 1992."

Efter den næste uges møde i Accra følger en central forhandlingsrunde i Poznan, Polen, til december og derefter - med flere etaper lagt ind på vejen - klimatopmødet i København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

"Men ifølge Connie Hedegaard leverer Vestafrika selv uden den ekstra oversvømmelse rigelig anskuelses-undervisning i den globale opvarmnings dystre virkninger på levevilkårene for nogle af verdens fattige."

Og ved anskuelserne forbliver det velsagtens.

"Både migrationsproblemet, konflikten om jord og sikkerhedsaspektet af klimaforandringerne får man tydelige eksempler på her, og det er i sig selv et stærkt signal til landenes forhandlere i Accra om, at nu må vi forlade fasen, hvor der snakkes, og se at komme over i fasen, hvor der handles," siger Connie Hedegaard.

"Klimamødet løber frem til den 27. august. Der skal ikke træffes endelige beslutninger, men håbet er, at egentlige indholdsforslag til den forventede Københavner-aftale begynder at komme på bordet."

Netop derfor vil der bare blive snakket, ikke handlet. Business as usual.

John Fredsted

@Erik B.: "IPCC er ikke en troværdig instans."

Gider du, og andre dine ligesindede, ikke godt snart holde op med konstant at drage flere tusinde videnskabsfolks arbejde i tvivl?

"Som udgangspunkt bør vi naturligvis gøre alt, hvad der er muligt for at sikre at vi efterlader vores børn og børnebørn en beboelig planet."

I lyset af din ovennævnte påstand om IPCC har jeg svært ved at tro på, at du virkelig mener dette alvorligt? Prøv at sætte dig en smule ind i, hvad IPCC rent faktisk siger videnskabeligt. Du kunne begynde her: http://www.ipcc.ch/.

"Er der nogen naturvidenskabsfolk online, der har undersøgt hvad der er inde i computermodellerne?"

Ville du virkelig være interesseret i en forklaring, hvis der var en videnskabsmand tilstede (jeg er faktisk selv teoretisk fysiker) og vedkommende kunne forklare noget om de omfattende programkoder, som udgør computermodellerne, når du tilsyneladende ikke har gidet sætte dig bare rudimentært ind i IPCC's arbejde?

Jo, handlet bliver der.

Klimaflipperne har givet regeringer verden over carte blanche til en afladsskatteskrue uden ende, men så slipper vi måske for skærsilden.

IPCC kan vel sammenlignes med middelalderens kirkemøder, hvor de lærte mødtes for at afgøre, hvad der var den rette lære og sande tro.

Kim: Jamen men så synes jeg bare du skal sove videre! Det hele er åbenbart blot et syg mareridt opfundet af en ond konspiration af klimaflippere.

Erik:
Den programkode der ligger bag klimamodellerne har jo baggrund i de teoretiske klimamodeller som man internationalt har arbejdet med de sidste 40 - 50 år mindst. Det er ikke programkoden der er interessant men de teorietiske modeller de anvender. Du interesserer dig vel heller ikke for hvordan styretøjet på din bil et konstrueret så længe du erfarer at det virker?

Erik
Jeg er ikke klimatolog og har ingen intentioner om at gå ind i en detaljeret teknisk debat da jeg ikke har forudsætninger for det (gid andre ville vise samme mådehold!). Men uanset uenigheder mellem de 'lærde' (og der er mange indrømmet) er alle der professionelt beskæftiger sig med emnet idag enige om at klimaforandringerne er uundgåelige og at de primært skyldes mennesklig aktivitet som f.eks. afbrændning af fossilt brændstof
(jeg medregner ikke de 'forskere' der er betalt af olieindustrien for at sige noget andet). Men da klimaet er en meget kompleks størrelse er fremskrivninger af effekter en meget vanskelig sag - spørgsmålet er om det gør en forskel for vores beslutning om at gøre noget ved problemet om havene om 100 år er steget 2 eller 20 meter? Det vil under alle omstændigheder være en global katastrofe.
Man kan selvfølgelig også vælge at sætte sig tilbage og vente på hvad der sker -det bliver jo heller ikke så meget vores problem som vore børns og børnebørns. Døden kan være nådig

John Fredsted

@Erik B.: Du vil formodentligt kalde mig arrogant, men jeg orker ikke at forklare (dig) alle disse detaljer, selv hvis jeg kunne.

Jeg føler ikke selv noget behov for at forstå alle detaljerne. For som videnskabsmand er det fuldt tilstrækkeligt for mig, at der nu er videnskabeligt konsensus blandt tusinder af videnskabelige eksperter indenfor de relevante områder.

Skårup-syndromet i fri dresur: "Hvis forskningen ikke passer med det, jeg tror, tror jeg ikke på forskningen."

Sov godt, Kim og Erik. Jeg håber, der er pontoner under jeres drømmesenge

John Fredsted

@Erik B.: Jeg har ingen problemer med at indrømme, at heller ikke jeg kender detaljerne.

Det korte af det lange er, at jeg har tiltro til mine videnskabelige kolleger. Så når et overvældende flertal af disse råber vagt i gevær, så henholder jeg mig til deres advarsler, uanset om jeg forstår alle detaljerne eller ej.

Akkurat som jeg overlader brobyggeri til bygningsingeniører, der er eksperter til noget sådant, så overlader jeg klimaforskningen til for eksempel klimatologerne.

John Fredsted

@Erik B.: "... og eftersom tektonisk aktivitet forårsager i omegnen af 100.000 gange større CO2-udslip end menneskelig aktivitet ..."

Jamen, Vor Herre til hest, hva'ba' og hele molevitten, hvor har du dog den vanvittige forestilling fra?

John Fredsted

@Erik B.: Lad mig gentage mig selv: Det korte af det lange er, at jeg har tiltro til mine videnskabelige kolleger. Så når et overvældende flertal af disse råber vagt i gevær, så henholder jeg mig til deres advarsler, uanset om jeg forstår alle detaljerne eller ej.

Erik:
'Og du har tilsyneladende (som visse andre) ingen problemer med at udtale dig skråsikkert om emnet, selv om du ikke er klimatolog'
Kære Erik jeg tillader mig blot at stole på den videnskabelige konsensus der er om emnet. og den daglige test og diskussion som teorierne udsættes for
konfronteret med virkeligheden
Det er diskuteres er de præcise forudsigelser som er meget svære at beregne fordi der er tale om et yderst komplekst system som ingen alene har et totalt overblik over. Derfor er der tale om et samarbejde mellem mange forskellige videnskabelige grene (som du så bruger til at mistænkeliggøre hele projektet med dit spørgsmål 'hvad er en klimatolog?'). At man aligevel er kommet frem til en koncensus er i sig selv meget overbevisende. Men det er da klart at der en meget man stadig er uenige om - hvornår har eksperter ikke været det?- det er pudsigt hvordan klimaskeptikere som dig der ene øjeblik fremhæver at eksperterne er uenige og det hele derfor intet er værd og det næste øjeblik taler om at det er en konspiratorisk sammensværgelse som putter folk blår i øjnene. Begge dele kan vel ikke være sandt?
Og klimaforandringerne er igang - der er folk idag der må leve med konsekvenserne f.eks. i de arktiske egne. Spøg grønlænderne om de har mærket noget til klimatiske forandringer de sidste 20 år
Jeg forstår ikke hvorfor intelligente mennesker som dig ikke gennemskuer det politiske spin og den manupiulation der foregår fra olieindustrien side i denne sag for ikke at tale om Bush administrationens direkte forsøg på at censurere forskere der siger ting om klimaforandringer som de ikke vil høre. Hop da ikke på den vogn!

Den konsensus, du taler om, er ca. lige så overbevisende kirkens påstand om at vinen og brøddet bliver til blod og kød under altergangen. Den er også udtryk for en konsensus af lærte.

Der findes ikke skyggen af et bevis.

Vi taler om folk, der ikke kan forudse vejret i næste uge, men påstår, at de kan se, hvad der ved ske med det om 50 år.

Kim
Det er nogle flotte formuleringer du mener at kunne afvise flere 100 forskeres resultater med - men du har måske fat i en indsigt som de ikke er i besiddelse af? Så synes jeg du bør komme ud med det - døgl ikke din dybe viden for os andre!
Du forlanger beviser? Så må du nok vente 50 -100 år til havene er steget. Og dog vil det næppe overbeviste dig? Hvilket beviser forlanger du egentlig?
I denne verden er der meget lidt der kan bevises. Kan du bevise du eksisterer f. eks. at du ikke bare er en drøm drømt af en sommerfugl i Kina?

I sandhed en bibelsk argumentation. Minder lidt om postulatet om skærsilden.

Hvis vi skal bruge hundredevis af milliarder på at stoppe noget, så vil jeg gerne have bare et lille bevis for, at det virker, før jeg griber til lommerne. Kald mig bare konservativ.

Lært konsensus gør det ikke alene.

Kim: Ok har jeg misforstået noget? Du sætter ikke spørgsmålstegn ved baggrunden for den globale opvarmning men kun ved de tiltag som foreslås for at forhindre en klimakatastrofe?
Det er da klart at man ikke skal ofre milliarder på noget der ikke virker
Men uanset om vi har tænkt os at gøre noget eller ej vil den energikrise der er begyndt og som kun vil blive værre de næste år af sig selv tvinge os til at finde løsninger med vedvarende energi. Så det er blot et spørgsmål om vi ønsker at være på forkant med udviklingen eller ej

Jeg finder Kim Vibes sidste kommentar meget påfaldende for dem, der hårdnakket enten benægter klimaforandringer, negligerer deres betydning og/eller forlanger fakta for pengene. For netop "for pengene" er det centrale for disse mennesker i denne sammenhæng.

Hvis ikke miljøet umiddelbart passer ind i en cost-benefit analyse, så må vi vente til det bliver grelt nok.

At det er en overmåde vanskelig opgave at såvel beskrive klimatologiske forandringer som at eftervise dem, er vist rimelig almindelig kendt (bl.a. derfor fryser forskere i Grønland og borer iskerner ud), på samme måde som de modeller, der er vores (menneskeheden, ikke en forsker-konspiration) bedste bud på, hvordan verden vil udvikle sig, er overmåde komplicerede at forstå. Netop fordi der er tale om samarbejde mellem en lang række videnskabelige discipliner, er modellerne svære at beskrive, i særdeleshed i forhold til lægmænd.

I tråd med John Fredsted og Ole Falstoft mener jeg også, at vi skal lytte til vore videnskabsmænd, som trods alt er fordelt over hele kloden, på samme måde som klimaforandringerne kan ses over hele kloden. At IPCC er politisk ser jeg ingenlunde som en negativ ting; den grotesk langsomme fremskriden i hele projektet (eksemplificeret af Kyoto) bevidner vel netop, at der er brug for en organisering og samlet "pakning" (retorisk, politisk) af de videnskabelige resultater/undersøgelser? Netop hvis vi skal kunne argumentere overfor de indifferente "vi-ser-tiden-an-og-sparer-en-skilling"-typer, er det nødvendigt at levere et slagkraftigt formuleret synspunkt, hvad hele debatten om de uigennemskuelige modeller bevidner. Også kun på den måde er det muligt at tale til politikere, der i vid udstrækning hellere vil emballere oprettelsen af et mere eller mindre ligegyldigt vandhul som nationalpark (/mountainbike-bane) som en "storslået miljøindsats".

At udledning af CO2 i verden er problematisk, hvad end den sammenlignes med eksempelvis udledning fra vulkanudbrug, tektonisk aktivitet (som jeg, indrømmet, ved meget lidt om), mener jeg dog ikke kan diskuteres. At menneskelig indflydelse på miljøet er en reel faktor behøver man ikke kigge længere end til den nærmeste million-by for at konstatere. Hvorvidt det får verdenshavene til at stige drastisk i den kommende tid kan diskuteres, men luften over verdens storbyer er efterhånden ved at være så giftig, at det for mange menneskers vedkommende kan være ligemeget - døden har, som bekendt, mange årsager.

Ole,

Jo, jeg sætter spørgsmålstegn ved årsagen.

Hvorvidt det skyldes menneskelig aktivitet eller naturlige klimatiske forandringer, mangler der konkret svar på. Der mangler endvidere endegyldigt bevis for CO2's indflydelse.

Jeg kan finde mange gode grunde til at spare på energien. CO2 er derimod ikke forurening, så en større indsats imod "varm luft" kræver beviser.

Det har ikke noget at gøre med en Cost/benefit analyse. Det er bare ikke første gang i verdenshistorien, at vi har hørt om dommedag og brugt kassen på latterligheder. Så beviser ville være rart.

Når de endelige beviser foreligger vil de være ligegyldige. Så vil det være for sent - uanset om man fortsat er benægter eller om man tror på, at den globale opvarmning er et naturligt forekommende fænomen eller menneskeskabt eller en kombination eller ingen af delene.
I den slags situationer må man handle efter den viden, der er til rådighed og efter bedste overbevisning på grundlag heraf. Det er ikke særligt problematisk. Hvis man handler på baggrund af den foreliggende information kan der kun komme noget godt ud af det set i bæredygtig sammenhæng. Hvis man bare lader som ingenting, kan der efter de foreliggende informationer næppe skabes et godt resultat.
Der er intet dommedagsagtigt i det. Det er almindelig sund fornuft. Sommetider må man handle på baggrund af ufuldstændige informationer - i de store sammenhænge som i de små.
Kim Vibe handler da også, selvom det måske er helt spildt, hvis han bliver kørt over i morgen.
Lært konsensus er en god start og har ikke en skid med dommedagsprofetier at gøre.
Hvad er der i vejen med fornægterne. Hvad er de bange for?
Det samme som der er i vejen med den førte politik på milø og bæredygtighed.
Det er fup og fiduser og et stort dobbeltspilsbedrag, hvilket med al ønskelig tydelighed viser sig i forslaget til Finanslov, hvor benægterne fortsat bevilges en god slat penge, medens der ikke er nogen initiativer af betydning på mijøområdet.
Lidt pyntegrønt gør det ikke.

beviset væreog med den viden.
Man kommer til at handle

John Fredsted

@Erik Rolfsen Nissen: "Når de endelige beviser foreligger vil de være ligegyldige. Så vil det være for sent - uanset om man fortsat er benægter eller om man tror på, at den globale opvarmning er et naturligt forekommende fænomen eller menneskeskabt eller en kombination eller ingen af delene."

Netop! Derfor ville det også være så rart, hvis følgende to punkter med sikkerhed kunne imødegås:

1. Benægterne af klimaforandringerne indrømmer fortalerne herfor retten til, at sidstnævnte kan anlægge retssag mod førstnævnte, hvis (når) førstnævntes uansvarlighed leder til destruktionenen af ikke bare førstnævntes men også sidstnævntes livsgrundlag.

2. Dommene afsagt i forbindelse med sådanne retssager (kan) eksekveres af en globalt udøvende magt.

Begge dele er naturligvis illusoriske. Hvem skal for eksempel agere den globalt udøvende magt? Tredelingen af magten, der fungerer på nationalt niveau, fungerer netop ikke på globalt niveau. Det er derfor globaliseringen er - eller får mulighed for at være - så barbarisk destruktiv. Vores civilisation demonstrerer således bare, at den til syvende og sidst intet mener med Menneskerettighedserklæringen. Som Sigmund Jensen så rammende beskriver det i hans roman "Hvide dværge. Sorter huller": "Det vi kalder civilisation er intet andet end et velorganiseret barbari."

Kære John Fredsted
Når de endelige beviser foreligger kan man frygte, at klimaprocesserne er irreversible og at der ikke vil være tilgængelige retsinstanser til rådighed, nationalt eller internationalt, som kan stille nogen til ansvar for nogetsomhelst.
At benægterne jo er tåber bliver jo ikke meget bedre af den grund, og at de taber en retsag hjælper jo ikke på bæredygtigheden, når den først og uopretteligt er sat overstyr.
Der må politisk handling til nu og her - det vil være velbegrundet. Lad os så håbe, at der ikke bliver brug for endelige beviser for så vil også politisk handling være uden relevans.
Men jeg finder ikke, at der er grund til optimisme.

John Fredsted

@Erik Rolfsen Nissen: Jeg deler bestemt din frygt for, at klimaforandringerne vil være irreversible - eller i hvert fald hænge ved på tidsskalaer, der vil være fatale.

Du har ret: At benægterne taber en retssag hjælper ikke på skaden i sig selv, når denne først er blevet uoprettelig. Men måske kunne man i disse retssager bestemme, at benægterne kunne tvinges til at bebo de værst ramte områder på kloden. Bare et tåbeligt forslag fra en stadig mere fortvivlet medborger på en snarligt destrueret klode.

Erik B.: "Forestillingen om, at vi som mennesker kan ændre på denne fluktuation, hvad enten det drejer sig om vores infinitissemale påvirkning af CO2-niveaet eller ved højstemte politiske resolutioner, finder jeg topmålt hybris."

Mener du, at stigningen på 35% i den atmosfæriske CO2-koncentration fra 1832 til 2007 (284 ppmv -> 384 ppmv) med rimelighed kan beskrives som infinitesimal eller hentyder du til den menneskelige andel af denne stigning? Eller betvivler du helt stigningen?

http://en.wikipedia.org/wiki/Carbon_dioxide_in_the_Earth%27s_atmosphere

http://cdiac.ornl.gov/ftp/trends/co2/lawdome.smoothed.yr20

Kim Vibe: "Vi taler om folk, der ikke kan forudse vejret i næste uge, men påstår, at de kan se, hvad der ved ske med det om 50 år."

Vejr og klima er to forskellige ting. Klima er vejr over tid, vejrstatistik om du vil.
Analogi: Et terningekast (vejret) er svært, grænsende til det umulige, at forudsige. En lille bitte ændring i kastets hastighed og retning vil ændre markant på udfaldet. Den sandsynlige fordelingen af udfaldene (klimaet) på f.eks. 600 kast vil derimod nemt kunne regnes ud.

Vejret og klimaet er selvfølgelig langt mere komplekse systemer, men princippet er det samme.

Et eksempel på en vejr/klimamodel:
HadCM3 - Hadley Centre Coupled Model, version 3
http://en.wikipedia.org/wiki/HadCM3

General Circulation Models:
http://en.wikipedia.org/wiki/General_circulation_model

Erik B.: "Forestillingen om, at vi som mennesker kan ændre på denne fluktuation, hvad enten det drejer sig om vores infinitissemale påvirkning af CO2-niveaet eller ved højstemte politiske resolutioner, finder jeg topmålt hybris."

Mener du, at stigningen på 35% i den atmosfæriske CO2-koncentration fra 1832 til 2007 (284 ppmv -> 384 ppmv) med rimelighed kan beskrives som infinitesimal eller hentyder du til den menneskelige andel af denne stigning? Eller betvivler du helt stigningen?

http://en.wikipedia.org/wiki/Carbon_dioxide_in_the_Earth%27s_atmosphere

http://cdiac.ornl.gov/ftp/trends/co2/lawdome.smoothed.yr20

Kim Vibe: "Vi taler om folk, der ikke kan forudse vejret i næste uge, men påstår, at de kan se, hvad der ved ske med det om 50 år."

Vejr og klima er to forskellige ting. Klima er vejr over tid, vejrstatistik om du vil.
Analogi: Et terningekast (vejret) er svært, grænsende til det umulige, at forudsige. En lille bitte ændring i kastets hastighed og retning vil ændre markant på udfaldet. Den sandsynlige fordelingen af udfaldene (klimaet) på f.eks. 600 kast vil derimod nemt kunne regnes ud.

Vejret og klimaet er selvfølgelig langt mere komplekse systemer, men princippet er det samme.

Et eksempel på en vejr/klimamodel:
HadCM3 - Hadley Centre Coupled Model, version 3
http://en.wikipedia.org/wiki/HadCM3

General Circulation Models:
http://en.wikipedia.org/wiki/General_circulation_model

@John Fredsted

Jeg kan være enig i din frustration og så kunne de sidde der og græde over deres rustne 4-hjuls-trækkere.