Læsetid: 10 min.

Sverige i oprør mod statslig overvågning

Sjældent har en lov affødt så heftig kritik som den nye overvågningslov har gjort det i Sverige. Loven, der tillader staten at overvåge al kommunikation, som krydser landets grænser, har fået demonstranter på gaden, man har råbt op om overvågningssamfund og sammenlignet Sverige med DDR. Men også jurister, journalister og politikere mener, at den nye lov truer den personlige integritet. Nu er loven blevet sendt til prøvelse ved EF-Domstolen
Protester. Over det meste af Sverige har der gennem sommeren været protester mod den lov, politikerne havde troet ville gå glat igennem. Her er det netværket Sort Mandag, der demonstrerer i Göteborg.

Protester. Over det meste af Sverige har der gennem sommeren været protester mod den lov, politikerne havde troet ville gå glat igennem. Her er det netværket Sort Mandag, der demonstrerer i Göteborg.

Erik Abel

16. august 2008

Én har lagt et brændende svensk flag på youtube. En anden synger om skuffelsen over Fredrik Federley fra Centrumdemokraterne: "Jeg stolede på dig, jeg troede du var et ordentligt menneske," lyder det om politikeren, der først havde sagt, han ville stemme nej, men endte med et ja. "Stoppa FRA," er der blevet råbt igen og igen i gaderne i Malmö, Helsingborg, Göteborg og Stockholm, hvor tusindvis af mennesker i løbet af sommeren er stimlet sammen for at protestere. "Stoppa FRA." Eller: stoppa Lex Orwell, som svenskerne også kalder den nye overvågningslov. For de ser George Orwells 1984 i FRA-loven, der kort før sommerferien blev vedtaget i Riksdagen med et lille flertal på 143 stemmer for og 138 imod. Det er en lov, der fra den 1. januar 2009 gør det muligt for Försvarets Radioanstalt (FRA) at aflytte og læse al kommunikation, som krydser landets grænser via kabel i stedet for, som nu, via radio. Det betyder, at hver eneste fax, sms, telefonsamtale og e-mail fanges i FRA's computere og automatisk bliver scannet for kodeord, der bestemmer om kommunikationen skal manuelt igennem FRA's medarbejdere. Sjældent har en lov affødt så store protester, siger Henrik Brors, politisk redaktør ved dagbladet Dagens Nyheter.

"Det var et chok for politikerne, ingen havde forventet den her reaktion fra opinionen. Man har troet, at man kunne haste loven igennem, inden Riksdagen gik på sommerferie, og så ville debatten være forstummet, når de mødte udhvilet ind igen bagefter."

Sådan plejer det jo at være. Men ikke denne gang. Seks millioner protestmails er siden havnet i de svenske politikeres inboxe. Meningsdannere, bloggere, partiernes ungdomsforbund, Sveriges Advokatsamfund, det svenske journalistforbund - overalt siger man det samme, nemlig at loven truer den personlige integritet, at sikkerheden og kontrollen ikke er tilstrækkelig, at journalisternes kildebeskyttelse går fløjten, at juristernes klientbeskyttelse svækkes, og at loven nemt kan misbruges. Ja, kritikken kommer endda fra den borgerlige regerings egne politikere.

"For første gang bliver det i Sverige lovligt at aflytte personer, der ikke er mistænkt for nogen forbrydelse. Læs sætningen igen: Det bliver lovligt at aflytte personer, der ikke er mistænkt for at have begået nogen forbrydelse. Denne gang taler vi ikke om Yemen, Nordkorea eller det gamle Østtyskland. Denne gang taler vi om Sverige. I dag," skrev Dagens Nyheter i en leder, der opfordrede politikerne til at stemme nej.

14 kommunalpolitikere fra regeringspartiet Moderaterna sendte i sidste uge deres protestbrev til Riksdagen, og den i forvejen upopulære regering er blot blevet endnu mere upopulær.

"Den giver en myndighed adgang til et totalbillede af den elektroniske kommunikation, der går ind og ud af landet. I princippet kan man kortlægge en hvilken som helst organisation, uden at der er det nødvendige medborgerretslige beskyttelsesnet. Medborgernes sikkerhed og integritet er den svageste del af lovgivningsarbejdet," siger Wilhelm Agrell, professor i efterretningsanalyse på Research Policy Institute ved Lunds Universitet. Det er Karin Enström, der sidder i forsvarsudvalget for Moderaterna ikke enig i.

"Man har en tilsynsmyndighed og en kontrolmyndighed. Nu har Riksdagen afleveret en bestilling om, at kontrollen skal forstærkes med flere kontrolfunktioner, så dem, der kontrollerer, også bliver kontrolleret," siger Karin Enström.

Stol på os

Forsvarsministeren bliver ved med at sige, at man skal stole på de svenske myndigheder, og forsikrer, at hensigten ikke er at aflytte alle svenskere. Men sådan bliver det, mener Mikael Nilsson fra protesthjemmesiden stoppafra.nu.

"Det er jo ikke sådan, et demokrati fungerer, men i kraft af en effektiv magtdeling. Det kan godt være, at den nuværende regering har gode intentioner om f.eks. at bekæmpe terror. Men hvad hvis regeringen om 20 år består af ekstreme nationalister og har adgang til sådan et værktøj?" spørger han.

Hidtil har FRA kun overvåget via radio - indtil 80'erne via antenne, siden via satellit. Tidligere kunne man aflytte al kommunikation på den måde, men i dag giver det kun adgang til to procent, da det meste nu foregår via kabel. Med den nye lov får FRA adgang til de øvrige 98 procent.

"I virkeligheden bliver området for første gang reguleret. Tidligere blev overvågningen styret efter aksiomet, at æteren er fri, dvs. at alt via radiobølger er frit for dem, der har den tekniske udrustning til at opsnappe det. Og befolkningen har indtil nu været lykkeligt uvidende om, at den blev aflyttet," siger Wilhelm Agrell. Desuden kunne efterforskningen foregå hemmeligt uden at blive forelagt Riksdagen. Men i dag skal teleoperatørerne hente information og give den videre til FRA, for uden lov kan man ikke pålægge virksomhederne at udlevere den. Det gør loven til et helt nødvendigt redskab for efterretningstjenesten, ifølge forsvarsminister Sten Tolgfors. Hverken han eller forsvarsministeriet ville kommentere loven over for Information, men da han chattede med formiddagsavisen Expressens læsere, sagde han:

"Vi har brug for så gode efterretninger som muligt om trusler mod Sveriges sikkerhed. Vi har brug for viden om international terrorisme, vi har brug for viden om fremmede aktørers interesse for svensk højteknologi, om trusler mod vores tekniske infrastruktur og viden om kriser og konflikter i vores omverden."

Det er desuden meningen, at de svenske efterretninger skal kunne byttes eller 'sælges' til andre lande.

Befolkningens mistro

I løbet af sommeren har forsvarsministeren bedyret, at det kun er den kommunikation, der går ud over Sveriges grænser, der automatisk filtreres i FRA's computere. Men det rammer langt hårdere, end ministeren tør indrømme, siger Clarence Crafoord, chefjurist ved Centrum för rättvisa (retfærdighed, red.), der netop har sendt loven til prøvelse ved EF-Domstolen.

"Det her handler om retten til personlig integritet. Såvel for svenskere som for andre landes medborgere. Svenskere der f.eks. bruger Gmail, Hotmail og Yahoo, hvis servere står i USA, vil blive ramt af det her," fortsætter han og påpeger, at hvis du sidder i Stockholm og skriver en e-mail til Malmö fra din Gmail-konto, så går den via USA og bliver automatisk scannet af FRA's computere. Europakonventionens rettigheder, og dermed retten om personlig integritet, gælder desuden alle Europas borgere, og den rettighed bliver krænket af den svenske lov, hvis en person uden for Sverige mailer eller ringer til Sverige. Hvis du sidder i København og sender en mail til Helsinki, kan du heller ikke være sikker på, at den ikke ryger igennem FRA's computere, for det er kapaciteten der afgør, hvilken vej den går, pointerer Crafoord, der allerede nu ser lovens konsekvenser, nemlig en stærk mistillid til staten fra den svenske befolkning.

Velgørenhedsorganisationer siger, loven vil skade deres arbejde, især organisationer der samarbejder med kontroversielle regimer, idet tilliden kan svækkes af risikoen for, at kommunikationen havner i svenske eller andre landes efterretningstjenester. Erhvervsledere har udtalt i pressen, at loven vil få økonomiske konsekvenser, da udenlandske virksomheder vil undlade at investere i Sverige. Google har meddelt, at man ikke vil investere i nye servere på svensk jord, ligesom finske Telia Sonera vil flytte sine servere til Finland.

Men vigtigst af alt er spørgsmålet om at give en regering et værktøj, der lovliggør, at en myndighed kan aflytte alle medborgere, mener Mikael Nilsson. Ligesom flere andre kritikere gør han opmærksom på det såkaldte PKU-register, hvor man siden 1975 har indsamlet blodprøver fra landets nyfødte. I mindst tre tilfælde er der afveget fra reglen om, at blodprøverne kun må bruges til forskning - en af gangene var, da politikeren Anna Lindhs morder skulle identificeres.

"Det viser bare, hvor nemt det er at afvige fra hensigten, når der kommer en ekstraordinær situation," siger han. For vil man ikke tage alle midler i brug, hvis der kommer et terrorangreb?

En ny tid

Det var netop muligheden for terrorangreb, der fik politikerne til at diskutere loven i sin tid, siger politisk redaktør Henrik Brors. Efter terrorangrebene 11. september gik de fleste lande i gang med udredninger om at forhindre terrorisme. I 2003 fremsatte den daværende socialdemokratiske minister et lovforslag på baggrund af en udredning, der konkluderede, at man havde brug for overvågning i kabel.

"Det blev et følsomt emne, der blev diskuteret længe. Kort før valget i 2006 besluttede socialdemokraterne, at det ikke var et spørgsmål, man ville gå til valg på," siger Henrik Brors. Dermed fik den nye borgerlige regering ansvaret for loven, som der for et år siden blev stemt om i Riksdagen. Idet der kræves fem sjettedeles majoritet i spørgsmål om menneskerettigheder, blev loven taget af i et år, indtil der igen blev stemt den 18. juni 2008. Den borgerlige alliance stemte for, oppositionen med Socialdemoraterne, Miljöpartiet og Vänsterpartiet stemte imod. Hvorefter debatten bragede løs.

"Lige pludselig var der kæmpe ballade, der formentlig skyldes, at det har været så stor en diskussion blandt politikerne. Normalt bliver spørgsmål om efterretningstjeneste og overvågning holdt i forsvarsudvalget. Men pludselig var der konflikt mellem forsvarsministeriet og justitsministeriet, der havde kritiseret loven. Ja, der blev endda splid internt i partierne," siger Henrik Brors og henviser til, at Moderaterna er delt op i en liberal fløj med fokus på personlig integritet og en konservativ fløj, der står på forsvarets side.

Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen havde så travlt med at få loven igennem, mener Mikael Nilsson fra stoppafra.nu. Riksdagen tog loven op den 17. juni, sendte den til ombehandling i forsvarsudvalget og vedtog den allerede den 18. juni.

"Politikernes håndtering af sagen tyder på, at man har haft noget at skjule. Man har pisket rigsdagsmøderne igennem uden for meget diskussion," siger Mikael Nilsson.

Men det kom der efterfølgende, og de stærke reaktioner tyder på, at Sverige er på vej ind i en ny tid, fortæller efterretningsforskeren Wilhelm Agrell. Tidligere rettede den svenske efterretningstjeneste blikket mod Sovjetunionen, og svenskerne stolede på politikerne, når de sagde, at det var nødvendigt med overvågning. Sverige var neutralt og dermed ikke en del af Vestalliancen. Man oplevede sig ikke kun materielt, men også følelsesmæssigt som enormt sårbar, siger han.

"Desuden var der i Sverige meget stor tillid til myndighedernes gode vilje og intentioner. Man har på en anden måde end i andre lande været parat til at acceptere, at myndighederne får fat i personinformation for det fælles gode, og man har stolet på, at myndighederne ikke misbruger denne information. Den tanke går tilbage til Sverige som det gode samfund, Folkhemmet, som politikerne er garant for."

Og derfor griber politikerne fat i den gamle argumentation om de gode hensigter.

"Men det er et svagt argument, når man taler i konstitutionelle termer, for så kan vi lige så vel afskaffe grundloven. Den har vi jo netop, fordi vi ikke kan vide, hvad den udøvende magt kan få af ideer i fremtidige situationer. Resultatet bliver et efterretningsvæsen uden legitimitet i befolkningen, og det ender aldrig godt."

Venter på EU

En risiko, Anne Ramberg, generalsekretær i Sveriges Advokatsamfund ser allerede nu.

"Med den lov, der er nu, risikerer befolkningen fuldstændigt at miste tiltro til sine politikere og til myndighederne," siger Anne Ramberg, der kalder loven for "under standard". For det første rækker den alt for vidt. Der er ikke tilstrækkelig kontrol af systemet, og det muliggør parallelle systemer; f.eks. at sikkerhedspolitiet og tolden får fat i informationer fra FRA i stedet for at gå til en domstol. Noget, Karin Enström, der sidder i forsvarsudvalget for Moderaterna langt fra er enig i:

"Det er en misforståelse, at den er meget bred, og det kommer til at blive endnu tydeligere, når regeringen til efteråret kommer med ændringer til loven, hvor den vil angive specifikt til hvilke formål, der må bruges overvågning. Det skal vedrøre Sveriges sikkerhed og ydre trusler, det skal være vigtigt, da vi har risikoen for at integriteten bliver krænket." siger hun.

Anne Ramberg mener desuden, at loven truer vores grundlæggende ytrings- og trykkefrihed.

"De lappeløsninger, man prøver at lave, gør den ikke bedre. Selvfølgelig skal man have en effektiv efterretningstjeneste, men man må have en lovgivning, som opretholder de krav, man stiller til et civiliseret samfund," siger Anne Ramberg.

Her er det især de vide rammer, chefjurist Clarence Crafoord ser som problem, for det er ifølge ham fuldstændig uklart, hvad man efterforsker.

"Man skal efterforske forsørgelseskriser, økologisk ubalance, miljøtrusler, religiøse konflikter, valuta og rentespekulation etc. Så spørger man sig selv: hvad er en økologisk ubalance, hvad er en miljøtrussel? Er det alger i Østersøen, er det drivhuseffekten? Ikke engang politikerne ved det," siger han.

Det skyldes en ny vaghed i trusselsbilledet, siger Wilhelm Agrell. Tidligere kom truslen fra Sovjetunionen, men i dag kan man ikke entydigt identificere, hvad truslen består i, og hvor den kommer fra. Og det ender i et borgerretsligt dilemma. For at staten skal kunne beskytte medborgerne, skal staten kunne efterforske det, man ikke kender, og dermed kommer staten til at overtræde befolkningens integritet.

Netop derfor føler Clarence Crafoord sig overbevist om, at den svenske stat vil få en EU-dom for loven i lighed med den, den britiske stat fik den 1. juli. Ifølge Europakonventionen skal det fremgå tydeligt, hvem der risikerer at blive udsat for efterforskning, men i Sverige kan det, lige som i Storbritannien, ifølge den nye lov være alle, der bruger elektronisk kommunikation; hver eneste fax, telefonsamtale og e-mail kommer til at ryge automatisk igennem FRA's computere.

Til efteråret kommer regeringen med en række ændringer til loven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Nu er der ved at sket noget... Jeg satser stadig på at nederen vinder, og omfattende overvågning af alle mennesker bliver en realitet. Bevisbyrden flyttes og alle er skyldig indtil den har bevist det modsatte.

Jeg vil dog bede vore kære medier om at holde et vågnet øje med hvad der sker på vores side af ligusterhækken.
Danmark er på samme måde som Sverige, på vej til afskaffe retssikkerheden på internettet, ved at lade interesseorganisation, som IFPI og deres fascistisk ophav. (IFPI blev stiftet i 1937 i Italien), fælde dom over samfundsborgere uden at bringe så meget som et eneste bevis, eller lade ved at lade borgerne komme til ord. Det er hverken i den høringsrunde, som IFPI m.fl. har sammen med kulturministeriet. (man har ikke ønsket at PROSA, eller IT-politisk forening skulle deltage i disse møder)

Som jeg ser det er det blot et spørgsmål om tid, før "radikale" udtalelser som dette indlæg, vil blive set på med bekymring. Dvs. at verden idag er mere fåkt, end den var igår.

Bevar internettet frit....!!!

Mere kærlighed.

Michael Skaarup

Ps. fåkt deres terrorargument.

Faktum. der er flere terrorangreb, efter "krigen imod terror" begyndte, end der var før. "The war on terror", er i virkeligheden "the war of terror"

pps... husk krigen i narko, har haft den samme virkning. altså der er flere der tager narko, end før krigen. Og der er flere penge at tjene på narko end der var før krigen...

mere kærlighed

Michael Skaarup

hvornår kommer det danske oprør???

seneste nye påfund fra kulturafviklingsministeriet, er 8 spørgsmål til de danske internetudbydere (ISP'er).

Kultur(afviklings)ministeriets spørgsmål
1. Hvad gør teleselskaberne i dag - såvel teknisk som juridisk - for at forhindre, at deres tjenester benyttes til ophavsretskrænkende aktiviteter?

2. Hvad skal der til, for at teleselskaberne tager kontakt til/ekskluderer abonnenter, som enten
a) udbyder ophavsretskrænkende materiale fra servere og websites eller
b) deltager i ulovlig fildeling?

3. I hvilket omfang sker det i praksis - hvor mange tilfælde har der været i 2007 og 1. halvår af 2008?

4. Hvilke konkrete domsafgørelser findes der?

5. Hvad gør teleselskaberne i dag for at dæmme op for udbredelsen af børneporno (gerne en beskrivelse af teknikken)?

6. Hvilke tekniske foranstaltninger anvender teleselskaberne i dag for at begrænse udbredelsen af ophavsretskrænkende materiale, og hvilke tekniske forsanstaltninger kan teleselskaberne evt. implementere i fremtiden?

7. Hvad er det skønnede udgiftsniveau for en evt. implementering af nye tekniske foranstaltninger?

8. Hvilke eventuelle andre løsningsmodeller findes der?

Derudover har videnskabsminister Helge Sander tidligere oplyst, at han på baggrund af Kulturministeriets møder vil overveje, om Danmark skal følge i hælene på de lande, der arbejder på at kappe internetforbindelsen til internettets pirater.

kilde: computerworld.dk

Heldigvis er de danske ISP'er ikke interesseret i at deltage, da de ikke mener at overvågning og kontrol, er deres bord.

velbekommen...

bevar internettet frit...

Ikke kun aflytningsdelen er problematisk, det er de evt. efterfølgende retsager også:

Hvad med at forslå et forbud imod at nogen som helst af parterne i nogen som helst retsag, må gøre brug af elektronisk datamateriale: Hverken i anklageøjemed eller i forsvarsøjemed ?

Begrundelse: Elektroniske data kan fabrikeres fuldkommen frit -
uden -såvidt jeg kender dagens teknologi - at det er muligt at spore hvordan og hvornår de i virkligheden blev dannet ( til forskel fra f.eks. fingeraftryk, eller håndskrevne papirark ), deres ægthed kan ikke på nogen måde hverken bekræftes eller afkræftes ! Et - forhåbentligt rent tænkt eksempel -
Hvis ( grupper i ) PET vil have en eller anden dømt ( Af rent politiske grunde - altså uden at vedkommnede faktisk har begået noget ulovligt ) hvad skulle så afholde de PET-grupper fra at selv at producere det elektroniske datamateriale til anklagen - og så påstå at det er udskrifter af den anklagedes datakommunikationer ?
[ Ved godt at dette tænkte eksempel kræver at internetudbyderen ( i de mindste nogle af dens ansatte ) spiller med i en sådan PET-gruppes spil, men det kunne vel også ske ? ]

Fint at I tager emnet op.

Men det hedder ikke Centrumdemokraterne, men Centerpartiet.

Endnu vigtigere har Europakonventionen ikke noget at gøre med EU, men er Europarådets Menneskerettighedskonvention, som forsvares af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der altså heller ikke har noget at gøre med EU.

Europarådet har 47 medlemsstater (med 800 mio. indbyggere) mod EUs 27 medlemsstater, så Europarådet er meget bredere end EU.

Så altså ikke noget med en EU-dom mod FRA, der vel er i overensstemmelse med EUs overvågnings- og terrorlistepolitik.

Jeg har ikke tjekket andre af oplysningerne i artiklen.

Michael Skaarup

Jeg tror på at grådighed, begær og magt, til hver en tid vil udrydde menneskerettigheder, et frit internet, og alle andre friheder, skulle de true grådigheden, beæret eller magten.

Det er meget betænkeligt, at ISP'er, bliver opkørt af kapitalfonde, der også er ejere at medie-industrien, der samtidig støtter de politiske kandidatter uanset,i hvilket land de må stille op. Friheden er ved at smuldre i hånden på den almindelige mand, til fordel for en lille magtelites uindskrænket magt, til opkræve skatte, føre krig og fængsle deres modstandere.

Det er virkeligt nedern....

og hvad mere nederen er, at alt imens folk skændes ligegyldige ting som om DF er stuerene, eller ej, findes Osama bin Laden og julemanden, er tibet besat og er dalai lama'en en farlig mand, ja så forsvinder retten til et frit liv..

Hvornår kommer det danske oprør!!!!!

Det er tid til kamp imod undertrykkelse, overvågning og kontrol.
Det er tid til kamp for frihed, lighed og fællesskab..

Vågn op nu......

Sikke megen diskution om alt mulig andet end hovedsagen...

Sammenblandingen af Kulturministeriets horn i siden på internetpirateri og overvågningsproblematiken er efter min mening temmelig problematisk. Hovedsagen i denne sammenhæng er vel næppe de 7.95, TDC gerne vil have for, at du kan downloade den sidste med Justin Timberlake? Det er så sandelig ikke fordi, jeg ikke forstår pointen om fordelene i et frit internet, kampen mod mediekonglomerater og eksempelvis plade- og underholdningsbranchens magtstrukturer; jeg mener bare, at det her handler om noget andet.

Indførslen af så voldsom en mængde overvågning i et samfund, vi i så høj grad sammenligner os med, bør få samtlige alarmklokker til at ringe. Jeg er yderst enig i Kim Grams tænkte eksempel; at øget overvågning øger muligheden for misbrug er hævet over enhver tvivl. Kernen af problematikken omkring overvågning er jo kontrol af informationer. Efterretningstjenester og andre organisationer med direkte adgang til personfølsomt materiale skal selv kontrolleres og kunne stilles til ansvar i en hvilken som helst situation; ellers er vi på en deroute til retsløshed, hvor enhver kan dømmes for hvad som helst.
Spørgsmålet bliver således også, om vi er indforstået med et samfund, hvor man konstant og hele tiden, i enhver af livets sammenhænge, skal censorere sig selv for ikke at overtræde et obskurt sæt "regler", der kan placere en i databasernes gemmer. Det øjeblik du besvarer et mobiltelefon-opkald og fortæller (eller hører) en lidt grov vits om eksempelvis jøder/muslimer/katoliker/homoseksuelle eller andet; hvad bliver så registreret? Hvilke ord i samtalen er "flagged", og hvad bliver du "mistænkt" for? Du finder højst sandsynlig aldrig ud af det; men det øjeblik du falder i unåde, kan den slags "beviser" fremføres...Hvor uskyldig samtalen så ellers har været.

Det handler med andre ord om statslig magt over borgerne. Som ordsproget siger, så bør ingen borger være bange for staten, mens staten bør være bange for borgerne. Den magtbalance forskubbes fuldstændig, hvis staten på denne måde kan erhverve sig pressionsmidler imod en hvilken som helst borger.

Vi er som nation nødt til at forstå, at uanset hvor meget kortet med "frygten for terror" og "så-længe-du-har-rent-mel-i-posen-er-der-jo-ikke-noget-at-bekymre-sig-om"-kortet bliver spillet, og hvor meget medier og politikere formår at gøgle befolkningsstemningen, fremmedhadet (/frygten) og usikkerheden op, så er overvågning ingen løsning. At man tror, man kan stoppe den fulde idiot med kniven ved at smække et kamera op på Kgs. Nytorv er jo absurd - om noget kigger han op og smiler til fotografen, han kommer næppe på andre tanker.
Overvågning kan have sin berettigelse i visse situationer; trafik-overvågning (vha. fartkameraer og deslige) eksempelvis. Her forelægger et fast lovsæt (færdselsloven), som hvis den brydes bør medføre bøder. Der forelægger intet lovsæt for, hvordan man indkøber en liter mælk i sit nærmeste supermarked, og derfor bør aktiviteten ikke overvåges.

Overvågningssamfundet er symbol på et paradigmeskift, hvor man som borger pludselig er skyldig til det modsatte er bevist; alle er mistænkte. Samtidig udtrykker et sådan samfund en dybtfølt mistillid til de borgere, der er dets garant - en situation der gør det grotesk, at man som borger kan støtte op om udbredelsen af overvågning.

For at bevare retssikkerheden er vi nødt til at reducere magten i de organer, der undslår sig kontrol og tilsyn. Hermed refererer jeg i første omgang til PET, som jeg mener er en farlig institution, idet de (øjensynlig) udgør et statsligt magtorgan, hvis metoder og mål forbliver tilslørede. Dette er en klar underminering af dine og mine rettigheder. Enhver historie-interesseret kan nævne adskillige eksempler på, hvordan for stærke efterretningsvæsner har været ensbetydende med friheds-fratagelser og magtmisbrug fra statslig side - fænomener vi i Danmark (og Sverige) med al magt bør bekæmpe.

Mit råd er derfor at argumentere kraftigt imod den frygtsomhed, regeringen, medierne og udvalgte "tænketanke", samt indflydelsen fra udlandet (primært USA - bl.a. igennem lovgivning; The Patriot Act og andre tiltag bør ikke på nogen måde anses for relevant i DK) forsøger at indsnige i befolkningen. Vi skal ikke acceptere at leve i en boble af postuleret fare, og vi skal ingenlunde acceptere, at dit og mit forsvarsværk mod trusler (eksempelvis PET) opererer på en måde, der for det første ikke er gennemskuelig, og for det andet underminerer retssikkerheden.

Med fare for hermed at være registreret i samtlige dansk-talende registre, er dette min uforbeholdne mening om overvågning af borgere.

Jens Thorning

Helt banalt: Al iagttagelse (sikkert også forskning, hvis den fandtes) viser, at befolkningens frygt for krimialitet, terror, pædofile og muslimer er totalt konstant til alle tider og fuldstændigt uafhængig af fakta - en enkelt pædofil eller fundanmentalistisk muslim er stadig én for mange; og alle de tilfældigt interviewede helt, helt almindelige danskere som du og jeg på gågaden taler gerne om den "megen terror" - her inkluderer de uden tvivl bevidst eller ubevidst de daglige rapporter fra Irak og Afghanistan, altså samtlige krigshandlinger foretaget af Taleban m.v. som terror; der bliver altså begået terror flere hundrede gange om ugen.

Bente Simonsen

"Mit råd er derfor at argumentere kraftigt imod den frygtsomhed, regeringen, medierne og udvalgte "tænketanke", samt indflydelsen fra udlandet (primært USA - bl.a. igennem lovgivning; The Patriot Act og andre tiltag bør ikke på nogen måde anses for relevant i DK) forsøger at indsnige i befolkningen. Vi skal ikke acceptere at leve i en boble af postuleret fare, og vi skal ingenlunde acceptere, at dit og mit forsvarsværk mod trusler (eksempelvis PET) opererer på en måde, der for det første ikke er gennemskuelig, og for det andet underminerer retssikkerheden."

Desværre har disse 'tænketanke' allerede infiltreret hele den politiske (juridiske også) verden i ly af vor naivitet og ukundskab, ikke bare i Danmark, men over hele verden, hvor disse ("") kan have økonomisk og politisk interesse i det. Vore medier er talerstole for disse krafter, - Information er tydelig eksempel på det.

I Sverige er den mest fremgangsrige TIMBRO.
Hvad hedder den/de mennesker i Danmark? Lad os få dem frem i lyset, så også Hr. og Fru Jensen bliver bevidst om, hvilke krafter det er, som bestemmer vor fremtid.

Eksemplet med Georgien, hvor en såkaldt demokratisk præsident Saakashvili, uprovokeret angriber Tskhinvali en fredelig by i en del af sit 'demokratiske' land, dræber flere tusinde mennesker, lægger bygninger i ruin og bringer mennesker på flygt dels mod andre dele af Georgien og dels mod Rusland, hvilket får Rusland at indgribe.
Der findes helt klare bevis for at både israelske og amerikanske krafter var delagtig i affæren. Men i medierne uddråbes Rusland som den store aggressor? Alle synes at ha' meget kort korttidsminne!

Spørgsmålet er, hvad var det egentlige mål med denne 'provokation', var det at skabe en krise, som skulle gavne neoconkrafterne og McCain i det kommende valg i USA? Og endelig få polakkerne til at akceptere misilskjoldene (vigtig i en kommende krig mod Iran)?

De rette opinionsinstitutter har allerede høstet de rette opinionstal - jo, McCain fører over Obama, - MC har jo mere krigserfaring (men hvordan er det med sund fornuft?).
Skal vi se flere af disse svinestreger?
Ja, det skal vi helt sikkert, men alting foregår i fordækte netværk, og vi aner ingenting før de slår til.

Vi bliver nok ikke bare registret i dansktalende registre.

Michael Skaarup

til Peter Brix

Jeg har bevidst flamet tråden, for at få flere til at forholde sig til hovedproblematikken. Terror vs. frihed. Og for at folk skulle forholde sig til den svenske FRA-lov, der også vil påvirke danskere uanset om vi vil det eller ej.

De andre elementer jeg sammenkæder med den svenske FRA-lov, kan umiddelbart virke irrelevante, da den direkte sammenhæng ikke umiddelbar er tydelig. Men som du selv er inde på kan PET, eller enkelt personer i PET have andre motivationer , end dem som kun tjener samfundets interessere.

Min påstand, er at det er ikke PET, der kunne have interesse at internettrafikken blev under langt censur. Statsmagter og efterretningtjenester magt, er alligevel meget begrænset, set ift. mega-kapitalister.

Så derfor kæder jeg opretshavsrettigheder og medie industriens lobbyisme, ind i tiltag der skal begrænse friheden på internettet, og det er ud fra den simpel begrundelse, at så længe det kan være en fordel for megakapitalen, ejerne af medie industrien, (dem som i virkeligheden, fører alverdens nationer økonomi og politik), vil de gøre det nødvendig for at opretholde deres magtposition.

Husk hvem der fortæller os, hvordan verden og virkeligheden hænger sammen. (medierne) og hvem ejer medierne (den globale magt elite). Så hvis interesser går forud for samfundets????

Så du må stadig synes at jeg er på vildspor, men så længe du forholder dig til problemstillingen, så er jeg lidt gladere....

Bente Simonsen

I Sverige er regeringen i lommen på TIMBRO, flere ministre og embedsmænd udspringer fra denne lobby, som har en tydelig forbindelse til den neokonservative bevægelse i USA. Og FRA-loven er diktat fra samme.

Jeg er ikke bange for at sige ordet - MAFIA.

Jeg synes Brian Mikkelsens spørgsmaal til "telebranchen" til fulde
beviser "liberale" menneskers autoritære tvangs-tankegang :
Hvordan skulle "telebranchen" have nogen som helst ide om hvad deres kunder sender gennem kablerne medmindre de ULOVLIGT "lyttede med" ?
Brian mener tilsyneladende som den naturligste ting i Verden at de sidder og lytter med på alt hvad kunderne foretager sig ..
..han ville have følt sig hjemme i DDR, men siden det ikke findes efter at
"friheden" vandt den kolde krig prøver Brian, De "Liberale" og deres neo-conservative førings-officerer at indføre DDR uber alles ..

Til Michael Skaarup:

Jeg er så ganske enig i, at der er enorme kræfter i medieindustrien, og at denne er kontroleret af, hvad du kalder megakapitalen. At disse har stor indflydelse på de politikker verdens regeringer vælger at føre i forhold til informationsregulering er lige så sikkert, helt bestemt.

Min eneste årsag til at forsøge at holde den pointe en smule ude fra det nærværende omkring Sveriges nye lovgivning er såmænd, at det gør debatten en smule mere håndgribelig. Som borgere har vi meget begrænsede handlemuligheder i forhold til multinationale medie- og underholdningsvirksomheder (sluk tv'et, ignorer reklamer og omgå rettighedslove eksempelvis; alle sammen vanskeligere i praksis, end vi tror muligt), hvorimod vi KAN agere aktivt imod politiske initiativer i eget land.

Michael Skaarup

Peter Brix

Jeg har slukket TV'et, reklamerne kommer i papirskraldespanden, og jeg bruger open source.

Du skriver at vi kan agere aktivt imod politiske initiativer i eget land, Det kan du havde ret i, men de organisationer der kunne tale forbrugerne sag, kommer nok ikke til orde. Her tænker jeg at PROSA og IT-politisk forening, ikke er velkommen ved brian mikkelsens bord. Jeg tror at Lene E., ligeledes helst ser sig fri for PROSA og IT-politisk forening, bliver hørt ift. nye kontrol- og terrorlove.

Så jeg ser den lille mands (mig) muligheder for at ændre noget ift overvågningslove, og indgreb i den personlige frihed til fordel for, suk, ja "terrorbekæmpelse", eller for at kunne bistå medie industrien med data, i private retssager imellem dem og den lille mand.

Jeg håber derfor at ved at råbe lidt op information.dks debatforum, at kunne finde ligesinde blandt mennesker, der har mere indflydelse end jeg.

nå men, mere kærlighed, også til halvdumme politikkere