Læsetid: 4 min.

Sydafrika første u-land med klimaløfter

Det kan skabe åbning i de vanskelige klimaforhandlinger, at det store u-land nu forpligter sig til CO2-reduktioner
Sydafrika er til alternativ energi. Den sydafrikanske Nedbank opsatte allerede i 2007 nogle af verdens første soldrevne reklameskilte. Dels lyser de sig selv op med den opsparede solenergi om aftenen, men det viste skilt på det store billede yder også strøm til en townships folkeskole og dens køkken (se de mindre foto). Banken har opsat andre billboards i Cape Town, som levererer strøm nok til at forsyne en ungdomsklub.

Sydafrika er til alternativ energi. Den sydafrikanske Nedbank opsatte allerede i 2007 nogle af verdens første soldrevne reklameskilte. Dels lyser de sig selv op med den opsparede solenergi om aftenen, men det viste skilt på det store billede yder også strøm til en townships folkeskole og dens køkken (se de mindre foto). Banken har opsat andre billboards i Cape Town, som levererer strøm nok til at forsyne en ungdomsklub.

7. august 2008

Som det første store udviklingsland erklærer Sydafrika sig nu indstillet på konkrete klimaforpligtelser i form af mål for reduktion af landets CO2-udledninger. Udspillet kan blive en tiltrængt hjælp til de træge klimaforhandlinger, der skal munde ud i en ny global klimaaftale i København til december næste år.

Forhandlingerne har reelt været blokeret af USA's krav om, at de store u-lande skal forpligte sig til CO2-reduktioner, før USA selv vil overveje at påtage sig reduktionsmål. Omvendt har de store u-lande hidtil afvist at binde sig, før i-landene har vist konkret vilje til at gå foran.

Sydafrikas miljøminister, Marthinus van Schalkwyk, præsenterede i Cape Town regeringens udspil, der forpligter nationen til at stoppe væksten i drivhusgas-udledninger senest i 2020-25, derefter holde dem stabile i op til 10 år for efterfølgende at sikre et fald.

"Ved at vedtage denne strategi påtager Sydafrika sig en ledende rolle blandt udviklingslandene og demonstrerer, at det er indstillet på at påtage sig sin rimelige andel af ansvaret som led i en effektiv global indsats," sagde van Schalkwyk ved præsentationen.

Regeringen har ikke præciseret, hvor langt man skal ned i udledninger, men en af Sydafrikas klimaforhandlere og medlem af FN's Klimapanel, energiforskeren Harald Winkler, University of Cape Town, har argumenteret for, at Sydafrika både kan og bør forpligte sig på at reducere dagens CO2-udledninger med 30-40 pct. i 2050.

Regeringsudspillet afspejler Sydafrikas tilslutning til, at den globale opvarmning skal bremses, før temperaturstigningen overstiger to grader i forhold til det før-industrielle niveau.

"Det står nu klart, at kun handling fra såvel i- som u-lande kan forhindre klimakrisens forværring," sagde Marthinus van Schalkwyk, der understregede sin forventning til i-landene om også at leve op til klimaforskeres appel om reduktion af de rige landes udledninger med 25-40 pct. i 2020 og med 80-95 pct. i 2050, målt i forhold til 1990-niveauet.

Planen

Uden indgreb forventes Sydafrikas udledninger af drivhusgasser at være firedoblet i 2050.

Den nye plan skal vende den stigende kurve til fald via en række nye initiativer. Energiforbrugets vækst skal således bremses via bl.a. bindende mål for energieffektivisering i mange sektorer. Samtidig overvejes en gradvist voksende CO2-skat eller et lignende markedsinstrument for at tilskynde til mindre forbrug af fossil energi.

I dag producerer det statslige sydafrikanske elselskab Eskom 90 pct. af elektriciteten på kulkraftværker. Det forklarer, at den gennemsnitlige sydafrikaners CO2-udledning - ni ton pr. år - er næsten så stor som gennemsnitsdanskerens trods en lavere levestandard.

"Vi er nødt til at bevæge os bort fra snavsede kul som dominerende energikilde," sagde minister van Schalkwyk.

Den nationale plan vil derfor stille skærpede krav til kulkraftværkers effektivitet og kun tillade nye værker, hvis de opføres med den endnu ufærdige CCS-teknologi, der indfanger røgens CO2 og lagrer den permanent i undergrunden.

Der skal samtidig ske en gradvis omstilling til ikke-fossile energikilder - såvel vedvarende energi som atomkraft - ligesom der i transportsektoren skal ske "en aggressiv kampagne for hybrid- og elbiler" og for et skift til kollektiv transport.

Brug for åbning

Det sydafrikanske udspil kommer på et tidspunkt, hvor både G8-mødet i Japan for nylig og efterfølgende sammenbruddet i Doha-forhandlingerne om international handel har næret tvivlen om forhandlingsevnen på den internationale scene.

De store i-lande i G8-klubben udsendte fra deres møde i juli en klimaerklæring, der nok taler om et globalt mål om 50 pct. CO2-reduktion i 2050, men ikke rummede regulære forpligtelser for i-landene selv.

"Et halvt skridt fremad," kaldte EU-Kommissionen G8-erklæringen om klima, mens de store u-lande i G5-gruppen - Kina, Indien, Brasilien, Mexico og Sydafrika - erklærede sig "bitterligt skuffede".

Efter sammenbruddet senere i juli for frihandelsforhandlingerne i WTO-regi betegnedes stemningen på den internationale scene som meget dyster med stærk u-landsmistillid over for især USA.

"Dette er en fiasko med mere vidtrækkende konsekvenser, end vi nogensinde før har set. Hvis vi ikke engang kan håndtere handelsspørgsmålet, hvordan skal vi så være i stand til at klare nye udfordringer som klimaændringerne," spurgte EU's landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, efter sammenbruddet. I den situation er Sydafrikas klima-udspil et lys i mørket.

"Det er fantastisk interessant, at et af G5-landene nu siger, at man på egen hånd og ved egen kraft påtager sig nogle klimaforpligtelser. Det giver et spændende udgangspunkt for en mindre blokpræget diskussion om enkeltlandes ansvar for at yde en indsats," siger Kim Carstensen, leder af miljøorganisationen WWF's globale klimaprogram.

Han henviser til, at u-landene i klimaforhandlingerne hidtil i høj grad har talt som én blok og dermed vanskeliggjort dialogen.

"Der bør være forskel på, hvad u-lande som f.eks. Singapore og Maldiverne eller Burkina Faso og Indien skal yde, fordi deres situation er så forskellig. Sydafrikas udspil åbner for sådanne drøftelser."

"Det er min fornemmelse, at Indien og Kina faktisk er bekymrede over udspillet, fordi det netop skaber en ny situation, hvor u-landene ikke står over for de rige lande i en fælles front, og hvor man pludselig ikke rigtig ved, hvor man har hinanden. Der forestår nogle meget interessante diskussioner internt mellem de store u-lande," forventer Kim Carstensen.

Han påpeger, at Sydafrikas udspil er koblet med en klar opfordring til de rige lande om at gå foran. Det bliver dog ikke under præsident Bush, at USA skifter kurs, vurderer Kim Carstensen.

Den næste runde i de globale klimaforhandlinger finder sted i Ghanas hovedstad Accra fra den 21.-27. august.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Brogård

Fantastisk. Man ser for sig Sydafrika overtage den internationale pind som foregangsland efter... Ja, hvem i grunden? De er foreløbigt second to none.

Danmark bør i alle sammenhænge forpligte sig til at reducere kul- og olieforbruget kraftigt. I alle sammenhænge, også statens ventures i udlandet gennem diverse energiselskaber.

Det er fuldstændigt som Lomborg siger. Hvis politikerne ikke går forrest, hverken i begrænsningsstrategier eller finansiering af diger, vil millioner af danske boligejere og sommerhusejere fra kote 0 til 10 miste enorme formuer.

Hvem venter på dem?