Læsetid: 4 min.

De utro demokrater

Barack Obama fører fortsat i meningsmålingerne over John McCain. Men nu vender den republikanske kandidat sig mod demokraternes hjemmebane i New York for at få hjælp fra Hillary Clintons tilhængere
Efter Hillary Clinton trak sig i kampen om nomineringen for Demokraterne bakkede hun op bag sin tidligere modkandidat Barack Obama. Det er dog ikke sikkert, at de demokratiske stemmer hun ville have fået automatisk går til Obama - mange demokrater ser ham nemlig ikke som en kvalificeret kandidat til det høje embede.

Efter Hillary Clinton trak sig i kampen om nomineringen for Demokraterne bakkede hun op bag sin tidligere modkandidat Barack Obama. Det er dog ikke sikkert, at de demokratiske stemmer hun ville have fået automatisk går til Obama - mange demokrater ser ham nemlig ikke som en kvalificeret kandidat til det høje embede.

Jim Bourg

4. august 2008

NEW YORK - Anna Barone ønskede sig brændende at se Hillary Clinton som præsident. Så hun arbejdede på sagen som frivillig i seks stater under primærvalgene og betalte selv sine udgifter.

I dag er hun rasende, og den 4. november får John McCain hendes kryds:

"Nancy Pelosi og det demokratiske parti har opført sig rædselsfuldt over for Hillary. Og når valget står mellem McCain og Barack Obama, så tager jeg McCain. Jeg mødte John McCain, da hans kampagne samlede Hillarys støtter til et møde i Arlington, og han er ægte. Når du ser Obama er det tryllekunst. Det er en illusion. Jeg betragter ikke længere mig selv som demokrat. Nu er jeg uafhængig," siger Anna og fortæller videre, at hun var rystet over, hvordan Obamas folk opførte sig under primærvalgkampen:

"En af dem skubbede mig, da jeg ville sætte en Hillary-plakat op!"

Her i aften er hun er ikke den eneste i lokalet med varme kinder og skinger stemme. Hun er nemlig mødt op til lanceringen af kampagnen New York Democrats for McCain.

Amerika først

Det foregår hjemme hos Roberta Weisbrod i Brooklyn Heights, et eksklusivt kvarter i Brooklyn, New York. McCains lokale kampagnekontor, der faktisk findes i New Jersey, har kontaktet mødets deltagere.

Weisbrod er selv demokrat og fungerede som formand for gruppen Miljøforkæmpere for Clinton-Gore under valgkampen i 1992. Og ligesom flertallet af de 15-18 fremmødte stemte hun også på Hillary ved primærvalget. I november sætter hun sit kryds ved McCain, fordi "han er principfast, og fordi han har evnerne".

Bartle Bull er aftenens stjerne. Han arbejdede nemlig som frivillig på Bobby Kennedys kampagne i 1968 og senere for både Teddy Kennedy og Jimmy Carter. Og Bull er enig i sin værtindes vurderinger:

"McCain har erfaring og en stærk personlighed. Obama er drevet af ambition, mens McCain er drevet af patriotisme. Og helt ærligt, hvem tror du, USA's fjender ønsker sig, vi vælger," spørger Bull retorisk.

Lila og Zoy Balaskas har heller ikke megen tillid til Obama. De to søstre er i begyndelsen af 30'erne, og selvom de tidligere har "krydset partilinjen", som de siger, betragter de sig selv som demokrater:

"Vi er her for at redde Amerika," siger Lila.

"Ja, vi er," stemmer Zoy i, mens hun rækker ud efter et McCain-klistermærke, hvor der står 'Country First'. For de tilstedeværende betyder det også, at Amerika kommer før partiloyalitet. Lila fortsætter:

"Obama er ikke repræsentativ. Han er meget venstreorienteret. Desuden blev han udpeget af partiet og ikke valgt," forklarer hun og hentyder til de demokratiske superdelegeredes indflydelse på primærvalgets udfald.

Den er Rajesh Rajagopalan med på. Han er iklædt Hillary-T-shirt, Democrats for McCain-kasket og i færd med at planlægge en fest for Hillary i New York under det demokratiske konvent. Han er også medlem af PUMA, der står for Party Unity My Ass (sammenhold i partiet, min bare!, red.)

PUMA fungerer som paraply for en stribe grupper, der blogger arrigt mod det demokratiske parti og Barack Hussein Obama - i disse fora nævnes kandidatens mellemnavn konsekvent.

"Det her valg er også en afstemning om tilliden til Det Demokratiske Parti," siger Rajesh med ilter stemme.

Obama ikke bekymret

Da mødet går i gang, lægger Ed Cox, der er formand for McCains kampagne i New York, ud med at holde et lille oplæg for forsamlingen. Han fortæller, at det er en farlig verden, vi lever i, og at McCain er kandidaten, der kan klare den udfordring.

Bartle Bull stemmer i og taler om flyers, og hvordan de frivillige skal tæppebombe subwayen og de stationer, hvorfra togene kører til New Jersey. McCains kampagne mener nemlig, at New Yorks nabostat er i spil til november. Forsamlingen kvitterer med ivrige klapsalver.

En gæst peger på, at det nok er en god idé at bruge mere krudt på at sætte spot på forskellene mellem præsident Bush og McCain.

Cox siger, at det skam er nemt nok at adskille de to kandidater og nævner som eksempel McCains optagethed af miljøet. Weisbrod tilføjer, at McCain også er meget opsat på, at USA ikke skal gå mere enegang ude i verden.

Det fremgår dog ikke klart, om McCains folk også vil tale meget højt og tydeligt uden for Roberta Weisbrods lejlighed om forskellen på deres kandidat og den siddende præsident.

Ifølge New York Times virker Barack Obamas kampagne under alle omstændigheder ikke synderligt bekymret over de utro demokrater. Blandt den demokratiske kandidats folk er man åbenbart sikker på, at primærvalgets ophedede stemning er ved at blive afløst af en mere pragmatisk holdning blandt Hillary Clintons støtter.

Ifølge avisen virker det heller ikke sandsynligt, at Obama vælger Hillary Clinton som vicepræsident. En gestus, der ellers er blevet betragtet som en måde at imødekomme hendes tilhængere på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I valgkampe - både i USA og i Danmark og for den sags skyld alle andre steder - er der nogle (lidt infantile) grupper, der virkelig går til den med entusiasme og stærke følelser og mere eller mindre fine metoder o s v. Det er "verdens ende", hvis deres elskede kandidat ikke vinder o s v.

Bundlinien er, at den typiske vælger er vant til mosten og derfor nok tænker rimeligt rationelt og vurderer sine egne interesser, når stemmen skal afgives.

Den nuværende valgkamp i USA er vist ikke den "skrappeste" , vi har oplevet - vi har af og til også haft haft pinlige "sidste øjebliks tiltag" i danske valgkampe - det vænner man sig til , og man venter det nærmest..