Interview
Læsetid: 2 min.

Vesten må træde i karakter

Rusland kan ikke længere være fredsmægler i konflikten mellem Georgien og udbryderrepublikkerne, siger en russisk forsker, der opfordrer det internationale samfund til at skrue bissen på over for Kreml
Russiske soldater rykker ind i landsbyen Zemo Nikozi i Georgien mandag. Rusland har med krigen opnået at neutralisere Georgiens NATO-ambitioner, men det er en skændsel for Rusland, lyder kritikken.

Russiske soldater rykker ind i landsbyen Zemo Nikozi i Georgien mandag. Rusland har med krigen opnået at neutralisere Georgiens NATO-ambitioner, men det er en skændsel for Rusland, lyder kritikken.

DMITRY KOSTYUKOV

Udland
13. august 2008

"Det er en skændsel for Rusland, det, der er sket i Georgien!"

Så klart udtrykker den kendte forsker og kommentator Lilija Sjevtsova sig i telefonen fra Moskva. Hun er seniorforsker ved det amerikansk finansierede Carnegie Center i Moskva.

"Det er en skændsel, at Rusland har angrebet og bombet et selvstændigt lille naboland under dække af at ville fungere som fredsmægler," fortsætter Sjevtsova.

Rusland kan efter hendes mening ikke længere være fredsmægler i konflikten mellem Georgien og udbryderrepublikkerne Sydossetien og Abkhazien, fordi Rusland nu klart og utvetydigt kæmper på den ene parts side. Derfor bør det internationale samfund - FN, EU, Europarådet, OSCE, NATO - kræve, at Rusland opgiver missionen i Georgien og overlader rollen som fredsmægler til internationale styrker. Ifølge Sjevtsova skal Vesten for alvor skrue bissen på og presse ledelsen i Kreml.

"I fokuserer alt for meget på, at I er afhængige af russisk energi, men Rusland er mindst lige så afhængig af jer. Ruslands penge er i vestlige banker, og Rusland har et stort behov for vestlig ekspertise, teknologi og investeringer, så I kan roligt presse lederne i Kreml meget mere," siger hun.

Saakasjvilis brøler

Lilija Sjevtsova remser fem punkter op som baggrund for de seneste dages dramatiske begivenheder i Georgien:

-Arven fra Sovjetunionen, med tilfældige grænsedragninger, som ikke blev rettet op ved sammenbruddet i 1991.

-Værdisammenstødet i forbindelse med NATO's udvidelser mod øst.

-Ruslands fiasko som stabiliserende faktor og fredsbevarer i Kaukasus og andre steder.

-Sydossetiens og Abkhaziens udvikling til kriminelle 'sultanater', der kun kan eksistere med Ruslands støtte og via kriminalitet.

-Den georgiske præsident, Mikhail Saakasjvilis, katastrofale fejltagelse, da han forsøgte at ændre situationen med magt.

Til det sidste tilføjer Sjevtsova:

"Nu må I ikke tro, at sydosseterne er engle. Det er de ikke. Godt støttet af Moskva har de i lang tid provokeret georgierne til et militært indgreb med konstante overgreb mod georgiske landsbyer i Sydossetien. Og Saakasjvili var dum nok til at lade sig provokere og troede, at han i ly af OL kunne gennemtvinge en hurtig løsning med magt. Og I må også forstå, at de statskontrollerede medier i Rusland ikke har fortalt sandheden til den russiske befolkning, som derfor er helt på regeringens side."

Forspildte chancer

Til spørgsmålet om, hvad der så kommer ud af det hele, svarer Lilija Sjevtsova, der i øvrigt netop er på vej til Georgien for at studere situationen med egne øjne:

"Der kommer det ud af det, at Georgien har forspildt enhver chance for at få Abkhazien og Sydossetien tilbage igen. Og landets medlemskab af NATO er skudt et godt stykke ud i fremtiden. Rusland har opnået det, lederne i Kreml har ønsket, nemlig at neutralisere Georgiens NATO-ambitioner og at give andre ligesindede tidligere sovjetrepublikker en lærestreg om ikke at lege med Vesten og drille Moskva."

Det værste er imidlertid, at krigen har demonstreret, at det fortsat er Vladimir Putin, der bestemmer i Rusland, og at den betyder et slag imod håbet om et nyt tøbrud i russisk politik:

"Det er afslutningen på håbet om udviklingen af en ellers potentiel medvedevsk liberalisme. Det her udskyder håbet om et mere demokratisk og liberalt Rusland i mange år, for det er nu klart, at det er den hårde linje, der bestemmer," siger Lilija Sjevtsova.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alf Vestergaard

Det kan ikke lade sig gøre hverken fysisk eller på anden måde, idet 'Vesten' er en mange-facetteret størrelse.

Jeg skal generelt protestere over at Kirkegårds formulering: "Træde i ...du ved nok" (kan ikke få mig selv til at skrive det) bruges og misbruges i alle mulige og umulige sammnhænge.

Det var Anna Wolten Retlinge som relancerede Kirkegårds udtryk i dagbladet Politiken i midt-firserne.

Det hører med til almindelig dannelse ikke at anvende udtrykket i tide og utide. Selv har jeg naturligvis aldrig anvendt udtrykket.

Jakob Schmidt-Rasmussen

vi må få den EU-hær ...

Jeg synes Information godt kunne dykke ned i hvad det præcis er for storpolitiske spil der er i gang her, hvori Georgien tydeligvis er kommet i klemme. Jeg grubler personligt over en udtalelse jeg har hørt fra en amerikansk officer der om Georgien skulle have sagt 'nu har vi givet dem kniven - så må vi se om de vil bruge den'.
Hvem er det der sidder og trækker i trådene bag scenen?

Peter Olesen, opfør dig venligst som et voksent menneske.
Mine gamle forældre har såmænd lært mig at det er en uklog ting altid at ville placere skylden ét sted.
Men jeg kunne godt tænke mig noget mere nuanceret nyhedsdækning end netop 'det hele er Ruslands skyld'.
Som jeg ser det er det der sker det sædvanlige storpolitiske spil mellem de G8 lande som ikke kan udstå hinanden. Det kommer mindre nationer så i klemme i. Det er der ikke noget nyt i, spørgsmålet er om nogen kan tage sig sammen til at kritisere det forhold.

Den russiske inflation var i maj og juni over 15%, og pilen peger opad.

Hvis man ser investeringsporteføljerne i de større internationale fonde og banker, så er interessen for Rusland på vej nedad, og efter Georgien-krigen, har stort set alle droppet russiske aktiver som investeringsemner.

Den russiske økonomiske vækst er også stærkt aftagende p t, og det makro-økonomiske billede af Rusland er p t ret mørkt.

Økonomisk er Rusland et eksempel på dårlig regeringsførelse - hvis det ikke var for olien, så ville Rusland være et økonomisk sort hul.

Rusland har måske opnået en "stormagts-lignende" status i massemedierne efter Geogien-krigen, men realiteten er, at Rusland først er noget værd den dag, de kan producere varer og tjenesteydelser, der kan konkurrere på det internationale marked - altså når vi ser et russisk køleskab eller en russik bil o s v i vores butikker til en pris og kvalitet, der er konkurrencedygtig.

Peter Olesen, jeg er ikke journalist så det er ikke min opgave. Det er for øvrigt også sagen uvedkommende, da debatten drejer sig om ovenstående artikel, som handler om hvad der sker i Georgien.
Hvis du på en eller anden måde mener de to emner hænger sammen så forklar endelig os andre hvordan.

Det har du lov til at mene. Det er også en nem måde at ignorere de spørgsmål folk stiller, idet man så kan føre debatten over på personen istedet for det emne der rent faktisk diskuteres - jeg venter stadig spændt på dit eget indlæg om hvad DU mener der foregår i Georgien.
Hvis min politiske observans er vigtig for den måde du vælger at forstå det jeg siger, kan jeg for øvrigt fortælle at jeg betragter mig selv som apolitisk, idet jeg mener at den bipolære højre/venstre anskuelse er forenklet og har spillet fallit.

Hehe Peter du er en vedholdende mand.
Jeg er faktisk ikke lærer. Jeg kan bare ikke rigtig se hvad det er du selv bidrager med til denne debat. Hvad mener du om Georgien? Seriøst, jeg vil gerne høre det. Det er jo tydeligt at mine egne indlæg bringer dit pis i kog.
Jeg vil vælge at tolke dine lidt anstrengte forsøg på kontakt som fortsat interesse for hvad jeg har at sige, så jeg uddyber gerne:
Jeg stoler ikke på hverken Rusland eller USA så langt som jeg kunne kaste dem (hvilket, som man vil kunne forestille sig,ikke er ret langt). Begge G8 nationer har deres egne dagsordener, og står ikke tilbage for at smadre mindre nationer i deres tåbelige kamp om at være 'King of the Hill'. Jeg synes det er ret ærgerligt for både Georgerne og Osseterne, som nu får smadret deres byer og deres liv, og jeg synes det er stupidt af deres præsident at han lod sig provokere til at starte denne konflikt.

Hvis der skulle udpeges en skyldig kunne det måske være de hastigt svindende oliereserver, som folk slås om som små børn om slik.
Men olien er jo en råstof ressource og har som sådan ikke nogen bestemt nationalitet. Ej heller nogen politisk dagsorden. Derfor er det menneskerne jeg vælger at ryste på hovedet af.

Tak for dit synspunkt Peter, du er meget mere interessant at høre på når du rent faktisk siger hvad du mener om tingene.
Jeg er 100% enig i din analyse af tilstanden Rusland, det er ret pauvert at Putin ikke engang kan finde ud af at stå ved at han er diktator. ;-P
Jeg er også enig i at Stalins gamle grænsedragninger bidrager til miseren.

Det som jeg med mine indlæg forsøger at gøre opmærksom på er, at situationen i Rusland ikke er hele forklaringen, men at der foregår nogle storpolitiske spil mellem USA og Rusland (og Kina), som har sat tændstikken til benzinen, og det synes jeg bestemt at Information burde gå mere ind i. Franz Kafka's links foroven giver faktisk også en masse stof til eftertanke.

Hvis du synes at saglig udveksling af synspunkter er slemt venstreorienteret og spild af tid kan jeg jo kun undre mig over hvad du laver på en debatside.
Ud over at stikke folk dine fordomme om dem i skoene, hvilket jeg må indrømme gør det lidt svært at tage dig seriøst.
Men igen, meget konstruktivt at høre dit synspunkt da du rent faktisk skrev hvad det var. Det kan godt være du synes det virker 'belærende', men rent faktisk er det bare en observation.

Nu er papirversionen også endelig kommet ind ad døren (post-danmark er ikke hvad de har været), og jeg kan se at der også er en artikel der dækker den modsatte vinkel af den herover. Så det er jo godt, så får vi det hele med.