Kommentar
Læsetid: 4 min.

A-våben til alle vennerne

Efter amerikansk pres har Indien nu fået lov til at handle med atomart isenkram og brændstof. Det efterlader kampen mod atomspredning amputeret til ukendelighed
Udland
11. september 2008

Efter sigende slap Condoleezza Rice stort set ikke telefonen i dagene forud for weekendens møde i klubben af nationer, der handler med atomteknologi og -brændstof, Nuclear Supplier Group (NSG). Et ring til Berlin. Et bip til Tokyo. Den amerikanske udenrigsministers bestræbelser betalte sig: Lørdag besluttede den 45-medlemmer store gruppe nemlig at tillade, at Indien for fremtiden kan deltage i den globale handel med atombrændstof og -materiel. Den har Indien ellers været udelukket fra, siden landet gennemførte sin første atomprøvesprængning i 1974. Siden 1998 har Indien været en erklæret atommagt uden at underskrive den internationale aftale mod spredning af atomvåben, NPT. Det plejer ellers at udelukke enhver fra atombørsen.

Derved er den største sten på vejen til den indisk-amerikanske atomaftale ryddet af vejen, og Det Hvide Hus kaldte beslutningen "historisk". Den vil nu give Indien mulighed for at opfylde sit behov for energi i en svær tid samt styrke forholdet mellem de to store demokratier, lød meldingen.

Vennetjeneste

Og jo vist var weekendens møde i Wien en historisk begivenhed. Men ikke en af dem, der kalder på en fejring. For historisk er det, at den organisation, der blev etableret for at "sikre, at handel med atommateriale til fredelige formål ikke bidrager til spredning af atomvåben", vælger at undergrave ikke-spredningsregimet ved at tillade handel med et land, der har nægtet at underskrive de internationale traktater. Det kan kun give Pyonyang og Teheran endnu mere grund til at hævde, at vennerne gerne må, mens de, der ikke for tiden er på den amerikanske favoritliste, skal forhindres i at få adgang til a-kraftens lyksaligheder med alle midler.

Godt nok tillader NSG kun handel med Indien inden for den civile atomkraft, men der er ingenting, der forhindrer Indien i blot at kanalisere det uran, der i dag bruges til at producere strøm, over til bomber. Der er jo nu åbent for at gå på shopping efter mere, hvis kraftværkerne skulle mangle.

Ifølge aftalen med USA skal Indien også garantere vandtætte skotter mellem sit civile og sit militære atomprogram. At det historisk set er svært at finde et eneste eksempel på en sådan adskillelse i praksis, er en ting. En anden er, at kontrollen i Indiens tilfælde kan vise sig at blive mere end almindelig besværlig. Indien har måttet love, at Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) nu får adgang til at besigtige landets atomfaciliteter, men da landet ikke har underskrevet NPT, betyder det i praksis, at det kun bliver 14 af landets 22 atomreaktorer, der åbnes for uanmeldte kontrolbesøg, fortæller den anerkendte atomvåbenekspert, Achin Vanaik, der leder afdelingen for politisk videnskab på New Delhi University. I de resterende otte reaktorer kan Indien producere så meget plutonium, som det vil, til militære formål, siger Achin Vanaik til nyhedsbureauet IPS.

Og de andre?

Flere lande i NSG har været betænkelige - ikke mindst Japan, Norge og Australien ytrede bekymring for det signal, som en særregel for Indien ville sende til andre 'illegale' atommagter og den håndfuld aspiranter, der ubestrideligt er. En alvorlig bekymring i den sammenhæng er risikoen for et våbenkapløb mellem de gamle ærkefjender Indien og Pakistan. Da den amerikanske præsident George W. Bush i 2007 startede forhandlingerne med Indiens premierminister, Manmohan Singh, om atomaftalen, gav USA Pakistan et par jagerfly som plaster på såret. Pakistan var langtfra begejstret.

Og Kina er heller ikke ligefrem eksalteret over USA's åbenlyse hjælp til atomoprustning i dets baghave. Det kan derfor kun komme bag på få, at Pakistans nyvalgte præsident, Asif Ali Zardari, reagerede på weekendens beslutning ved at lufte muligheden for pakistansk atomsamarbejde med Kina. Kina afviser ikke, at det er på tale. Beijing tolker tilsyneladende de indiske særregler som et carte blanche. "Aftalen markerer dødsstødet til det internationale ikke-spredningsregime," skrev det kinesiske kommunistpartis officielle avis, Peoples Daily.

Indien har ingen tradition for at videregive atomteknologi. Det samme kan næppe siges om Pakistan, hvor top-videnskabsmanden A.Q. Khan i 2004 erkendte, at have videresolgt kinesisk atomteknologi, der siden er fundet i både Libyen, Iran og Nordkorea.

USA ønsker, at Indien bliver en stærk magt i Sydasien. Spørgsmålet er, hvor stor en pris Washington vil betale i form af yderligere destabilisering af naborelationerne i regionen.

Ikke alle er dog bekymrede. Beslutningen om at lukke Indien ind i det gode atomselskab blev mandag hilst velkommen i den indiske finansverden. De indiske aktier åbnede med en fire procents stigning mandag morgen - i energisektoren op til 10 procent. Og der er da også store penge at tjene. Lobby-gruppen Confederation of Indian Industry vurderer, at Indien over det næste årti vil investere i op imod 20 nye a-kraftværker til omkring 27 milliarder dollar. Og der skal nok komme ordrer i bogen for den skrantende europæiske atomindustri.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her