Læsetid: 2 min.

Atomaffaldsdepoter hullet som en schweizerost

En atomaffalds-skandale ruller i Tyskland. Rapport viser, at depotet Asse altid har været komplet uegnet til lagring af radioaktivt affald
Tyske atom-modstandere marcherer ved atomaffaldsdepotet i Asse i Remlingen i juli i år i protest mod at lukke mere vand ind i det utætte atomdepot, der ligger i en gammel mine.

Tyske atom-modstandere marcherer ved atomaffaldsdepotet i Asse i Remlingen i juli i år i protest mod at lukke mere vand ind i det utætte atomdepot, der ligger i en gammel mine.

FRANK MAY

Udland
6. september 2008

Ansvaret for det lækkende atomaffaldsdepotet Asse i Niedersachsen overgik i går fra forskningsministeriet til det tyske miljøminister. Samtidig fratages et institut i München driftsansvaret, der overgår til Styrelsen for Strålebeskyttelse. Depotet defineres dermed ikke længere som en mine, men som et 'atomanlæg'. Samtidig kom det frem, at delstaten Niedersachsens miljøministerium allerede for to og et halvt år siden modtog en beretning om, at situationen i atomaffaldsdepotet Asse var problematisk. Delstatens miljøministerium enten overså eller valgte ikke at gøre noget videre ved sagen.

Niedersachsen har ellers i denne uge reageret på de pinlige afsløringer i Asse ved at indlede disciplinærundersøgelser af lederen af minekontoret og den sagkyndige, der havde opsynspligt med depotet. Begge bliver beskyldt for at have svigtet deres pligt.

Oppositionen i Tyskland er i oprør efter meldingerne om Asse. Hans-Kurt Hill, energipolitisk ordfører for Venstrepartiet, mener, at man kun kan drage én konsekvens af skandalen: "Den hurtigst mulige afvikling af den uregerlige atomenergi."

Altid utæt

Fra 1967 til 1978 deponerede man radioaktivt affald i Asse i delstaten Niedersachsen. Nu er det i en ny rapport fastslået, at man, allerede før man begyndte, var klar over, at Asse var utæt. De nye oplysninger har fået Tysklands miljøminister, Sigmar Gabriel, til at kalde Asse for "den mest problematiske kernetekniske lagring, vi har i Europa". Cirka 100.000 år skulle Asse have sikret menneske og miljø mod radioaktivitet. 0,04 procent af dette tidsrum er gået, og situationen i det tidligere saltværk er allerede stærkt alarmerende. I årevis er der strømmet vand ind i den 750 meter dybe skakt, hvilket har fået 12.000 kubikmeter let radioaktiv væske til at samle sig dagligt. Vandet er i årevis blot blevet pumpet dybere ned eller blevet lagret i andre bjergværker.

Gorleben

Skandalen kan også få indflydelse på planerne om at inddrage den nærliggende tidligere saltværk i Gorleben til depot for radioaktivt affald. Partiet De Grønnes næstformand, Bärbel Höhn, kræver, at Gorleben efter skandalen i Asse endegyldigt afvises som egnet til deponering af radioaktivt affald. Den socialdemokratiske miljøminister mener ikke, at man kan sammenligne de to depoter. Eftersom der er blevet udvundet salt i Asse, var stedet ifølge Gabriel "fra begyndelsen så hullet som en schweizerost." Gorleben derimod er en intakt salthorst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her