Læsetid: 4 min.

Britisk dom: Planetær nødværge OK

Greenpeace i England er frikendt for at besætte et kulkraftværks skorsten, fordi hensynet til klimaet vejer tungere end hensynet til elselskabet. Greenpeace i Danmark står foran parallelsag
En aktivist bliver anholdt ved en demonstration foran Kingsnorth-kulkraftværket i Storbritannien.

En aktivist bliver anholdt ved en demonstration foran Kingsnorth-kulkraftværket i Storbritannien.

SHAUN CURR

Udland
13. september 2008

Man kunne kalde det 'planetær nødværge'. At klatre op i toppen af et kulkraftværks 200 meter høje skorsten og male et budskab om stop for kulafbrænding. En aktion med materielle skader for 350.000 kr., retfærdiggjort af behovet for at afværge større skader fra de globale klimaændringer, der truer isen i Arktis, oversvømmer fattige u-lande, øger ørkenspredningen og gør hidsige orkaner endnu mere hidsige.

Princippet om planetær nødværge er blevet knæsat ved en opsigtsvækkende kendelse i denne uge i den britiske Maidstone Crown Court syd for London. Her blev seks Greenpeace-aktivister overraskende frifundet for anklagen om at have anrettet 'kriminel skade' på Kingsnorth-kulkraftværket i Kent.

Miljøaktivisternes aktion fandt sted sidste år som led i kampen for at hindre elselskabet E.ON.'s planlagte opførelse af et nyt stort kulkraftværk ved siden af det eksisterende. Den britiske regering er i fortsatte overvejelser om, hvorvidt man skal tillade det ny værk.

Aktivisterne tilbragte et døgn i toppen af værkets skorsten og nåede at male starten på budskabet 'Gordon, skrot det!', før det lykkedes en politihelikopter at aflevere et retsligt påbud til miljøfolkene om at kravle ned for at lade sig arrestere og sigte for overtrædelse af straffeloven med udsigt til tunge bøder eller fængselsstraf.

Retssagen mod de seks sluttede i onsdags med en kendelse, der har vakt stor opsigt i England og også sætter en kommende sag mod danske Greenpeace-aktivister i et nyt lys.

Kendelsen blev afsagt af en jury, der fandt, at aktivisterne i henhold til britisk straffelov var 'lovligt undskyldt': Deres skorstensgraffiti havde til formål at beskytte større materielle værdier - planeten - end de materielle værdier, som aktionen skadede: E.ON.'s skorsten.

Selvforstærkende

I løbet af den otte dage lange retssag hørte juryen blandt andet forsvarets tunge vidner argumentere for, hvordan CO2-udledningerne fra Kingsnorth-værket - 20.000 ton i døgnet - bidrager til at skubbe det globale klima hinsides de tipping points, hvor ødelæggende processer kan blive selvforstærkende. Hovedvidne var en af verdens førende klimaforskere, professor James Hansen, leder af NASA Goddard Institute, som i sit vidnesbyrd fremførte, at det er nødvendigt at bringe atmosfærens CO2-koncentration ned under dagens niveau, "hvis vi skal gøre os håb om at afværge iskappernes destabilisering, minimere udryddelsen af levende arter samt stoppe og vende de mange regionale klimaforandringer."

"Der er kun lige netop tid til at nå det, men det forudsætter et øjeblikkeligt moratorium for nye kulkraftværker, som ikke er forsynet med CO2-indfangning, samt udfasning af eksisterende kulkraftværker i løbet af de kommende 20 år," sagde James Hansen.

Før juryen gik i tænkeboks, sagde dommer David Caddick i sin retsbelæring, at Greenpeace kun skulle frifindes, hvis skorstens-aktionen kunne ses som motiveret af et påtrængende behov for at beskytte ejendom, ejet af andre end elselskabet. Og det var, hvad de 12 medlemmer af juryen fandt: At hensynet til den fælles ejendom, som klimaet er, vejer tungest.

Flere iagttagere påpeger, at sagen sikkert var endt anderledes, hvis det var en paragraf-orienteret dommer og ikke en jury, der havde taget stilling.

"Vi ser et mønster bryde frem. Offentligheden taler i stigende grad gennem retssalene. Disse sager er en god guide til den offentlige mening, og politikerne bør tage dem nøje i betragtning," siger den britiske miljøjurist Martyn Day til The Guardian.

Britiske medier skriver, at kendelsen kan blive et vendepunkt for den britiske miljøbevægelses kamp mod kulkraft og måske kan få den britiske regering - internt splittet i sagen - til at afvise E.ON's ansøgning om det ny kulkraftværk.

Efter terrorparagraffen

Kendelsen er højst interessant herhjemme, hvorGreenpeace Danmark er på vej mod en tilsvarende sag fra anklagemyndigheden for i april at have besat skorstenen på DONG Energys Avedøreværk i protest mod selskabets planer om at skifte til kul som brændsel på Avedøre 2. Aktionen sluttede fredeligt efter tre døgn, og de materielle skader begrænsede sig til nogle huller boret i værkets skorsten.

"Vi har fået henvendelse fra politiet om, at der vil blive rejst sigtelse mod Greenpeace, jævnfør den landsretsdom, vi fik i 2006 efter den paragraf i straffeloven, der blev skærpet med terrorpakken," siger generalsekretær i Greenpeace Norden, Mads Flarup Christensen.

Dengang blev Green-peace som den første hjemlige organisation idømt organisationsansvar efter 'terrorparagraffen' for at have hængt et banner op i Landbrugsrådets bygning i København.

Professor i miljøret Peter Pagh, Københavns Universitet, gør opmærksom på, at der allerede én gang er givet en nødværge-kendelse i en miljøsag ved en dansk ret. Det var i 1993, at Greenpeace-aktivister i Vordingborg Byret slap for straf efter at have blokeret et spildevandsrør fra Proms Kemiske Fabrik.

Retten fandt godt nok, at aktivisterne havde øvet hærværk mod fabrikken.

"Men de gik fri for straf, fordi retten anlagde en nødværgebetragtning og sagde, at det var et større gode - det lokale vandmiljø - der blev reddet ved aktionen. Så den dom ligner den aktuelle britiske med den forskel, at det britiske perspektiv er globalt," siger Peter Pagh.

"Hvis der kommer en ny sag mod Greenpeace, er den af så principiel betydning i relation til nødværge-begrebet, at man skal overveje at prøve den op igennem retssystemet, så vi får den ny problemstilling grundigt behandlet," siger Peter Pagh.

Professor i miljøret Ellen Margrethe Basse, Århus Universitet, kan ikke forestille sig, at en dansk sag får samme forløb som den britiske.

"Der er stor forskel på det danske retssystem og systemet i England. Dér har man ligesom i USA og andre common law-lande en mere dynamisk domstolspraksis med større accept af, at domstolene spiller en politisk rolle. I vores civil law-tradition holder man sig til paragrafferne og en mere konservativ praksis. Så en dansk Greenpeace-sag kommer næppe til at minde om den britiske," siger Ellen Margrethe Basse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

hvad med frihed til bekæmpe det fascistiske IFPI og ophævelsen af retsstaten...

Du er skyldig indtil DU har bevidst det modsatte

IFPI Graduated Response System - Upload a Document to Scribd Read this document on Scribd: IFPI Graduated Response System