Læsetid: 2 min.

Bush fastholder antallet af soldater i Irak

USA vil have et stort set uændret antal soldater i Irak i resten af Bushs embedsperiode, fastslog præsidenten i en tale i går
USA vil have et stort set uændret antal soldater i Irak i resten af Bushs embedsperiode, fastslog præsidenten i en tale i går
Udland
10. september 2008

Antallet af amerikanske soldater i Irak forbliver stort set uændret i de resterende måneder af præsident George W. Bushs embedsperiode. Det meddelte præsidenten i en tale i går. Frem til februar 2009 vil der ske en lille, gradvis reduktion, hvorved 8.000 af de i alt 146.000 amerikanske soldater i Irak trækkes ud.

"Og hvis fremskridtene i Irak fortsætter, mener general Petraeus, at det vil være muligt at trække flere hjem i begyndelsen af 2009," sagde Bush.

Flere militære ledere har foreløbig anbefalet Bush at holde antallet af soldater på det nuværende niveau. Det skal ske for at sikre, at den forbedrede sikkerhedssituation i Irak ikke sættes over styr, mener blandt andre USA's øverstkommanderende i Irak, general David Petraeus.

Andre, heriblandt den amerikanske forsvarschef, Mike Mullen, mener, at en hurtigere og mere omfattende tilbagetrækning fra Irak vil gøre USA i stand til at sende flere soldater til Afghanistan, hvor der er mere brug for dem.

Bush meddelte i går, at en marinebataljon, der i november skulle være sendt til Irak, i stedet vil blive sendt til Af-ghanistan. Derefter følger en kampbrigade fra hæren i januar, så der i alt sendes 4.500 ekstra soldater til landet.

Præsidenten fremhævede i sin tale på National Defense University i Washington i går, at der er sket store fremskridt i Irak. Volden er på det laveste niveau siden foråret 2004, og "hverdagen er ved at vende tilbage" over hele landet, sagde han.

Andre faktorer

Bush fastholder, at det er sidste års forøgelse i antallet af soldater i især hovedstaden Bagdad, der har givet resultat. Men den amerikanske journalist Bob Woodward, der mandag udgav bogen The War Within om Bush-regeringen og Irakkrigen, mener, at mindst tre andre faktorer er mindst lige så afgørende for at nedbringe volden i Irak:

Dels har tophemmelige amerikanske specialoperationer, hvor ledende medlemmer af al-Qaeda og de irakiske militser blev dræbt, haft en stor betydning for, at sikkerhedssituationen nu er forbedret, skriver Woodward i dagbladet Washington Post.

Dels har det haft stor betydning, at irakiske sunnier vendte sig mod al-Qaeda, samt at den indflydelsesrige shiamuslimske leder Moqtada al-Sadr beordrede sin Mehdi-hær til at indstille operationerne.

Når de 8.000 soldater, der skal trækkes ud af Irak inden februar, vender tilbage til USA, er det ikke længere Bush, der sidder i Det Hvide Hus. Efter 20. januar 2009 er det enten hans partifælle John McCain eller demokraten Barack Obama, der skal tage stilling til, om flere soldater skal trækkes ud af Irak.

Obama har sagt, at han vil hente alle kampsoldater ud af landet i løbet af sine første 16 måneder som præsident, mens McCain siger, at han vil lytte til råd fra de militære ledere for at afgøre, hvornår og i hvilket omfang de amerikanske soldater skal forlade Irak. ritzau/AP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vilhelm von Håndbold

Obama og Mccain er begge to ude af stand til at stille besættelsen til genstand for rimelig eftertanke!

Hva’ sker der, hvis man trækker ud af Irak?

Som udgangspunkt skal man hæfte sig ved, at udfaldet ved en tilbagetrækkelse af styrker i Irak på forhånd ikke kan opgøres hinsides rimelig tvivl. Man kan opveje situationen efter nøje granskning og derefter fremsætte et kvalificeret scenarie, men to streger kan man aldrig anføre. Ligeledes er det umuligt at forudsige udviklingen, hvis tropperne forbliver i Irak. Man må atter tage omstændighederne i betragtning, før man beslutter de påfølgende trin. Denne betragtning er ikke blot modløs, men også så triviel at det kan forekomme forhånende. Jeg beklager på forhånd.

Spørgsmålet er så, hvad man får ud af denne banale fordybelse. Er argumenterne for tilbagetrækkelse punkteret, da vi intet kan konkludere? Nej! Problemet er, at vi fejlkonkretiserer, når vi spørger, hvad en endelig tilbagetrækkelse egentlig vil medføre. Vi kender alle svaret inden i os selv. Svaret er faktisk refleksivt. Hvis nogen slår os, så spørger vi ikke hvad udfaldet ville være, hvis vedkommende standsede sin vold omgående. Et realistisk eksempel er reaktionen oven på Ruslands invasion af Afghanistan eller den nyelige invadering af Georgien, efterfulgt af georgiske angreb på Sydossetien. Ingen spurgte dengang eller i dag, hvad udfaldet ville være, hvis Rusland trak ud – de skal blot trække ud. Hvorfor anvender vi denne refleksive fremgangsmåde udadtil? Uden at gå dybere ind i menneskelige kognitive kapaciteter, som vi ved meget lidt om, kan jeg dog ’afsløre,’ at reaktionen bygger på et meget konservativt rationale; navnlig at bevisbyrden ligger hos den, som vil anvende volden.

”Tilbagetrækkelse vil medføre borgerkrig,” hører vi landets såkaldte eksperter, forsvarschefer og ’repræsentative’ politikere ytre. De må virkelig have gransket situtationen nøje, må man formode. Denne formodning vender vi tilbage til om lidt. Enhver person som vil udøve vold, skal først legitimisere den autoritative handling. Vi ved i dag, at argumentet for krig mod Irak aller mildest talt var baseret på forfejlede antagelser. Hensigten er dog ikke stillet til efterretning; naturligvis er vestens hensigter baseret på noble og fromme intentioner (selvom handlingerne ikke just afspejler en sådan indstilling.) Hvis en grov bølle misbruger sin kvinde, kan han ikke sige, at han gør det for at afværge hendes utroskab! Det er dog ikke helt komparabelt med USA vis-a-vis Irak, da fleste amerikanske høge indser, at grundlaget for krigen var ”fejlkalkuleret.” Argumentet er, at selvom vi angreb på baggrund af falske forudsætninger, så er vores intentioner noble og vores tilbagetrækkelse ville være en uansvarlig handling, som efter sigende vil medføre borgerkrig. Hér opstår fejlkonkretiseringen og vi burde alle kunne gennemskue det. Ikke fordi at jeg forudsætter, at udfaldet er forkert (hvilket jeg gør), men fordi, at man undlader at legitimisere sin handling, på baggrund af, at den svigtede brug af vold, vil medføre fatale konsekvenser. I nogle lande er man også af den overbevisning, at en voldtægtsforbryder skal gifte sig med sit offer! Ingen anstændig person ville acceptere et sådant ægteskab.

Efter egen ydmyge granskning vil jeg dog hævde, at krigen i sig selv er årsagen til borgerkrig – og der er vist ingen grund til at spekulere over forværringen – hvorfor afværgelsen af en sådan udvikling med brugen af vold, virker noget irrationel! Jeg siger ikke, at handlingen er irrationel i henhold til den reelle hensigt, men ifølge den officielle hensigt, så opnår den i hvert fald ikke sit mål. Jo længere invasionen har varet, des værre er forholdende blevet for irakerne. General George W. Casey er umiddelbart enig med mig, da han over for senatets ’Armed Services Committee’ forklarede, at selve ”tilstedeværelsen af amerikanske tropper,” som en ”besættelsesmagt” er en af de ”elementer som driver oprøret” [1]. Det kræver vel blot, at man kan tænke sin vej ud af en papirpose efterhånden. En hemmelig meningsmåling fra det britiske forsvarsministerium, som blev lækket, påpeger, at størstedelen, 80 %, af den irakiske befolkning vil have standset besættelsen omgående, færre end 1 % tror, at besættelsen bidrager til sikkerheden og knap 45 % anser armerede voldshandlinger mod besættelsesstyrkerne som legitimt oprør.[2] Disse meningsmålinger inkluderer hele Irak, dvs. også de kurdere i Nordirak, som nyder delvis fred og større rettigheder end under Saddam Hussein. Koger man derfor målingen ned til Baghdad, som er den by, der oplever besættelsen værst, vil det sige, at omtrent 90% godkender voldelige aktioner mod besættelsesstyrkerne. Mere tilgængelige meningsmålinger fra Oxford Research International kommer frem til, at ca. 65% af den irakiske befolkning er modstandere af tilstedeværelsen af udenlandske tropper [3]. Alt dette for ikke at nævne, at det eneste land i Europa hvor befolkningstøtten til krigen oversteg 10 % var Rumænien. En særlig vigtig karakteristik i vestlig demokrati i henhold til udenrigspolitiske udskejelser samt eksporten deraf. Hvor mange irakere tror egentlig på den messianske mission, at USA vil demokratiet i Irak? En Gallup-måling blev foretaget umiddelbart efter November 2003, da bombningen var sat i gang: ”Hvorfor tror du, at USA invaderede Irak?” 1 % troede på den messianske mission, 4 % mente at det havde med masseødelæggelsevåben at gøre og en pluralitet (43%) svarede, at USA ville stjæle Iraks olie. [4] Jeg er delvist enig med pluraliteten, men har min også min egen vurdering. Vil man dominere en verden, som er afhængig af fossile brændstoffer, skal man blot kontrollere olien og USA har ikke synderlige problemer med forsyningen. Hvis tilbagetrækkelsen måtte ske, kan jeg se to mulige udfald: 1) det ”legitime oprør” ville miste sin ”legitimitet” og 2) den arabiske sunni-befolkning, som er den mest antagonistiske, ville stå over for en mulig borgerkrig. Derfor er der god grund til at tro, at sunnierne vil indstille deres angreb, da den shiitiske befolkning, som hovedsageligt undertrykkes under besættelsen, udgør størstedelen af befolkningen. Med dette i betragtning synes jeg, at tilbagetrækkelsen er at foretrække blandt andre grunde, da tilstedeværelsen af tropperne, blot har forværret situationen. Ingen kan forudsige noget som helst, men hvorfor opstille worst-case scenario for tilbagetiltrækkelsen, når tilstedeværelsen udgør netop et tilsvarende scenarie i dag?

[1] Hearings, Senate Armed Services Committee, United States Military Strategy and Operations in Iraq and the Central Command Area, Washington, DC, 29. September 2005, Federal News Service

[2] Sean Rayment, “Secret MoD Poll: Iraqis Support Attacks on British Troops,” Daily Telegraph, 23. Oktober, 2005, tilgængelig online på: http://www.commondreams.org/headlines05/1023-01.htm

[3] Gary Langer & Jon Cohen, ”Poll Finds Broad Optimism in Iraq, but Also Deep Division Among Groups,” ABS News Special Report, 12. December, 2005, tilgængelig online på: http://abcnews.go.com/images/Politics/1000a1IraqWhereThingsStand.pdf

[4] Walter Pincus, ”Skepticism about U.S. Deep, Iraq Poll Shows; Motive for Invasion Is Focus of Doubts,” Washington Post, 12. November, 2003, s. A18, tilgængelig online på: http://www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn/A27979-2003Nov11

"USA vil have et stort set uændret antal soldater i Irak i resten af Bushs embedsperiode, fastslog præsidenten i en tale i går."

Mon ikke Bush har glemt at tænke på, at de skattekroner han ville have brugt på at kolonisere Den Tredje Verden allerede er brugt. Dem har han jo just foræret væk til spekulanterne på Wall Street.

USA vil fremover simpelthen ikke have råd til at tage på erobringstogter over hele kloden...