Læsetid: 3 min.

EU lammet efter irsk nej-rapport

Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor irerne stemte nej til Lissabon-traktaten. Det gør det svært at afholde en ny folkeafstemning og truer valget til Europa-Parlamentet
Udland
12. september 2008

Havde det bare udelukkende handlet om en national kommissær, abort eller selskabsskat ville det have været meget lettere.

Men grunden til, at irerne stemte nej til Lissabon-traktaten i juni er en blanding af ovenstående og mange flere grunde, såsom frygt for værnepligt i en EU-hær.

Det betyder, at det er umuligt for den irske regering at komme med en løsning på, hvordan man nu skal komme videre.

"Forestillinger om, at der en klar og simpel vej at gå nu, bunder ikke i realiteter," sagde den irske udenrigsminister Micheal Martin onsdag, da han præsenterede en analyse af, hvorfor hans landsmænd vendte den nye EU-traktat ryggen.

Det betyder, at den irske regering ikke kan komme med en løsning på EU's topmøde i oktober om, hvordan Irland og dermed EU umiddelbart kommer videre i traktatspørgsmålet.

Politisk selvmord

En plan kan tidligst ligge klar til decembertopmødet, og det gør det umuligt at nå en ny folkeafstemning i foråret, som mange ellers har set som en løsning på problemet.

"Den irske regering er presset på grund af dårlig økonomi, og fordi de er upopulære, så at begynde at snakke folkeafstemning nu ville være politisk selvmord. For at den skal kunne finde sted, kræver det også opbakning fra det irske parlament, og den er der ikke nu," siger Sara Hagemann, analytiker ved den europæiske tænketank European Policy Centre i Bruxelles.

Juristerne i Bruxelles arbejder derfor i øjeblikket på højtryk, for når Lissabon-traktaten ikke kan træde i kraft inden sommer, betyder det, at valget til Europaparlamentet skal afholdes på grundlag af Nice-traktaten, og det giver problemer. I dag sidder der nemlig 785 medlemmer i parlamentet. Ifølge Lissabon-traktaten skulle det skæres til 757 parlamentarikere - mandater, der var fordelt mellem landene. Men ifølge Nice-traktaten må antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet ikke overstige 732. Her er der ikke taget højde for de nye medlemslande, og ingen ved, hvordan de 732 medlemmer skal fordeles mellem landene, hvis der skæres over 50 pladser.

"Det scenarie har man ikke taget højde for kunne blive en realitet, men spørgsmålet skal løses før det nye år, hvor valgkampagnerne skal skydes i gang," siger Sara Hagemann.

Dårligt valg

Lektor på Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Marlene Wind tror heller ikke på en ny irsk folkeafstemning i foråret.

"Det betyder, at det vil blive et dårligt valg til Europa-Parlamentet. Når der er så stor usikkerhed om, hvad der skal ske, bliver det svært at mobilisere en entusiasme, og det er nødvendigt for at få folk til at stemme," siger Marlene Wind.

Oveni kommer det problem, at Nicetraktaten siger, at antallet af kommissærer skal være lavere end antallet af medlemsstater fra 2009. Ifølge Lissabon-traktaten skulle antallet af kommissærer først skæres i 2014, og umiddelbart er der ingen medlemslande, der har lyst til at diskutere en reduktion allerede nu. Men gør man det ikke, skal der alligevel en traktatændring til - ellers handler man i strid med den gældende Nice-traktat. I Bruxelles cirkulerer der rygter om, at løsningen på det problem kunne være at lade den nuværende Kommission sidde yderligere et år. Frygten er imidlertid, at det vil blive opfattet negativt i befolkningen og give EU-skeptikerne yderligere vind i sejlene op til parlamentsvalget.

Halv ratificering

En anden løsning, der har været diskuteret i Irland, er, om man kan lave en juridisk løsning, så udvalgte dele af Lissabon-traktaten kunne ratificeres i parlamentet og så vente med at sende resten til folkeafstemning bagefter. Det skulle kunne klare de umiddelbare problemer med Europa-Parlamentet, men den løsning virker ikke realistisk, mener Sara Hagemann.

"Lissabon-traktaten kræver alle 27 landes accept, så en halv ratificering er ikke en ratificering."

Marlene Wind er enig.

"Det ville være den ultimative arrogance, at sige til folk: 'I har godt nok ikke stemt for, men vi tager alligevel nogle af de nye regler'. Det vil være det dårligst mulige grundlag for en ny folkeafstemning. Og hvad så, hvis det bliver et nej igen? Så har man allerede brugt nogle af de nye forfatningsregler, selvom den ikke kan træde i kraft. Det går simpelthen ikke," mener Marlene Wind.

Som Sara Hagemann udtrykker det:

"Der er ingen tvivl om, at der er en del frustrerede folk her i Bruxelles lige nu."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her