Note
Læsetid: 4 min.

Finanskrise truer FN's udviklingsmål

Den verdensomspændende finanskrise hang som en tung sky over FN's topmøde i går, hvor statsoverhoveder var samlet for at diskutere FN's 2015-mål for reducering af verdens fattigdom. Eksperter vurderer, at finanskrisen kan gøre det endnu sværere at få landene til at leve op til deres forpligtelser
Der er en følelse af, at det her er det spildte årti for Afrika. Vi har ikke nået målene, der skulle sikre, at de fattigste lande også kom med, siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Henrik Stubkjær.

Der er en følelse af, at det her er det spildte årti for Afrika. Vi har ikke nået målene, der skulle sikre, at de fattigste lande også kom med, siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Henrik Stubkjær.

NIC BOTHMA

Udland
26. september 2008

I går mødtes statsoverhoveder med repræsentanter fra den private sektor i New York i FN-regi for at diskutere status for de otte mål, som landene i september 2000 blev enige om at sætte for at forbedre levevilkårne for verdens fattigste inden år 2015.

For flere af målene gælder det, at det langt fra er gået så godt med at opfylde dem, som man i 2000 havde håbet. I visse områder er der kommet flere i stedet for færre fattige.

Ifølge FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, lever ca. én milliard mennesker i dag i sult og hungersnød, mens to milliarder lider af fejl- og underernæring. Mange lande har ikke i tilstrækkelig grad efterlevet deres løfter om økonomisk bistand, og nu advarer flere eksperter om, at den global finanskrise kan gøre situationen endnu værre.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, deltog i går i FN's topmøde, og han fortæller, at stemningen bar præg af både finanskrise, fødevarekrise og klimaproblemer.

"Jeg tror helt sikkert, at finanskrisen vil påvirke møderne. Da George Bush holdt sin tale til generalforsamlingen i tirsdags nævnte han på intet tidspunkt 2015-målene. Han har en helt anden dagsorden," siger Henrik Stubkjær.

Også generalsekretær i u-landsorganisationen IBIS, Vagn Berthelsen, mener, at den økonomiske krise vil flytte fokus fra bistandshjælpen.

"Der er klart at den finansielle krise og de nære politiske behov kommer til at stå øverst på dagsordenen. Men jeg er bange for, at det vil blive brugt som en undskyldning for ikke at hæve bistanden, som man aftalte at gøre i 2000," siger han og slutter sig dermed til den store skare af kritikere, der er bekymrede over landenes manglende opfyldelse af deres bistandsforpligtelser.

FN's 2015-mål sigter blandt andet mod, at alle EU-donorlande i 2010 skal benytte 0,56 procent af deres bruttonationalindkomst (BNI) på udviklingsbistand, og i 2015 0,70 procent af BNI. Men kun få lande lever op til målet.

Tomme løfter

Henrik Hansen, der er professor ved Københavns Universitet og ekspert i udviklingsøkonomi, peger på, at der med finanskrisen formentlig heller ikke er udsigt til en forhøjelse af bistanden.

"Hvis nogen troede, at USA og Japan for alvor ville øge deres bistand, så må man sige, at sådan en formodning er blevet mindre sandsynlig. USA og Japan er de to største bidragsydere globalt, men ser man på det ud fra andelen af bruttonationalproduktet, så er de blandt de lande, der donerer mindst til bistandshjælp. De ligger under 0,25 procent af BNI. Og som det ser ud nu, er der ikke nogen i USA der vil tale for at øge bistandshjælpen," siger han.

Onsdag udtalte lederen af bistandsorganisationen Oxfam, Barbara Stocking, sig kritisk i forhold til den omdiskuterede milliardindsprøjtning til USA's finanssektor, som den amerikanske Kongres i aftes blev enig om.

"På trods af deres gode udtalelser, så har donorlandene ikke formået at leve op til deres løfter. Det ser ud til at være blevet en rutine for visse ledere, når det kommer til fattigdom: De lover store summer af penge, og lever så ikke op til deres løfter. Den amerikanske regering har foreslået at uddele mere end 700 milliarder dollar for at komme de amerikanske finansinstitutioner til hjælp. Denne sum af penge er mere end fire gange så stor som al udenrigshjælp og to gange den samlede bruttonationalprodukt i de 49 mindst udviklede lande tilsammen," forklarede Barbara Stocking.

Usikker verdenshandel

Men det er ikke kun risikoen for, at færre lande vil prioritere bistandshjælp frem for finansmarkederne, der bekymrer. Også den internationale handel vil blive påvirket, hvis krisen for alvor træder ind, siger Henrik Hansen. Det vil i høj grad også ramme udviklingslandene.

"Vores egen vækst påvirker jo også udviklingslandene. Kina og Indien har en stor eksport til USA og Europa, så hvis vi køber mindre, sælger de mindre," forklarer Henrik Hansen.

Og netop den situation advarede Verdensbankens præsident, Robert Zoellick, mod ved et FN-møde onsdag om fødevarekrisen.

"Handelsstatistikker og betalingsbalanceproblemer for de fattigere lande viser, at flere af dem er ved at rykke meget tæt på kanten. Spørgsmålet er nu, om de finansielle uroligheder får skubbet dem helt ud over kanten," sagde han.

Afrika hårdest ramt

I Asien er betydeligt flere mennesker kommet ud af fattigdommen end i de afrikanske lande. Eksperter er uenige om, hvad den nøjagtige årsag til forskellen i udviklingen er, men de er enige om, at det bliver svært at nå at få de afrikanske lande med.

"Vi kan jo se ud fra den første halvdel af perioden for 2015-målene, at der ikke er et eneste afrikansk land, som vi vil nå at løfte op," siger Henrik Stubkjær og tilføjer, at det præger stemningen på topmødet i New York.

"Der er også en følelse af, at det her er det spildte årti for Afrika. Vi har ikke nået målene, der skulle sikre, at de fattigste lande også kom med. Der er ikke længere den gejst, som man kunne mærke i 2000, da aftalen blev indgået."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her