Læsetid: 5 min.

Finanskrisen bringer klimaindsats i fare

USA har pludselig andet end klimaet at tænke på, og flere lande og tunge industrier i Europa bruger nu finanskrisen som argument for at mindske ambitionerne på klimaområdet
Krisen på verdens børser risikerer at få vidtrækkende konsekvenser for den klimaaftale, der skal forhandles på plads på topmødet i København næste år. For når økonomien er i krise, er der mindre villighed til at forpligte sig til at reducere CO2-udslippet.

Krisen på verdens børser risikerer at få vidtrækkende konsekvenser for den klimaaftale, der skal forhandles på plads på topmødet i København næste år. For når økonomien er i krise, er der mindre villighed til at forpligte sig til at reducere CO2-udslippet.

Spencer Platt

Udland
1. oktober 2008

Mens der arbejdes på højtryk i USA på at redde det skrantende finansmarked, stiger frygten i miljøkredse for, at klimapolitikken sparkes ned ad rangstigen som klodens vigtigste og mest akutte problem.

"Fokus for en ny amerikansk præsident vil i høj grad komme til at dreje sig om de økonomiske problemer, og hans første tid vil gå med at rette op på krisen. Det kan godt få os til at frygte, at klimapolitikken bliver nedprioriteret. Og hvis det er tilfældet, kan det måske blive svært at nå en international aftale på klimatopmødet i København. Ikke mindst fordi forhandlingerne op til allerede er underlagt en meget stram tidsplan," siger Kim Carstensen, leder af WWF's globale klimaprogram, Global Climate Deal.

Bekymringen forstærkes af, at stadig flere europæiske lande nu bruger den globale finanskrise som argument for, at klimakravene til industrien bør være knap så hårde, i og med at den nu også skal slås med en dårlig global økonomi.

"Medlemslandene bliver mere og mere nervøse for at bede deres industrier betale for deres CO2-udledning. De oplever, at præmisserne er forsvundet," siger Christian Egenhofer, forsker ved tænketanken Centre For European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles.

Ændret kurs

Senest har Tyskland meldt sig i koret sammen med Italien, Polen og andre østlande, der mener, at i hvert fald visse dele af den energitunge industri ikke skal betale for deres CO2-udledning.

EU-landene har ellers en klar aftale om, at CO2-udledningen skal reduceres med 20 procent inden år 2020. Det skal blandt andet ske ved, at CO2-kvoter fra 2013 via auktion gradvist skal betales af industrien, som altså ikke længere vil få dem gratis.

Slagsmålet står nu om, hvor meget de forskellige parter skal betale, og det har fået blandt andet energitunge industrier som aluminium- og cementindustrien til at true med at flytte produktionen ud af Europa til lande, hvor det er billigere at forurene, hvis de skal betale for CO2-kvoterne. Ellers vil de miste deres konkurrenceevne i lyset af den lurende recession, mener de.

Det synspunkt bakker den tyske forbundskansler, Angela Merkel, nu op.

Kansleren, der ellers har været fortaler for en aktiv klimapolitik, sagde forleden, at hun "ikke kan støtte ødelæggelsen af tyske arbejdspladser via en uklog klimapolitik".

"Tyskland troede indtil for et par måneder siden, at de ville sejle rimeligt uanfægtet gennem den økonomiske malstrøm, men nu viser det sig, at de ikke slipper så let, og i og med der er valg næste år, ligger Merkel under for et meget stærkt pres fra industrien. Det er imidlertid meget uheldigt, for det gør det meget sværere at nå en politisk aftale om CO2-udledningen, når et stort og vigtigt land som Tyskland pludselig begynder at ændre kurs," siger Simon Tilford, cheføkonom ved den europæiske tænketank Centre of European Reform (CER) i London.

Tab af en global leder

Men hvis europæerne ikke kan blive enige om reglerne for CO2-udledning, er der risiko for, at det vil trække klimapolitikken i den forkerte retning. Det er nemlig EU, der hele tiden har været primus motor i den globale klimakamp.

"Det er et alvorligt problem, hvis Europa mister sine ambitioner på klimaområdet, for så taber vi vores globale lederrolle på det her område. Det er os, der skal føre an i de internationale klimaforhandlinger i Poznan i december og på klimatopmødet næste år i København, og hvis vi slækker på vores krav, bliver det svært at få både USA og andre lande til at indgå en ordentlig aftale," mener Joris den Blanken, seniorrådgiver hos Greenpeace i Bruxelles.

Simon Tilford tror dog stadig på, at der vil komme en aftale i København.

"Uanset hvor slemt det ser ud nu, får vi en præsident i USA, der er langt mere miljøvenlig og klimaorienteret end ham, der sidder nu. Derfor vil der komme en eller anden form for aftale. Problemet er, hvis den bliver for udvandet, og vi derefter får flere år med stagnation. Så bliver det svært at overbevise både amerikanerne og europæerne om, at vi skal reagere først for at få de andre lande som Kina og Indien med, og så risikerer vi, at det hele går i stå senere," siger Simon Tilford.

Ikke varig skade

En anden potentiel trussel for klimapolitikken er den faldende oliepris. Olieproducenterne forventer et lavere forbrug af olie på grund af den økonomiske krise. Derfor sænker de prisen for at få forbruget op igen.

"Hvis der er tale om et vedvarende fald, vil det helt sikkert få en negativ effekt på klimaindsatsen. De høje oliepriser er noget af det, der rent praktisk har været med til at få folk til at tænke grundigt anderledes i forhold til klimapolitik og investeringer i vedvarende energi," påpeger John Nordbo, klimamedarbejder i Verdensnaturfonden.

At finanskrisen går ud over den vedvarende energi kan ses på vindmøllefirmaet Vestas' aktie, der er faldet med næsten 150 kroner på en måned.

"Det amerikanske marked for vedvarende energi kan godt gå hen og blive et problem. Ikke mindst fordi investeringerne i høj grad er skattefinansieret, så når folk får ondt i skatten, så er der ikke folkelig opbakning til at foretage den type investeringer. I Europa ser det anderledes ud, for der er investeringerne i den vedvarende energi steget så meget, at skatteinvesteringerne ikke udgør nær så stor en del af investeringerne. Generelt bugner energisektoren i Europa med penge. De penge skal ud og arbejde, og det vil i høj grad ske i vedvarende energi," vurderer Jørgen Abildgaard, partner i det internationale konsulentfirma ECON.

Han mener i det hele taget ikke, at klimapolitikken vil lide varig skade på trods af den aktuelle finanskrise.

"Det kan godt være, det er et problem her og nu, men vi kommer ikke udenom, at der skal ske noget, og jeg tror, der vil være fuld fart på klimapolitikken igen om tre-fire år," siger Jørgen Abildgaard.

Det samme håber EU's miljøkommissær, Stavros Dimas.

"Den finansielle krise er her én dag og er væk den næste, men klimakrisen vil altid være der, og det er vi nødt til at erkende og forholde os til," sagde kommissæren i sidste uge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Artiklen bygger på en antagelse om, at udviklingen i forhold til klimaproblematikken primært skal ses som resultat af det politiske systems beslutninger om at begrænse emissionerne af CO2. Men hvis emissionerne er proportional med den økonomiske aktivitet, hvad den hidtil har været, ja så vil klimaproblemet stige proportionalt mindre i takt med den mindre vækst i fremtiden. Det vil sandsynligvis virke langt mere hensigtsmæssigt i relation til klimaproblematikken, end nogle af de politiske initiativer, man ville kunne være kommet frem til.

Desuden skyldes den økonomiske krise i høj grad at olien er begrænset, og den politik, der er ført, for at få mere billig olie på markedet. Krigen i Irak har været med til at underminere den vestlige verdens økonomi, og den drejede sig, som man ved, ikke om masseødelæggelsesvåben, men om olie. Krigen om olien og olienss pris har været med til at hive gassen ud af økonomien. Det er beviset på at selve den økonomiske vækst og det politiske system møder grænserne i sin omverden. Den rationalitet, der styrer her, forstår ikke sig selv som det den er, nemlig sit eget største problem, og ude af kontakt med sine mere naturlige forudsætninger.

Artiklen giver udtryk for den tænkning, der styrer resten af medieverdenen og det politiske system, hvor miljøproblematikken behandles som et fernis over økonomien.

Rangordenen mellem problemstillingerne er forvekslet. Man forstår ikke, at grunden til, at der ikke er dækning for de penge, der nu forsvinder mellem hænderne, er, værdien forsvinder i takt med at systemet smadre grundlaget for sig selv. Man tror økonomisk vækst kan erstatte de naturlige forudsætninger for livet og det sociale, som økonomien trods alt kun er en del af.

Rangordenen sidder lige så fast i hovedet på medieverdenen, det politiske system, som arbejdsværditeorien gør i hovederne på de marxister, der drømmer om en renæssance i forbindelse med det pågående børskrak. Alle politiske ideologier har siden industrialiseringen troet, at økonomisk vækst var forudsætningen for løsningen af alle problemer, inklusiv dem der følger af økonomisk vækst!

Den økonomiske rationalitet forstår ikke, at spørgsmålet, om at bevare forudsætningerne for gyldigheden af dens rationalitet, ikke er et økonomisk spørgsmål, men netop et spørgsmål, der angår begrænsningerne i selve den økonomiske rationalitets gyldighed. Miljøproblematikken tenderer mod at underminere den økonomiske rationalitets gyldighed, og alligevel fortsætter man med at tænke og skrive, som om det var et spørgsmål om at have råd til at tage vare på det økonomiske systems forudsætninger. God dag mand økseskaft!

CO2 besparende tiltag i perspektiv:

- Kollektiv opsamling af spild samt genbrug - God ide, hvis det ikke er for krævende.

- Tilkøbsprodukter til private konsum - Glem det.

- Tilkøbsprodukter til Offentlig konsum - Kan det nu betale sig?

- Kollektive livsstilsændringer - Glem det.

- Forsyningsproblemer og lovgivning - Kan der tjenes penge på det?

Jeg har for eksempel selv lige investeret hele min pensionsopsparing i produktion af Sombreroer, og nu er der pludselig ingen der taler om Ozonhuller mere...surt ! ---- Sur regn ! - Hvad blev der af den ?

Probemet er at lederne ikke har fattet at klimakrisen og den økonomiske krise hænger sammen. Man kan ikke bare kræve bæredygtig energi og så samtidig fastholde at kapitalismen skal administrere udbredelsen af fx brintteknologi. De to ting går hånd i hånd. For at få en slagkraftig og grøn fremtid er vi nødt til at afvikle kapitalismen, da den pt. dyre grønne teknologi er for dyr for den almindelige forbruger, hvilket gør markedet til en direkte hæmsko for progression på det miljømæssige område.

Det bliver den almindelige middelklasseforbruger som bliver den store forurener, fordi erhvervslivet og de rige som altid har førsteret og råd til at investere i ny, banebrydende teknologi.

Det er naivt at tro at man kan redde jordens klima samtidig med at man opretholder et økonomisk system baseret på spekulation og grov udbytning af folkets arbejdskraft, og at det kun er en lille elite af engroskapitalister som skummer fløden årligt til næsten 7-cifrede direktørlønninger...

Jeg deler så bestemt bekymringen over, at finanskrisen vil bringe klimaindsatsen i fare. Og så alligevel ikke, for jeg tror ikke længere på, at menneskeheden - selv uden den indeværende finanskrise - kan enes om nogen reel klimaindsats.

Ikke engang de moderate mål sat i Kyotoprotokollen er nærheden af at være indfriet - tværtimod: Udledningerne fortsætter med at stige.

Løsningen fra de kloge hoveder, der naturligvis også vil velsigne topmødet i København med deres vedvarende vrøvlerier er at købe aflad i form af CO2 kvoter. Denne infantile tilgang til problemerne kommer naturligvis ikke til at redde os.

Når USA engang skal til at betale af på deres astronomiske gæld så bliver løsningen naturligvis at producere dippedutter og dingenotter, så blodet sprøjter. Gæt hvad det gør ved landets CO2 udslip.

Ralph Sylvestersen

Helt enig Steen - en hårdnakket besættelse af vækst, og vel at mærke, ikke vækst i bevidsthed!

Og nu igen i dag, Fogh og Løkkes bevidstløse råben på mere og flere i arbejde.

Steen Rasmussen

Vi har fået tudet ørerne fulde med, at fast arbejde er meningen med tilværelsen.

Venstrefløjen har med udgangspunkt i Marx ophøjet lønarbejdet til fundamentet for alle værdier. De huskede godt nok i begyndelsen at hade lønarbejdet for dets fremmedgørende virkning, men er end op med at se det som sin primære udfordring at sikre fast lønarbejde til alle.

Heldigvis er vi et par stykker, som ved, at meningen med tilværelsen ikke er fast arbejde, og at problemet til dels er at flertallet stadig er overbevist om at de kan producere og forbruge sig ud af ethvert problem.

http://www.dr.dk/Debat/Debatter/forbrugfritid/Fritidforbrug.htm

De tror, at de for at få råd til det hele (herunder at tage sig af følgevirkningerne ved afbrændingen af de fossile brændstoffer (benzin)), er nødt til at brænde det hele af, og skynde sig på arbejde.
Det er en del af problemet.

"..Når USA engang skal til at betale af på deres astronomiske gæld så bliver løsningen naturligvis at producere dippedutter og dingenotter, så blodet sprøjter. Gæt hvad det gør ved landets CO2 udslip..."

Vi kan håbe at USA ligesom Danmark lægger en afgift på benzinen. 100%'s afgift og gælden er væk om 5- 6 år.

Ralph Sylvestersen

Ja - som Mick Jagger siger det;

You can't always get what you want
But if you try sometimes you might find
You get what you need

Oh yeah, hey hey hey, oh...

Christian De Coninck Lucas

Subject header: Work, money and flushing the planet down the toilet.

Dear Mr Prime Minister.

Why is it that competent but overt left brainers such as yourself simply will not accept that there people different from you? I would never incrase my weekly workload over freetime because work offers little or no new experience. It's a paycheck, as things are in this mercantile society you have created. There is no new thinking, there are no new ideas, there is no prospect for the future of humanity, science or the crucial spiritual development of humankind. There is only the stauts quo and concern over balance sheets and profit.

And people actually wonder why Einstein grew distant?!? All his insights were twisted by power politicians and corporations in an endles pursuit of ever more deadly ways of destroying other humans and their ideas. This is why we havce never seen the final Unified Fireld Theory. It was simply too scary to leace thaqt knowledge to the simpleminded - they would probably have destoryed the planet. It simply feeds into the economic wave that your administration has been fortunate enough to ride on.

And here you are on the back end of a rather embarrasing and ill-advised waltz with the most fascist White House...EVER...and still you seem only interested in the economy and getting people to spend more hours away from their families, away from free time and away from the hobbies which will probably end up saviong us all from the disaterous energy porospects that you and the ebergy companies suggest. Respectfully sir, but where the hell is your science history? We have seen -- since the days of Nikola Tesla -- precisely ZERO developments in energy production from the Oil dominated mainstream. We have seen inventor after inventor brutally bought out or simply destoyed by character or actual assassination. I recently sent a request to the Minstry of Energy and Climate which you seem son proud of, asking for an overview any sponsored research into Low Energy Nuclear Reations (previously known, rather inaccurately, as cold fusion) which is showing promise in India, Japan, the United States and Great Britain. I got a response from your useless acolytes, who is involved in preventing nuclear proliferation prevention, stating that due to the radiation from fission reactors it is only on special permission that nuclear research is allowed. In other words, this person didn't have a clue what I was talking about which is extremely unsetteling since the whole idea of that Ministry is move beyonfd global warming and the hydrocarbon economy.

Quite frankly, you should be ashamed of yourself. As a man who claims to defend rationality, science and innovation you and your international cklimate lobby have produced, again, ZERO viable alternatives to the hydocarbon economy. How in the hell are we ever supposed to move on (on a governmnent level that is, change is already occuring in the grassroots) when you seem to only listen to industry interest groups? They have NOTHING new to offer. They just want the world to run on oil and gas as long as possible just like the dubious leaders of the Bilderberg group, whose meetings I undertand you attend without comment to the people of Denmark who voted for you. Instead you are in fact paving the way for a totally insane worldwide carbon tax, so that ordinary people can pay for the crimes and mimanagement of the Seven Sister Oil companies. That is really, really weak and your eyes reveaI that you know this. I was one of those voting people when you first got the seat as Prime Minister, but by the time the next vote came up I voted for the opposition since you had at that point already sold your soul and the country to Dick Cheney and the Neocon destruction gang.

I can't believe that I actually put my vote on you, and by association the awful populist and xenophobe Pia Kjærsgaard. I guess that the joke is, partially, on me which would nomally amuse me, if it weren't for the fact that if things continue as they do (and it appears it will because of weak european leadership) upour children will forever despise us for protecting money and corporate interests instead of the planet.

Enjoy your elaborate "climate top meeting" which is sure to accomplish.....pretty much nothing.

Namaste,
Christian de Coninck Lucas

@Christian de Coninck: "And people actually wonder why Einstein grew distant?!? All his insights were twisted by power politicians and corporations in an endles pursuit of ever more deadly ways of destroying other humans and their ideas. This is why we havce never seen the final Unified Fireld Theory."

This is most definitely incorrect. Einstein never did succeed in finding a Unified Field Theory. He stood no chance as he persistently refused to face 'the evil quanta', as his contemporaries put it, taking into account only the gravitational and electromagnetic forces, thereby leaving out both the weak and strong nuclear forces.

Risikoen for klimaindsatsen bringes i fare (hvilken klimaindsats?) er til stede, fordi man kan frygte, at vækstråbet hos den forsamlede menighed nu vil lyde med forøget styrke. Det gør den allerede.

BNP-traditionel økonomisk vækst er ikke forenelig med bæredygtighed.

Vækst i omtanke er der god plads til.