"Der er gjort store fremskridt, men der er stadigvæk lang vej, og 58 lande når ikke de mål, vi har opstillet for ligestilling og for antallet af børn, der kommer i skole i de fattigste lande," lyder budskabet fra Jakob Simonsen, der er direktør for den nordiske afdeling af UNDP, FN's enhed for udviklingsbistand.
400 millioner mennesker er gledet ud af den ekstreme fattigdom, men omvendt lever mere end en fjerdel af verdens befolkning stadig i ekstrem fattigdom. Som ringe i vandet har den forbedrede levestandard for dele af verdens fattigste også ført til, at antallet af under-ernærede børn er faldet, og at dødeligheden i forbindelse med fødsler er blevet væsentligt forbedret.
Men - og der er hele tiden det meget alvorlige 'men', siger Jakob Simonsen - 140 millioner børn i verden er stadig underernærede, og 500.000 kvinder dør hvert år i barselssengen - begge dele langt fra målsætningen.
Det, der især bremser udviklingen, er en kombination af dårligere tider i verdensøkonomien og ikke mindst, at en række af verdens lande har endog meget svært ved at lade handling følge ord.
"De stigende fødevarepriser og den nuværende finansielle kriser rammer den fattigste del af verden hårdest. Mennesker i den del af verden får endnu sværere ved at købe fødevarer, og samtidig vil mange lande være mere tilbageholdende med at øge udviklingsbistanden. Vi ser allerede nu en kløft mellem ord og handling," siger Jakob Simonsen og peger på de tal i UNDP's nye statusrapport, der viser, at den samlede udviklingsbistand i verden er faldet med to procent på to år.
I verdens otte største industrilande, G8-landene, er faldet i udviklingsbistand endnu mere drastisk. På et år har landene reduceret deres bistand med næsten 10 procent.
Den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) hæfter sig ved den del, der kommer før Jakob Simonsens 'men': Udviklingen og skridtene i den rigtige retning. Hun understreger samtidig, at alle 2015-målene skal opfyldes - uanset om den globale økonomi er på vej ind i en opbremsning eller ej:
"Vi skal nå disse mål i alle regioner og alle lande i verden. Det ændrer udsigten til en økonomisk tilbagegang ikke på," siger hun.
Globalisering virker
Ulla Tørnæs fremhæver samtidig Danmarks særlige fokus på kvinders vilkår i Afrika som helt afgørende for, at nå 2015-målene:
"Ligestilling er en menneskeret, men det betaler sig også økonomisk. For når de afrikanske kvinder får bedre adgang til sundhed og uddannelse, viser erfaringerne også, at det direkte påvirker deres børns helbred og skolegang i en positiv retning. Der er undersøgelser, der viser, at Afrikas landbrugsproduktion kunne stige med 20 procent, hvis de afrikanske kvinder fik bedre vilkår," pointerer Ulla Tørnæs, og siger samtidig, at hun på næste uges topmøde vil have det som en høj prioritet at presse de andre lande i forhold til at få dem til at øge deres bistand.
Mindre optimistisk i forhold til at nå målene er Martin Paldam, professor i udviklingsøkonomi på Aarhus Universitet. Han kalder det forfejlet, når udviklingsministeren og UNDP så kraftigt betoner behovet for øget udviklingsbistand.
"Grunden til, at så mange mennesker er kommet ud af den ekstreme fattigdom, er, at så mange kinesere og indere er kommet ud af ekstrem fattigdom i takt med de to landes økonomiske vækst. Det er to lande, som vi stort set ikke giver bistand, men samtidig er langt de fleste mennesker, der har fået løftet deres levestandard, herfra. Omkring 80 procent af de 400 millioner mennesker, der ikke længere lever i ekstrem fattigdom, kommer fra Kina og Indien. Det er globaliseringen, der har hjulpet dem. Ikke vores udviklingsbistand," siger han og peger på, at Afrikas udvikling måske ligefrem bliver bremset af bistanden.
"Der er ingen studier, der viser en sammenhæng mellem økonomisk støtte og økonomisk udvikling. Flere studier viser, at der ingen sammenhæng er, og nogle viser, at der måske ligefrem er en negativ sammenhæng."
Martin Paldam peger derfor på, at det handler om at få bragt globaliseringen til Afrika i form af bedre investeringsklima og bedre muligheder for at handle ind og ud af landene osv.
Vagn Bertelsen, generalsekretær i nødhjælpsorganisationen IBIS, er enig i, at Kina og Indien har stået for den største del af fattigdomsreduktionen, men han vurderer samtidig, at de vestlige lande på det handelspolitiske område kan gøre rigtig meget for at få bredt udviklingen ud til de fattigste lande:
"Det er ikke nok, at de rigeste lande er holdt op med at dumpe varer på de fattigste markeder. De fattigste lande og deres bønder skal have helt anderledes rimelige konkurrencevilkår og mulighed for at eksportere til de rigeste markeder."
