Læsetid: 3 min.

Hård kritik af USA's redningsplan

De to sidste store investeringsbanker på Wall Street skifter klæder, mens finansminister Paulson begæring om enevældig råderet over en redningspakke på 700 mia. dollar kritiseres
Udland
23. september 2008

De to sidste store investeringsbanker på Wall Street smed søndag håndklædet i ringen og erklærede, at de havde fået grønt lys fra forbundsregeringens finansmyndigheder til at omforme sig til almindelige pengeinstitutter.

Weekendens forvandling af Goldman Sachs og Morgan Stanley fra højst spekulative investeringsbanker til almindelige banker, som bl.a. skal leve af kunders indsættelse af sparepenge, markerer afslutningen på en æra i amerikansk finanshistorie. Indtil for nylig blev verdens finanscenter i New York domineret af fem store investeringsbanker. Mandag morgen vågnede newyorkerne op og kunne konstatere, at alle fem er fordampet og med dem titusinder af attraktive stillinger i finanssektoren.

Ud over Goldman Sachs og Morgan Stanley drejer det sig om Bear Stearns, der i marts blev købt af banken JPMorgan Chase ved hjælp af et lån på 21 mia. dollar fra den amerikanske forbundsstat. I sidste uge gik investeringsbanken Lehman Brothers ned, og Merrill Lynch blev købt af USA's største pengeinstitut Bank of America.

"Tabet af disse fem investeringsbanker er en epokegørende begivenhed - ikke mindst på symbolsk plan," siger Kenneth Rogoff, professor i økonomi på Harvard University og rådgiver for den republikanske præsidentkandidat John McCain. "USA risikerer at miste sin stilling som internationalt finanscenter til andre magter som f.eks. Kina."

Udemokratisk

Goldman Sachs og Morgan Stanley var efter alt at dømme ikke nær så tynget af dårlige værdipapirer - primært hypoteklån - som de tre andre investeringsbanker. Men de to institutioner har foretaget lige så risikable investeringer på et tyndt kapitalgrundlag og oplevede under sidste uges paniksalg af værdipapirer og flugten til de tryggere statsobligationer en drastisk reduktion i likviditet.

Som almindelige pengeinstitutter kan de nu tiltrække sparepenge fra offentligheden, som er sikret af forbundsstaten op til en værdi af 100.000 dollar i tilfælde af konkurs.

"Men de skal som modydelse underlægges strengere regulering og tilsyn fra forbundsmyndighedernes side," siger Rogoff.

I mellemtiden tilspidsedes debatten om den amerikanske regerings redningsplan for finanssektoren. Lovgivere i begge politiske partier udtrykte betænkning ved at give finansministeren ubeskåret råderet over 700 mia. dollar til at opkøbe 'dårlige' værdipapirer uden nogen form for tilsyn fra de demokratiske institutioners side. I oplægget hed det endda, at finansministerens beslutninger ikke kan blive genstand for søgsmål.

"Det er ikke alene udemokratisk. Det er formentlig også forfatningsstridigt," siger James Galbraith, professor i økonomi på University of Texas (Rogoff og Galbraith debatterede mandag finanskrisen på National Public Radio).

"Paulson improviserer"

Den respekterede økonomiske kommentator Paul Krugman, professor på Princeton University, advarede i dystre vendinger i The New York Times politikerne mod at godkende Paulsons redningsplan.

"Nogle siger, at vi kan stole på Paulson, fordi han har forstand på sagen (Paulson har været koncernchef i Goldman Sachs, red.). Men i det sidste halvandet år har han gang på gang sagt, at finanskrisen er under kontrol og prøvet at lappe på systemet uden succes - Han improviserer lige så meget, som vi andre gør."

Krugman tror ikke på, at den formentlig lave pris, som finansministeren vil betale for f.eks. værdipapirer udstedt med subprime-hypoteklån som garanti, er tilstrækkelig til at skyde nok kapital ind i finanssektoren til at sikre dens overlevelse. Paulson kunne naturligvis betale en overpris, men det ville skabe furore i den amerikanske offentlighed.

I stedet foreslår Krugman, at forbundsstaten opnår ejerskab og kontrol med investeringsbanker, kapitalfonde, hypotekbanker og forsikringsselskaber svarende til kapitalindskuddets størrelse. Det ville betyde, at staten - og skatteborgerne - vil tjene på sin investering, hvilket gør det mere acceptabelt med store kapitalindskud.

Nul kampagnebidrag

Robert Reich, professor i økonomi på University of California i Berkeley, støtter samme model og tilføjer andre idéer. Han vil have et midlertidigt forbud mod kampagnebidrag fra Wall Street til amerikanske politikere og en begrænsning af lobbyisters adgang til lovgiverne i Washington. I de sidste par dage har finansministeriet og politikere i begge partier, der er dybt afhængige af pengebidrag fra finanssektoren, været overrendt af banklobbyister med krav om ændringer i redningspakken.

Reich foreslår også, at managere på top- og mellemniveau i firmaer subventioneret af staten opgiver deres aktieandel i firmaerne og andre former for kompensation. Deres løn skal knyttes til firmaets indtjening i de næste fem år. Det har både Bush-regeringen og dens støtter på Wall Street modsat sig på det kraftigste. Men Demokrater i Kongressen synes at støtte idéen.

Tirsdag og onsdag vil Paulson deltage i kongreshøringer. Den foreløbige plan er at gå til afstemning om en redningsplan på torsdag og fredag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian de Coninck Lucas

Personligt giver jeg mange års elendig kontrol med finanssektoren i USA skylden pga. massivt lobbyist arbejde - mest fra JP Morgan og Rockefeller (Chase Manhatten) imperiet - lige siden New Deal. Det har slet ikke hjulpet at flere bankhuse i New York bevídst har hvidvasket ulovlige penge fra kokain, heroin og våbenhandel. Det anslås til ca. $600 milliarder årligt, og det er meget veldokuymenteret at CIA og Wall Street arbejder tæt sammen, da USAs økonomi reelt falder under National Security Act (1947).

David Rockefeller skrev i sin selvbiografi at han gerne ser USA, som det er skabt ved Forfatningen og Bill of RIghts, destrueret. Det burde ikke komme bag på nogen, der er bekendt med den familiehistore, "the business plot" i trediverne og Nelson Rockefellers (oprindeligt med Kissinger der dog "smart" hoppede over i Nixon lejren for at få indflydelse i sidste øjeblik )forkvaklede forsøg på at blive præsident.
Det var vist Mussolini, som sagde at fascisme mere præcist burde kaldes corporatisme - altså den private overtagelse af staten. Det er efter min vurdering præcist hvad den faktion, som David Rockefeller repræsenterer, ønsker at opnå i USA. It's pretty close now...
Og da David Rockefellers instrumenter altid har været finans og CIA vender jeg min interesse og research den vej. De har alt at vinde og Federal Reserve i lommen.

Christian de Coninck Lucas

rettelse: $600 milliarder er kun for narko. Ulovlig våbenhandel er ikke medregnet, men de ved far Donald Rumsfeld selv (ved gøring i 2001) at der mangler mellem $2,3 og 3 Trillion (12 nuller) årligt i Pentagons regnskaber. Hvor pengene komme fra og hvor de ender er...."classified on the grounds of national security".