Irak-krig førte til økonomisk krise

Nobelpristageren Joseph Stiglitz mener, at krigen i Irak er årsag til finanskrisen. 'De store økonomiske kriser er kommet i kølvandet på republikanske præsidenter. Det skyldes mestendels, at disse er mere ivrige efter at gå i krig', lyder vurderingen fra en krigsøkonom
-Krigen I Irak var dårligt planlagt. Det slog bunden ud af statskassen, at USA var tvunget til at blivei landet i lang tid-, siger økonomen Joseph Stiglitz.

-Krigen I Irak var dårligt planlagt. Det slog bunden ud af statskassen, at USA var tvunget til at blivei landet i lang tid-, siger økonomen Joseph Stiglitz.

Ahmad al-Rubaye
19. september 2008

LONDON: "De nuværende økonomiske problemer kan tilskrives Bushregeringens udenrigspolitik og især krigen i Irak."

Så bastant lyder kritikken fra økonomen Joseph Stiglitz i et interview med BBC. Og han er ikke nogen tilfældig økonom, men nobelpristager i økonomi, tidligere cheføkonom i Verdensbanken og forhenværende formand for den amerikanske præsidents råd af økonomiske rådgivere.

"Krigen I Irak var dårligt planlagt. Det slog bunden ud af statskassen, at USA var tvunget til at blive i landet i lang tid. Krigen var for dyr, og det skabte et underskud på statsfinanserne. For at dække dette underskud måtte regeringen optage lån," forklarer Stiglitz. Konsekvensen af denne låntagning var, at der blev suget penge ud af økonomien; penge, som ellers ville være brugt til privatforbrug, mener Stiglitz. Den tydeligste konsekvens var en rentestigning:

"Underskuddet på de offentlige finanser skabte større efterspørgsel efter kapital. Som følge deraf steg renten."

Det var, ifølge Stiglitz, denne rentestigning, der slog bunden ud af boligmarkedet.

"Rentestigningen, der opstod som følge af det underskud, der var på statsfinanserne efter krigen, førte til, at boligejernes huslån blev dyrere. De måtte gå fra hus og hjem. Og dermed var bankerne i krise," konstaterer han.

Krigsudgifter

Den verdensøkonomiske krise begyndte sidste sommer, da et rekordstort antal amerikanske boliger kom på tvangsauktion.

"Det førte til store tab for pengeinstitutterne. Det var dette tab, der fik aktierne til at styrtdykke, og som dermed er skyld i den nuværende krise," mener Joseph Stiglitz.

Han udgav for nylig bogen The Three Trillion Dollar War - The True Cost Of The Iraq Conflict i samarbejde med Linda Bilmes fra Harvard University. De har beregnet, at krigen i Irak samlet har kostet tre billioner dollar, og at olieprisen steg med 35 dollar per tønde. Det amerikanske finansministerium anslog i 2003, at udgifterne til Irakkrigen ville beløbe sig til maksimalt 60 milliarder dollars. Det var det beløb, som forsvarsministeriet ansøgte finansudvalget om, da krigen begyndte i 2003.

"I vores beregninger har vi ikke taget højde for de ekstraudgifter, der går til medicinsk og psykologisk behandling af soldaterne. Det kan let fordoble beløbet," siger Stiglitz.

Han mener også, at den skattelettelse, som Bush-regeringen gennemførte i begyndelsen af præsident-perioden, bidrog negativt til samfundsøkonomien og dermed skabte forudsætningerne for sammenbruddet på boligmarkedet.

Uansvarlig politik

Stiglitz er i disse uger i London som gæsteprofessor ved universitetet og har i denne forbindelse holdt en række forelæsninger om krigens økonomi.

"Det er en lidt forsimplet kritik," siger Oliver Board, der er professor i økonomi ved University of Pittsburgh i USA til Information.

"Nationaløkonomi er ikke en videnskab i hvilken man kan udtale sig så kategorisk. Der er typisk mange årsager," siger Oliver Board.

Han medgiver dog, at krigen i Irak er en af de faktorer, der har bidraget negativt til den nuværende krise.

"Det er naturligvis et politisk spørgsmål, hvad man mener om krigen i Irak. Men set fra et nationaløkonomisk synspunkt var det letsindigt og måske direkte uansvarligt, at man ikke gjorde sig klart, at krigen kunne føre til et katastrofalt underskud på stats-finanserne," fastslår Oliver Board.

Han påpeger, at der er flere historiske fortilfælde, som politikerne kunne lære af.

"Der er mange eksempler på, at krige har ført til - eller rettere har bidraget til - en økonomisk krise. Vietnamkrigen var, sammen med den stigning i oliepriserne vi fik i 1973, en af årsagerne til 1970'ernes økonomiske krise. Krigen gav underskud på statsfinanserne, og det førte til Bretton Woods-systemets sammenbrud," siger Board.

Bretton Woods-systemet var det internationale valutasystem, der eksisterede fra Anden Verdenskrig indtil begyndelsen af 1970'erne. Under systemet lå alle valutaer fast over for dollaren. Dollaren havde igen en fast kurs over for guld.

"Men da krigen blev for dyr, besluttede præsident Nixon at devaluere. Og så faldt det hele sammen som det berømte korthus," forklarer Oliver Board.

Stjernekrig

Det samme mønster så vi i 1980'erne, forklarer Oliver Board.

"Under præsident Reagan oprustede USA kraftigt. Stjernekrigsprojektet ogatomoprustningen førte til et katastrofalt underskud på statsfinanserne. Det skabte en rentestigning, som i 1988 førte til et stort kursfald især på bankaktier. Det er næsten uhyggeligt, at regeringen - og det er primært republikanerne - ikke har lært lektien," siger Board, der ser et klart mønster i de økonomiske kriser.

"Det er bemærkelsesværdigt, at de store økonomiske kriser er kommet i kølvandet på republikanske præsidenter. Det skyldes mestendels, at disse er mere ivrige efter at gå i krig. Og det koster penge."

"Der var krise efter Nixon. Der var krise efter Reagan og George Bush. Det fik Bill Clinton rettet op på. Da den nuværende Bush kom til magten, havde vi overskud på statsfinanserne. Nu er USA's statsunderskud lige så stort som alle andre vestlige landes underskud tilsammen. Det er en stor opgave for den nye præsident," siger Oliver Board.

Politiske følger

Den økonomiske udvikling kan få politiske følger. Det mener Michael S. Lewis-Beck, der er professor i statskundskab ved Iowa University.

"Umiddelbart vil dette hjælpe Obama. Vi har udviklet en statistisk model, som viser, at valgresultatet er en direkte konsekvens af den makroøkonomiske udvikling," fortæller Lewis-Beck på telefonen fra Iowa.

"Generelt set er det sådan, at vælgerne straffer den siddende præsident - eller det regerende parti - for økonomisk inkompetence."

"Vælgerne ser ikke fremad, men bagud. De sparker de uduelige ud og håber på det bedste," mener Lewis-Beck.

"Der er selvfølgelig undtagelser, der bekræfter reglen. I 1972 blev Nixon genvalgt, og i 1988 vandt den ældre George Bush over demokraten Michael Dukakis på trods af, at man tidligere på året havde set det største fald på børsen siden 1929. Det fald var i øvrigt større end faldet på aktiemarkedet i de seneste dage. Men overordnet set vil det - alt andet lige - styrke Obama," siger Lewis-Beck.

Den britiske finansminister Alistair Darling afviste i BBC's morgenudsendelse kritikken:

"Det er en alt for simpel analyse. Det er let for en teoretiker at sige dette, men det er for simpelt at sige, at det er krigens skyld," siger den britiske finansminister.

Den britiske regering havde anslået, at krigen i Irak ville koste skatteborgerne 20 milliarder pund. Ifølge et svar til forsvarsudvalget har krigen kostet den britiske statskasse 100 milliarder pund. Ligesom USA har Storbritannien et rekordstort underskud på statsfinanserne.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Per Thomsen

Country Joe And The Fish - Vietnam Song Lyrics:

Well, come on all of you, big strong men,
Uncle Sam needs your help again.
He's got himself in a terrible jam
Way down yonder in Vietnam
So put down your books and pick up a gun,
We're gonna have a whole lotta fun.

And it's one, two, three,
What are we fighting for ?
Don't ask me, I don't give a damn,
Next stop is Vietnam;
And it's five, six, seven,
Open up the pearly gates,
Well there ain't no time to wonder why,
Whoopee! we're all gonna die.

Come on Wall Street, don't be slow,
Why man, this is war au-go-go
There's plenty good money to be made
By supplying the Army with the tools of its trade,
But just hope and pray that if they drop the bomb,
They drop it on the Viet Cong.

And it's one, two, three,
What are we fighting for ?
Don't ask me, I don't give a damn,
Next stop is Vietnam.
And it's five, six, seven,
Open up the pearly gates,
Well there ain't no time to wonder why
Whoopee! we're all gonna die.

Well, come on generals, let's move fast;
Your big chance has come at last.
Now you can go out and get those reds
'Cause the only good commie is the one that's dead
And you know that peace can only be won
When we've blown 'em all to kingdom come.

And it's one, two, three,
What are we fighting for ?
Don't ask me, I don't give a damn,
Next stop is Vietnam;
And it's five, six, seven,
Open up the pearly gates,
Well there ain't no time to wonder why
Whoopee! we're all gonna die.

Come on mothers throughout the land,
Pack your boys off to Vietnam.
Come on fathers, and don't hesitate
To send your sons off before it's too late.
And you can be the first ones in your block
To have your boy come home in a box.

And it's one, two, three
What are we fighting for ?
Don't ask me, I don't give a damn,
Next stop is Vietnam.
And it's five, six, seven,
Open up the pearly gates,
Well there ain't no time to wonder why,
Whoopee! we're all gonna die.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Streng taget gik USA i krig for at redde den vestlige verden fra Saddams masseødelæggelsesvåben og for at sikre fred, frihed og demokrati - en så idealistisk og uegennyttig målsætning må jo, desværre, medføre ofre og tilbageslag for USA's offervillige befolkning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob U

Medmindre Kim Vibe mener japerne og tyskerne var demokrater i 1941, så tror jeg det er lige i overkanten af tørre den af på demokraterne.

Korea og Vietnam krigene var delvist et produkt af den spændengerne mellem øst og vest, så det er heller ikke den bedste sammenligning.

Men at give republikanerne et generelt stempel som krigsherrer er nu også lige i overkanten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Schmidt

Jens Thorning: "Streng taget gik USA i krig for at redde den vestlige verden fra Saddams masseødelæggelsesvåben og for at sikre fred, frihed og demokrati ..."

Nogle gange tvivler jeg virkelig på visse debattørers intelligens og evne til forholde sig kritisk til informationer ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Larsen

Så havde det ikke været for Irak-krigen ville boligboblen ikke været revnet. En boligbobel der opstod fordi man tillod nye låneformer der lokkede folk ud i meget risikabel lånoptagning. En låntagning der er skyld i at boligejerne i Danmark skylder 3,5 x BNP.
Måske Irak-krigen kan forklare noget i USA, men jeg tror ikke at det forklare noget i DK. Vores krise er helt hjemmedyrket via en fuldstændig uansvarlig økonomisk politik med stor privat lånoptagning, skattestop og senest skattelettelser.
Læs for ørigt også den anden artikel her på siden om de to slags kapitalismer, den forklare også hvorfor bankerne har rodet sig ud så dybt vand at de ikke kan bunde, i blind tillid til at boblen aldrig ville briste.
Fogh & ko bærer selv ansvaret for den økonomiske situation i DK.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Nu kan man jo have forskellige synspunkter om forskellige emner; men der var ganske rigtigt tale om ironi, for hvad siger ikke Fogh Selv:

"Vi troede jo alle, at han havde disse masseødelæggelsesvåben"

Det er ikke så meget ordet "troede" som ordet "alle", jeg finder bemærkelsesværdigt ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas

Kun på grund af det mest massive propaganda forløb vi har set efter den kolde krig. Det tog trods alt ikke længe før de første begyndte at se hvor dybt løgnene gik.
Men Bush familien kan da være tilfreds med at endnu en tidligere ven, der altså ikke er værd at holde ved magten længere, blev "ordnet" i Saddam Hussein. Det virker meget Noriega agtigt hver gang Bush klanen og dens partnere går i krig "for folk og sikkerhed", og det viser sig altid at de har en skjuklt dagsorden og ser en mulighed for profit. Oftetst stjålet fra amerikanske skatteydere.

"Streng taget gik USA i krig for at redde den vestlige verden fra Saddams masseødelæggelsesvåben og for at sikre fred, frihed og demokrati - en så idealistisk og uegennyttig målsætning må jo, desværre, medføre ofre og tilbageslag for USA's offervillige befolkning."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas

"Joe Lieberman er stjerneeksemplet på en (tidligere) demokratisk ultracon."

Ja han er et helt ekstremt eksempel på at der reelt kun er to sider af det samme parti i USA, lad os kalde det "The Corporate Party", med enkelte folk i Kongressen der kæmper imod (Ron Paul og Kucinich er to eksempler). Det er farceagtigt når Lieberman render rundt efter McCain og forsøger at holde hans udtalelser til den rette linje.

Endnu mere interessant (men spekulativt) er, at flere dybdeborende journalister og pokitioske forskere ser Joe Lieberman som en god kandidat for "Mega". "Mega" er et efterhåden flere år gammelt kodeord for en formodet israelsk muldvarp i det amerikanske politiske system, der endnu ikke er identificeret. "Mega" har været omtalt siden 70'erne, og tager vi i betragtning, at der for få år siden blev afsløret en stor Israelsk spion ring i Washington (sikkert styret af AIPAC/MOSSAD men jeg er ikke sikker), er teorien om "Mega" slet ikke død. Langtfra.

anbefalede denne kommentar