Læsetid: 9 min.

Hvor jorden er badet i russisk blod

Sevastopol er en russisk by i Ukraine. Her ligger den russiske Sortehavs-flåde, og tre fjerdele af byens borgere ønsker at blive en del af Rusland. Krigen i Georgien har fået flere til at frygte, at Krim bliver centrum for den næste konflikt mellem Rusland og Vesten
Sevastopols russisksindede indbyggere var mødt frem for at hylde de russiske krigsskibe, der havde deltaget i Ruslands krig mod Georgien, da skibene vendte hjem til flådestationen.

Sevastopols russisksindede indbyggere var mødt frem for at hylde de russiske krigsskibe, der havde deltaget i Ruslands krig mod Georgien, da skibene vendte hjem til flådestationen.

VASILY BATANOV

16. september 2008

SEVASTOPOL, Ukraine - Sovjetstjernen stråler rødt fra boven af de mørkegrå krigsskibe. På dækket står solbrændte matroser i bar mave og redningsvest og slapper af. I Sovjetunionens tid var Sevastopol lukket for alle andre end Sortehavs-flåden. Nu kappes små turbåde om at vise turister rundt i havnen, hvor den russiske flåde stadig har hjemme.

"Disse to minestrygere er netop vendt hjem fra Abkhasien," råber turguiden i megafonen.

Den lille samling russiske turister misser med øjnene mod solen og havets genskin og vinker til de hjemvendte helte, mens de flittigt fotograferer.

"Russiske sømænd er Sevastopols stolthed", lyder omkvædet i byens sang, og på rundfarten i en af verdens største naturhavne kan man næsten høre bølgerne nynne med. Hele bugten er belagt med mindesmærker for krigshelte, admiraler, faldne, sejre og nederlag i de mange slag, Sevastopol har gennemlevet. I alt rummer byen 260 mindesmærker, og uanset hvorhen man kigger, er der røde stjerner, imposante obelisker og grotesk store statuer af kæmpende krigshelte.

Men selv om der vajer flest russiske flag fra byens tage, ligger Sevastopol i Ukraine. Endnu. Efter krigen i Georgien frygter mange, at Sevastopol og halvøen Krim bliver centrum for den næste konflikt mellem Rusland og Vesten.

"Jorden er badet i russisk blod. Selvfølgelig er det her Rusland!," siger 48-årige Jelena, mens hun vifter med armene om sig, som lå der stadig blodpytter i parken, hvor Information møder hende og hendes veninde.

På Sortehavs-flådens museum nær ved parken kan man lære alt om de store slag, Sevastopol var centrum for i Krim-krigen i 1854-1855 og under Anden Verdenskrig. Jelena og hendes veninde er overbevist om, at Sevastopol snart bliver en officiel del af Rusland.

"Vi kan kun holde ud at høre under Ukraine lidt endnu. Den kritiske masse af utålmodighed er ved at være nået. Den ukrainske politik har ingen respekt for byens historie og gør alt, hvad den kan, for at skubbe den russisktalende befolkning væk," siger 51-årige Larissa.

Ligesom i Georgien

Ukrainsk er det eneste officielle sprog på Krim, selvom 58 procent af befolkningen er etniske russere. I Sevastopol er hele 72 procent af byens 342.000 indbyggere etniske russere, og der er også mange russiske statsborgere. Det kan Rusland bruge som påskud for at rykke ind på Krim, på samme måde som det var tilfældet i Georgien, vurderer flere iagttagere.

Vladimir Lysenko er højtstående rådgiver på Ruslands ambassade i Kiev og har Sortehavsflåden som ansvarsområde. For øjeblikket er han i Sevastopol det meste af tiden.

"Rusland vil beskytte russiske statsborgeres interesser, hvor end de befinder sig. Det gjorde vi også i Abkhasien," siger Vladimir Lysenko med henvisning til den georgiske udbryderrepublik, som Rusland netop har anerkendt som selvstændig stat.

Lysenko understreger dog, at Rusland ikke er interesseret i konflikt eller ustabilitet på Krim.

Ikke desto mindre vil eksperterne ikke udelukke, at det kan komme til væbnet konflikt på Krim.

"Der er mange lighedspunkter mellem de georgiske udbryderprovinser og Krim. Rusland har en enorm interesse i Krim," siger Oleksiy Melnyk, der er militær-politisk analytiker i den ukrainske tænketank Razumkov.

Arven fra Sovjet

Og befolkningen i havnebyen er tilsyneladende også interesseret i Rusland. I 2004 foretog en russiskstøttet ungdomsorganisation en uofficiel folkeafstemning i Sevastopol, hvor 72 procent stemte for, at Krim skal være en del af Rusland.

"Men det bliver på fredelig vis," forsikrer Jelena i parken. "Rusland vil ikke tillade en væbnet konflikt her."

"Hvis Rusland vil, kan de sagtens løse problemet alene. Flåden er her jo allerede," supplerer Larissa.

Hun og Jelena arbejder begge i det private erhvervsliv, men mindes med let længsel den gang i sovjettiden, da der ingen forskel var på nationaliteterne, og alle blot var sovjetborgere. Med sig fra sovjettiden har de også mistroen over for russisktalende vesterlændinge med kamera og båndoptager. De vil ikke fotograferes, og som alle andre i Sevastopol, spørger Larissa skeptisk, hvor jeg har lært russisk. Ingen nævner ordet spion, men det svæver imellem os som et spøgelse fra fortiden. Jeg forsøger at dreje samtalen ind på noget andet.

- Hvilken forskel ville det gøre at blive en del af Rusland?

"Ukraine er ikke en stat, men et anarki finansieret af amerikanske penge. Rusland er et stærkt land, der beskytter sit folk," svarer Larissa.

"Sevastopol og Krim har aldrig været en del af Ukraine. Det er en kunstig grænse, skabt af Khrusjtjóv, fordi hans kone var ukrainer," mener Jelena.

Historien om Sovjetunionens leder Khrusjtjóvs 'folkegave' til den Ukrainske Sovjetrepublik i 1954 går igen hos de fleste, man taler med. En anden populær historie handler om Ruslands tidligere præsident Jeltsin, der angiveligt var døddrukken, da han i 1997 anerkendte Krim som en del af Ukraine. For den russisksindede befolkning er anekdoterne beviset på, at Sevastopols nuværende tilhørsforhold er en historisk fejl.

"Ukraine har ingen historiske rødder i Sevastopol," siger selv byrådsformand Valeri Saratov.

Da byen i foråret fejrede sit 225-års jubilæum annoncerede Moskvas borgmester, Juri Lusjkov, fra talerstolen, at Sevastopol er lovmæssigt russisk territorium og skal tilbage til Rusland. Flere analytikere mener, at Lusjkov var prøveballon for Kreml, og måske var det derfor, at den ukrainske sikkerhedstjeneste straks eskorterede Lusjkov ud af Ukraine.

Kampen om havnen

For foden af de store fæstningsværker, hvor kanoner før beskyttede byen, ligger der nu strandgæster og soler sig. På denne tid af året er der nærmest kun russiske turister i byen. Med på havnerundfarten er otte russere fra Ryazan.

"Det er en helteby, vidste du ikke det?" spørger en midaldrende matrone med henvisning til Ryazans faldskærmssoldater, der ligesom Sortehavs-flåden netop er vendt hjem fra krigen i Georgien.

Ved siden af de hjemvendte minestrygere ligger gamle, rustne skibe. Den russiske flåde har lejet sig ind i Sevastopol frem til 2017, men som en del af aftalen har Ukraine forbudt Rusland at indføre nye skibe. Så det meste af flåden stammer fra 1970'erne og 1980'erne.

Lige over for de russiske krigsskibe ligger et ukrainsk landsætningsskib i tørdok. Da havnerundfarten tøffer forbi, nævner turguiden intet om dets bedrifter. Da de ukrainske skibe i 1992 brød løs fra den sovjetiske Sortehavs-flåde, skød de med skarpt mod hinanden. Men i dag ligger den ukrainske og den russiske flåde fredeligt sammen i havnen, og de seneste år er de jævnlige slagsmål mellem matroserne i byen endda også stilnet af. Selv et par fulde russiske matroser, der lørdag formiddag har slået sig ned under et træ i centrum, får kun et par formanende ord med på vejen fra det ukrainske politi.

Efter den russiske Sortehavs-flåde sænkede et georgisk skib og besatte georgisk farvand, har Ukraines præsident Jusjtjenko forsøgt at begrænse sortehavsflådens bevægelser. Desuden vil han forhøje lejeprisen og han kræver, at flåden forbereder sig på at forsvinde i 2017.

"Det kan være endnu en gnist, der tænder konflikten. Det er helt sikkert muligt, at ukrainske og russiske flådefartøjer kommer i klammeri," siger Sergej Tolstov, der forsker i international politik ved det ukrainske institut IMEMO.

Rusland har skarpt afvist alle Jusjtjenkos krav.

"Vi skal ikke have lov af Ukraine til at bruge vores flåde," fastslår rådgiver Vladimir Lysenko fra den russiske ambassade.

"Vi har aldrig lagt skjul på, at vi gerne ser, at sortehavsflåden bliver i Sevastopol også efter 2017. Der kan vi forhandle en ny pris på plads."

- Hvorfor flytter I ikke bare flåden til Rusland. For eksempel til Novorossiysk, hvor der er bygget en ny flådebase?

"Sevastopol er sortehavsflådens historiske placering," fastslår Lysenko.

Økonomisk invasion

Sortehavsflådens 14.000 tropper udgør en hård militær magt i Sevastopol, men Ruslands bløde politiske og økonomiske magt er allerede ved at erobre byen. Slogans som "Yankee, go home!" og "Krims Anti-NATO Folkefront" præger plakater i parkerne, og byens 30-50 pro-russiske organisationer demonstrerer jævnligt under mottoer som "Moder Rusland er vores kanonløb, og vi er hendes sværd". Da det amerikanske kystvagtskib Dallas lagde til kaj i Sevastopol den 1. september, kastede aktivister sovjetflag i hovedet på den amerikanske besætning og chikanerede dem under deres besøg i byen.

De seneste år har russiske universiteter og skoler åbnet flere end 10 filialer i Sevastopol, og i byens centrum genopbygger organisationen Moder Rusland et af Sortehavsflådens historiske områder for russiske penge. Bare sidste år donerede flåden 20 millioner kroner til "lokal udvikling", og i alt har Rusland investeret 1.500 milliarder kroner på Krim.

Og også befolkningen 'russificeres' langsomt, hævder de ukrainske myndigheder, der beskylder Rusland for at have udstedt mellem 70.000 og 400.000 russiske pas ud mellem Krims to millioner beboere - på trods af at det ifølge ukrainsk lovgivning er ulovligt at have dobbelt statsborgerskab.

"Hvis man vil have et russisk pas, skal man henvende sig til en kvinde på flådebiblioteket i Sevastopol," påstod en ukrainsk vice-admiral for nylig.

Det lykkedes dog ikke Information at finde denne kvinde eller en eneste indbygger i Sevastopol med russisk pas. I Sevastopols Byråd afviser man også påstandene, og heller ikke Jelena og Larissa i parken kender noget til de russiske pas.

"Det får du i hvert fald ikke nogen til at sige officielt," tilføjer Larissa kryptisk.

NATO er fjenden

Sevastopol har ingen borgmester, men en administration nedsat af Ukraines præsident samt et byråd valgt af befolkningen. De skal i fællesskab styre byen, men i praksis modarbejder de hinanden. Mens det officielle Ukraine støttede de georgiske ofre for krigen i Kaukasus, samlede Sevastopols byråd ind til ofrene i Sydossetien.

Byrådsformand Valeri Seratov er loyal over for den russiske flåde, der beskæftiger mere end 20.000 lokale til en høj løn.

"Hvis Ukraine kommer med i NATO, er det som at sætte en lighter til en krudttønde. Landet vil med 100 procent sikkerhed eksplodere," advarer han. "I 225 år har vi kæmpet mod Tyskland, Italien, Storbritannien, Tyrkiet, Frankrig, byen er blevet besat, og to gange er den blevet reduceret til grus. Folk har svært ved at forstå, at vi nu skal invitere de stater ind, der har slået 207.000 af bysbørnene ihjel," docerer byrådsformanden under interviewet, hvor der også et lokalt tv-hold til stede.

Det skal vises i aftennyhederne, at byrådsformanden skam mødes med vestlige journalister.

Rusland er et stærkt land

Og antiamerikanismen er udbredt i store dele af Ukraine og især i Sevastopol. Mange unge føler sig dog splittede.

"Jeg kan jo godt lide den amerikanske kultur, med skateboard, kasket og det hele," siger Aleksandr på 16 år, der sammen med sin ven øver sig i skateboard tricks ved monumentet for Sevastopols helte.

Når han bliver lidt ældre, vil han til Californien og møde sit store idol, Rodney Mullen - "the god of skateboard", som Aleksandr siger med tyk russisk accent.

"Den amerikanske ungdom er jo god nok, men det er deres politik, jeg ikke kan lide. Vi vil ikke med i NATO og have amerikanske baser her. Det var USA's skyld, at der blev krig i Georgien," mener Aleksandr.

Han kalder sig selv ukrainer, men håber, at Sevastopol snart bliver russisk.

"Jeg vil gerne være russer. Ukraine er ved at falde sammen, men Rusland er et stærkt land. Hvis Sevastopol bliver en del af Rusland, så undgår vi, at USA snupper byen," siger Aleksandr.

Men den russiske ambassades mand i Sevastopol forsikrer, at Sortehavs-flåden ikke blander sig i ukrainsk indenrigspolitik. Sådan da.

"Sevastopol er jo ukrainsk territorium. Rusland er på ingen måde interesseret i konflikt eller ustabilitet på Krim. Her bor jo også russiske statsborgere," siger rådgiver Vladimir Lysenko.

- Tror De, at Sevastopol om 10 eller 20 år er en del af Rusland?

"Det kan jeg ikke svare på. Anerkendelsen af Kosovo har bragt ustabilitet til verden. En hel Pandoras æske blev åbnet."

- Så bliver Sevastopol en del af Rusland?

"Det vil tiden vise."

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ukrainerne, eller i al fald de tysktalende af dem, holdt med nazisterne, lige som kroaterne, men det kan vel ikke være derfor, de er så populære i Vesten, næsten på højde med muslimerne i Albanien. Georgierne er også pludselig kommet med på mediernes plus-liste over dem, vi skal holde med. Man ved det nærmest uden at behøve tænke, hvem der de gode, og hvem der er medlemmer af ondskabens akser, og kan man ikke selv finde ud af det, ordner medierne det for én.