Læsetid: 2 min.

Kamp om Ruslands randstater

USA har sendt vicepræsident Dick Cheney til Kaukasus for at pleje amerikanernes alliancer i de tidligere sovjetrepublikker. Også Rusland planlægger en charmeoffensiv i regionen
USA-s vicepræsident, Dick Cheney (i midten), indledte i går sin rundrejse i Kaukasus i Aserbajdsjan. -USA har en dyb og varig interesse i jeres trivsel og sikkerhed,- sagde Cheney til aserbajdjanerne.

USA-s vicepræsident, Dick Cheney (i midten), indledte i går sin rundrejse i Kaukasus i Aserbajdsjan. -USA har en dyb og varig interesse i jeres trivsel og sikkerhed,- sagde Cheney til aserbajdjanerne.

OSMAN KARIMOV

Udland
4. september 2008

USA har en dyb interesse i sine allieredes trivsel i Kaukasusregionen. Det sagde USA's vicepræsident, Dick Cheney, under et besøg i Aserbajdsjan i går.

"Vi har mødtes her til aften i skyggen af Ruslands nylige invasion af Georgien. Præsident Bush har sendt mig hertil med det klare og simple budskab til indbyggerne i Aserbajdsjan og hele regionen: USA har en dyb og varig interesse i jeres trivsel og sikkerhed," sagde Cheney.

Cheney lovede samtidig, at USA vil samarbejde med Aserbajdsjan om nye energieksportruter.

Cheneys besøg i Aserbajdsjan er første stop på en rejse, der har til hensigt at vise støtte til tidligere sovjetrepublikker, der har etableret stærke bånd til USA.

Cheneys rejse finder sted på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Rusland er mere end almindeligt nedkølet på grund af krigen mellem Rusland og Georgien.

USA har fordømt Rusland for at have sendt soldater og kampvogne til Georgien i sidste måned.

Rusland på sin side mener, at USA bidrog til konflikten ved at undlade at forhindre Georgien i at forsøge at generobre den georgiske udbryderregion Sydossetien med magt.

Mens Dick Cheney rejser rundt i regionen forbereder Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, sig på at sikre sig fortsat opbakning fra de tidligere sovjetrepublikker, der har et godt forhold til Rusland.

I morgen samles lederne fra Armenien, Hviderusland, Kirgistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Usbekistan og Rusland i Moskva for at drøfte situationen i kølvandet på krigen i Georgien.

Videre til Georgien

Cheney, der i går mødtes med Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, og repræsentanter for vestlige olieselskaber, der arbejder i Aserbajdsjan, vil forsøge at overbevise Aserbajdsjan om at eksportere dets gas- og olieressourcer til Vesten ad olierørledninger gennem Georgien frem gennem Rusland.

Cheney rejser torsdag videre til Georgien. Her vil han udtrykke USA's støtte til Georgiens præsident, Mikhail Saakasjvili.

Cheney bliver den højestrangerende vestlige politiker, der besøger Georgien, siden den fem dage lange krig om den georgiske udbryderrepublik Sydossetien.

Cheneys besøg i Georgien og senere i Ukraine betegnes af iagttagere som et forsøg fra USA's side på at sende et klart budskab til Rusland om, at det vil støtte Georgien. Også selv om det støder på stærk modstand i Kreml.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Coninck Lucas

Der skal jo også beskyttes Halliburton og KBR kontrakter samt oliedeals for Rockefeller/JP Morgan komplekset i området, så hvorfor ikke sige pænt goddag til lokale marionetdukker?

Jeg synes ,at sagen for at Saakhavishi fik et "Go" fra Washington for at starte angrebet på Syd Ossetien bliver bedre og bedre. Jeg tror det er et bevidst dobbeltspil i et forsøg på at få Rusland til at se så autoritær og "rogue" ud som muligt. Ikke af nationale interesser og traditionel storpolitik men nærmere for at beskytte private interesser, hvilket Dick Cheney synes at bruge meget af sin (offentligt synlige) tid på. En anden og meget mere konroversiel grund ser ud til at heroin smugleri. som Brown & Root (nu KBR) har været tæt på i mange år. De har faciliteter langs alle de traditionelle smuglerruter og deres corporate jets bliver ofte ikke checket. Dette er veldokumenteret i flere bøger og artikler, senest i bogen "Crossing the Rubicon".

Dick Cheney's udtalelese om hans interesse i de lokales velfærd er, i klassisk Machiavelli stil, en lodret løgn. Han er der for at beskytte pengeinteresser, og hans fortid både privat og i regering afslører årtiers tilknytning til disse interesser.