Læsetid: 2 min.

Klimaet ændrer sig i Europa

Klimaforandringerne betyder flere oversvømmelser, større skovbrande samt vandmangel og jævnlig tørke i Europa, viser ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur
Klimaforandringerne betyder flere oversvømmelser, større skovbrande samt vandmangel og jævnlig tørke i Europa, viser ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur
30. september 2008

PARIS - Den globale opvarmning vil forstærke risikoen for oversvømmelser i det nordvestlige Europa, vandmangel og skovbrande i de nordlige middelhavslande og bringe milde vintre til Skandinavien. Det viser en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EAA), som ligger i København.

De højere temperaturer vil også medføre en større udbredelse af virus-bærende myg, heriblandt den asiatiske tigermyg, som bærer chikungunya virus og andre sygdomsfremkaldende vira med sig.

- Mange regioner og sektorer i Europa er sårbare over for klimaforandringernes indvirkninger, siger Miljøagenturets direktør, Jacqueline McGlade.

- Vi har først lige taget hul på arbejdet med at tilpasse os klimaforandringerne, og det er nødvendigt at forstærke denne indsats og forbedre udvekslingen af information vedrørende videnskabeligt materiale, effektivitet og omkostninger, konstaterer McGlade.

Den nye rapport er skrevet på baggrund af data indsamlet af EAA selv samt beregninger fra FN's klimapanel (IPCC).

Ifølge EAA ligger temperaturstigningen i Europa højere end det globale gennemsnit. Siden præ-industriel tid er temperaturen på det europæiske kontinent steget med én grader celsius, mens havene er blevet 1,2 grader varmere sammenlignet med den tilsvarende globale temperaturstigning på henholdsvis 0,8 grader og 1,0 grader.

- Forudberegninger viser, at vi kan vente yderligere temperaturstigninger i Europa på mellem 1,0 og 5,5 grader med udgangen af dette århundrede, hedder det i rapporten.

- I de seneste 50 år har vi oplevet en stigning i hyppigheden og intensiteten i de varme temperaturer og et tilsvarende fald på kuldesiden. Den udvikling ser ud til at fortsætte, konkluderer rapporten.

IPCC har beregnet, at den globale temperatur vil stige 1,8-4,0 grader celsius i dette århundrede. Beregningerne fra 2007 viser desuden, at Europas klima allerede på flere måder er påvirket af opvarmningen.

Snedækket er svundet med 1,3 procent hvert tiende år i de sidste 40 år, og på Grønland smelter isen.

Der har været flere store tørkeperioder i de senere år, heriblandt den katastrofale hedebølge i 2003, som krævede i titusindvis af liv over hele Europa, mens vandmangel plagede Spanien og Portugal i 2005.

Blandt dyrelivet bevæger nogle fuglearter, insekter og pattedyr sig nordpå og opad for at undgå de højere temperaturer, og subtropiske fiskearter dukker jævnligt op i europæiske farvande.

På den positive side er det større indhold af CO2 i luften godt for skovene, som vokser hurtigere nu end for 100 år siden.
/ritzau/Reuters

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"... vi kan vente yderligere temperaturstigninger i Europa på mellem 1,0 og 5,5 grader med udgangen af dette århundrede."

Hvis den øvre grænse af dette temperaturinterval bliver realiseret, så vil Europa blive forandret til ukendelighed og vores civilisation vil kollapse.

Med hver eneste ny afsløring i denne klimatiske dødsspiral, garneret med rovdrift på planetens ressourcer drevet af finansspekulanterne, så bliver jeg mere og mere tilfreds med, at jeg er barnløs. For når jeg engang tager afsked med denne verden, så er der ingen ved mit dødsleje, der vil kunne bebrejde mig at have sat dem ind i en verden, der er ubodeligt ødelagt.

Eneste problem er naturligvis: Hvordan skal man finde glæde i en verden, som man ikke kunne drømme om at sætte børn ind i?

Inger Sundsvald

John Fredsted

Ingen børn, ingen husdyr – ingen sorger – bortset fra dem man selv skaber for sig selv. Heller ingen glæder, bortset fra dem man skaber for sig selv.

Man kan ikke gardere sig imod sorger og bebrejdelser, kun leve livet så godt man nu kan.

@Inger Sundsvald: "Ingen børn, ingen husdyr – ingen sorger – bortset fra dem man selv skaber for sig selv."

Gid det var så enkelt, men det er det ikke. Sorg er ikke kun noget man skaber for sig selv. Sorg er oftere et resultat af udefra påførte overgreb eller krænkelser. Til disse henregner jeg så bestemt ødelæggelsen af vores fælles biosfære, herunder rovdriften på planetens ressourcer, klimatruslen, økonomisk spekulation, etc.

Jeg er helt klar over, at jeg på dette område er mere melankolsk end gennemsnittet af moderne mennesker er. Jeg ville elske at tage fejl i mine dystre spådomme, men jeg kan ikke længere ryste følelsen af at overvære vores civilisations begyndende undergang af mig.

Inger Sundsvald

John Fredsted

Nej, så enkelt er det jo ikke, men jeg mener at man må turde vove at leve, med den risiko det indebærer, og det er da lidt ’overformynderisk’ at ville vurdere om børn, husdyr m.v. ville have bedst af ikke at eksistere. Det er jo nærmest en slags ’guddommelig’ attitude at påtage sig.

Mit liv har da ikke altid været lige sjovt, men jeg ville ikke have undværet det, og jeg kunne ikke drømme om at bebrejde mine forældre at jeg blev født, selv om jeg da godt kunne tænke mig lidt mere ’liv’ her på mine ’gamle dage’.

Selv om klimaet og Wall Street tegner til at gå agurk, så er der da andre ting i livet. Og selv om jeg er næsten lige så pessimistisk som du er, så vil jeg alligevel forsøge at få det bedste ud af det.

@Inger Sundsvald: "... det er da lidt ’overformynderisk’ at ville vurdere om børn, husdyr m.v. ville have bedst af ikke at eksistere. Det er jo nærmest en slags ’guddommelig’ attitude at påtage sig."

Hvorfor tager du sådan på vej? Det er jo ikke det, som jeg gør. Jeg siger bare, at JEG ikke kan finde mening i at sætte børn ind i denne verden.

Verden er, som den er - men vi oplever den som vi er.
Der er et element af valg i hvordan vi har det med verden. Læser jeg en god bog, ænser jeg måske ikke at jeg fryser, men keder jeg mig, vil jeg straks bemærke det.
Der er også kemi i sagen: Når jeg - i lighed med John Fredsted - deprimeres ved udsigten til en fremtid med alt for mange mennesker og alt for få resourcer, kan jeg ændre min krops kemi ved at løbe en tur. Herefter synes problemerne mindre.

Men trist er det, at se, hvad vi gør ved planeten. Jeg mener ligesom JF, at det er en dårlig ide at få børn.
I en verden, hvor der er for lidt af alting, vil det formentlig gå som i tidligere kulturere, der overskred deres økologiske råderum. Man omkom af sult eller vold.
Læs f.eks. Jared Diamonds bog "Collapse" om hvorfor nogle kulturer forsvandt - men også om hvordan andre undgik den skæbne.

Inger Sundsvald

John Fredsted

Jeg synes jo ikke at jeg tager på vej. Forstår så udmærket hvad du mener.

Selv er jeg ekspert i at undertrykke de kedelige tanker, nogle gange med mere held end andre gange. Af og til kan jeg blive helt optimistisk, når jeg får den tanke, at de nyere generationer måske kan rette op på skaderne. Men virkeligheden trænger sig jo på ind imellem.