Læsetid: 2 min.

Magtesløshedens politik

Sidste uges topmøde viste EU som en papirtiger - og uenigheden imellem landene viste, at det næppe nogensinde vil ændre sig
EU har ikke været i stand til at formulere en fælles holdning til konflikten mellem Rusland og Georgien. Dermed er koalitionen ikke andet end papir værd.

EU har ikke været i stand til at formulere en fælles holdning til konflikten mellem Rusland og Georgien. Dermed er koalitionen ikke andet end papir værd.

VIKTOR DRACHEV

6. september 2008

"Kongressen danser, men den bevæger sig ikke."

Sådan sagde Fürst Metternich, den østrigske diplomat, om Wienerkongressen, hvor Europas stormagter - og småstater - forsøgte at finde en løsning på kontinentets rivaliserende stormagtsambitioner dengang efter Napoleonskrigene.

"Historien gentager sig. Første gang som tragedie - og anden gang som farce," skrev salig Karl Marx i et oplyst øjeblik. Det blev bevist i den forløbne uge i Bruxelles.

Der var mindre morskab i Bruxelles i den forløbne uge end i Wien i 1814-1815. Men problemstillingen var den samme, da EU's førstemænd mødtes til et ekstraordinært topmøde for at prøve at finde en ordning for den sikkerhedspolitiske situation, der er opstået i kølvandet på krigen i Georgien.

De 27 medlemslande mødtes andægtigt, men resultatet var - høfligt sagt - intetsigende. EU's partnerskabsaftale er lagt på is. Topmødets slutdokument sagde, at "forholdet mellem EU og Rusland er ved en skillevej. Der er spørgsmål, der må rejses". Det er værst for EU, som har behov for russernes olie og naturgas. Dmitri Medvedev og Gazprom kan finde andre kunder - f.eks. i Kina.

Topmødeudtalelsen betyder, at EU's stats- og regeringschefer har sagt 'fy, fy skamme' til Rusland.

Det var, hvad de 27 lande kunne blive enige om. Det er EU's udenrigspolitiske problem.

Europas birolle

Mange var skuffede, da de irske vælgere stemte nej til en traktat, der ville have givet EU en de facto udenrigsminister. Men spørgsmålet er, hvad EU overhovedet skal med en udenrigsminister - for slet ikke at nævne en præsident - hvis man ikke kan blive enige om noget så relativt enkelt som en fælles holdning til Ruslands ekspansive udenrigspolitik.

Ved at udstille ikke blot deres magtesløshed, men også deres uenighed, har de 27 lande ikke blot undergravet EU's diplomatiske position, men også vist, at Europa spiller en birolle i konflikten i Georgien, mens USA spiller en langt større rolle.

"Pagter, der ikke håndhæves med sværd, er ikke andet end papir værd," skrev den store engelske filosof Thomas Hobbes engang i en refleksion over magtpolitikkens væsen. EU har ikke kunnet sætte magt bag sit ord.

Man kan ikke forvente, at de høje stats- og regeringschefer bruger tiden på 1600-tallets filosofi, men man kan forvente et minimum af realistisk sans. Den har manglet ved topmødet. Frankrigs præsident havde en vis moderat succes med sit forsøg på mægling i begyndelsen af konflikten. Men da han blandede hele EU ind i problematikken, svandt troværdigheden ind.

Frankrig kunne spille rollen som mægler, fordi det ikke havde part i konflikten. Det kan EU ikke, af den grund at mange medlemslande er fjendtligt indstillede over for Rusland.

En koalition kan kun bestå, hvis der er et minimum af enighed og interesser. Efter EU's udvidelse mod øst er Unionen blevet så stor, at man ikke kan opnå enighed. Og dette vil ikke blive ændret, selv om Lissabontraktaten bliver vedtaget. Institutioner er meningsløse uden politisk enighed.

Reaktionen over for den russiske invasion af Georgien har dermed banket endnu et søm i den politiske unions ligkiste og vist, at det er fiktion at tale om en fælles europæisk holdning i sikkerhedspolitikken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu