Læsetid: 6 min.

Når unge finske mænd hader menneskeheden

Liberal våbenlovgivning, hårdt pres fra et af verdens bedste skolesystemer og fællesskabets fallit er forklaringer på, hvorfor skoleelever går amok, mener minister i den finske regering, Tarja Cronberg. Skolemassakrer er den ekstreme sociale hævn over ikke at høre til, siger forsker
Tredje gang. Skudtragedien i denne uge, var Finlands tredje skoledrab. Landet er atter i chock, men der venter en hård politisk ungdomsdiskussion, vurdere den finske arbejdsminister.

Tredje gang. Skudtragedien i denne uge, var Finlands tredje skoledrab. Landet er atter i chock, men der venter en hård politisk ungdomsdiskussion, vurdere den finske arbejdsminister.

Olivier Morin

Udland
26. september 2008

"Du dør som den næste!" En resolut pegefinger følger den vrede stemme i Youtube-videoen inden en ung mand med sin pistol sigter lige under kameraets linse. Fire skud.

"Goodbye!"

Den 22-årige Matti Juhani Saari sænker sin Walther P22.

Under brugernavnet Wumpscut862 uploader han videoen, "You Will Die Next" på Youtube den 19. september. Tre dage efter bringer det finske politi Matti Juhani Saari ind til afhøring. Politiet lader ham gå, fordi de ikke finder grund til at arrestere ham.

Om formiddagen den 23. september ifører Matti Juhani Saari sig elefanthue.

Han trækker sin pistol på erhvervsskolen i Kauhajoki og dræber 10 mennesker. Otte kvindelige elever og en mandlig. En 21-årig kvinde bliver også ramt, men overlever.

Politiet fortæller senere, at Matti Juhani Saari sætter ild til sine ofre, inden han begynder at skyde mod politiet fra et aflåst klasseværelse.

Så vender han pistolen mod sit ansigt og trykker af. Matti Juhani Saari dør sidst på eftermiddagen på universitetshospitalet i Tampere.

Under ransagningen af Matti Juhani Saaris hjem finder politiet beviser på, at han har planlagt attentatet siden 2002, og at han "hader hele menneskeheden" og han vil "slå så mange mennesker ihjel som muligt".

"Alle i Finland er forskrækkede lige nu," fortæller arbejdsminister i den finske regering, Tarja Cronberg, der er ph.d. i teknologi , sociologi og økonomi. Tarja Cronberg har beskæftiget sig politisk med Finlands socioøkonomiske udvikling gennem mange år, og hun ser en bekymrende udvikling.

"Matti Sari boede alene. Mange unge er for meget alene, og ingen samler dem op i skolen eller samfundet, før de isolerer sig helt. Efter Jokela-tragedien sidste år blussede diskussionen om fællesskabets rolle op i Finland, den er vi nødt til at tage igen," siger Tarja Cronberg.

Finnerne vil have våben

Kauhajoki-massakren er tredje gang et ungt menneske bliver morder på en skole i Finland. I 1989 var det mobning, der fik en 14-årig dreng til at dræbe to elever på Raumanmeri skolen i Rauma.

I november sidste år varslede endnu en Youtube-video, at den 18-årige Pekka-Eric Auvinen ville blive skyldig i "Jokela High School Massacre - 11/7/2007". Pekka-Eric Auvinen havde én skydetime i Helsinki Shooting Club bag sig, da han på en skole i den lille by Jokela dræbte otte skoleelever med 69 skud fra en SIG Mosquito kaliber 22 pistol. Derefter skød han sig selv.

Efter drabene i Jokela i 2007 blussede debatten om den liberale finske våbenlovgivning op, men det var politisk varm luft, udover at politiets interview med folk, der vil have våbentilladelse, er blevet mere omfattende.

Efter denne uges skudepisode varsler den finske justitsminister Tuija Brax igen stramninger af våbenloven. Finland er nummer fire på verdensplan, når det handler om privat våbenbesiddelse. Ifølge det finske Indenrigsministerium er der 32 registrerede private våben per 100 indbyggere. Våbentilladelser skal begrundes med jagt, sportsskydning eller interesse i at samle på våben, og det er ikke tilladt at anskaffe sig våben til selvforsvar. Unge ned til 15 år kan få våbentilladelse i Finland, hvis de får forældrenes tilladelse, og så skal der føres tilsyn med våbenejeren.

"At 15-årige kan få våbentilladelse i Finland leder tilbage til, at unge drenge skulle kunne gå på jagt. Finland har en stærk jagttradition og en stærk følelse af forsvar for vores nationalitet, det handler ikke om selvforsvar," siger Tarja Cronberg.

"I dag har vi en situation, hvor Matti har fået sit våben legalt, og han har lagt en video om sin kommende massakre ud på internettet. Der er slet ingen tvivl om, at vi er nødt til at stramme våbenlovgivningen og politiets kontrol med nettet," siger hun.

Fællesskabets fallit

Fra et fly på vej til Bruxelles karakteriserer arbejdsminister Tarja Cronberg sit land som "alt for individ- og karriereorienteret", og hun ser det som en del af forklaringen på, at Finland har oplevet hele tre tragiske skuddramaer i skolerne.

Fra sin plads på toppen af OECD's PISA-undersøgelser har det finske skolesystem siden 2000 været i verdensklasse, men konsekvenserne lader en del tilbage at ønske, mener Tarja Cronberg.

Finlands flotte placering i PISA-undersøgelser har mødt skepsis for passivitet og retlinethed. Pædagogik og projektorienteret arbejde, der skal fremme elevernes selvstændighed, er fraværende, mener Tarja Cronberg.

"Vores uddannelsessystem profileres på høje karakterer, men måske er den finske skole for fokuseret på individet og på individuel konkurrence. Vi har ikke tradition for at lære de unge sociale kompetencer i skolen, og de lærer ikke at samarbejde, eksempelvis har vi ikke gruppearbejde," siger hun.

Klasserne bliver større og større, og det gør det sværere at få øje på skrøbelige elever.

Samarbejdet mellem sundhedssystemet og uddannelsessystemet er dårligt, og i mange kommuner eksisterer forebyggende arbejde slet ikke.

"Diskussionen om fællesskabet blussede op efter Jokela-tragedien. Det er jo unge mænd, der har isoleret sig og ikke får hjælp i tide. Der venter helt sikkert en politisk diskussion forude, vi skal have mere ungdomsrådgivning og opsøgende arbejde," siger Tarja Cronberg.

Længslen efter at høre til

Tarja Cronberg er en modig minister, og hun har ret, mener ph.d. fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Helle Rabøl, som har studeret collegekillers i nogle år.

Skolemassakrer er en social hævn, som ikke kun skyldes skrøbelige sind og en liberal våbenlovgivning, men en ekstrem handling, der dækker over ensomhed og isolation fra fælleskabet.

"Når collegekillers begår social hævn er det ikke tilfældigt, at det går ud over studiekammerater og lærere. Hadet mod klassekammeraterne og menneskeheden bliver én størrelse, fordi han ikke er en del af fællesskabet. I virkeligheden er det det samme, som når en dreng kaster en stol gennem et vindue i klassen eller tager kvælertag på en kammerat. Det er protesten mod det fællesskab, som man ikke kan være en del af, han går jo ikke amok i en biograf," siger Helle Rabøl, der pt. undersøger skolekulturelle forhold i collegekillers sociale miljø.

Skole- og uddannelsesalderen er en særlig epoke i livet, mener Helle Rabøl. Venner får mindst lige så stor betydning som familien, fordi de bliver centrale personer i udviklingen af det horisontale sociale 'jeg'.

Men i stort set samtlige skolemassakrer er mobning gået forud, påpeger Helle Rabøl.

De mobbede er uønskede hos deres egne, og de bliver ramt på deres livsfundament, når de holdes ude af fællesskabet. Skolemorderne har ikke noget særlig fast fundament at stå på. Men de fik i døden, hvad de ikke fik i livet: Opmærksomhed.

"Man må sige, at collegekillers er et fænomen nu, og man må ikke undervurdere unges dybe sociale behov for et tilhørsforhold i klassen eller i andre fællesskaber, med andre ord 'longing to belong'," siger Helle Rabøl.

"Derfor skal vi ikke kun se efter den aktive mobning, men også efter den dybe ensomme stille. Har de venner? Bliver de taget med? Inviteres de med til fest? Det lyder banalt, men det er byggeklodserne til et tilhørsforhold."

Derfor bør psykiatriske diagnoser suppleres med et grundigt blik på de sociale omgivelser, mener Helle Rabøl: "Hvis psykiaterne har ret, så skal vi hele tiden lede efter en sindssyg, men de her collegekillere passer deres uddannelse, de bor alene, og hvad nu, hvis de er helt almindelige mennesker, der er blevet gjort skrøbelige og desperate? Vi skal ikke kun tænke i behandling, men også i fællesskab og følelsen af at høre til," siger Helle Rabøl.

En vred ung mand

Han var en vred ung mand, Matti Juhani Saari, men derudover er oplysningerne sparsomme om den studerende, der tog 10 af sine medstuderende med sig i døden. Tidligere karakteristikker af unge mænd bag skolemassakrer tegner dog et generelt billede af en enspændernatur, fortæller speciallæge i psykiatri Henrik Day Poulsen.

Han har tidligere foretaget mentalundersøgelser af afvigende personer for Justitsministeriets Retspsykiatriske klinik og er desuden forfatter til bogen, Psykopater - Når mennesker bliver hensynsløse og farlige.

"Ofte ser man, at der er tale om folk med begyndende psykisk sygdom. De er hidsige og aggressive, og de har få eller ingen venner, som efterhånden har trukket sig tilbage. Ofte har de oplevet at blive mobbet," siger Henrik Day Poulsen.

"Massakrerne er ofte velplanlagt gennem lang tid, og derfor er der ikke tale om psykopater, men de kan være i en begyndende psykose. De føler en voldsom vrede mod samfundet, særligt skolen, fordi det er her, at de har oplevet deres største nederlag. Ingen kæreste eller venner og generelle problemer med at fungere socialt," siger Henrik Day Poulsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her