Læsetid: 7 min.

Med NATO's dagsorden i inderlommen

Charmetur. Statsminister Anders Fogh Rasmussen er på charmeoffensiv i NATO's problemområder. Kosovo, fordi seks ud af 27 EU-lande endnu ikke har anerkendt dets selvstændighed. Og Grækenland, fordi Cypern-konflikten med Tyrkiet forhindrer en nyorientering af samarbejdet mellem NATO og EU
På rundrejse. Først var han i Afghanistan hos de danske tropper. Så tog han til soldaterne i Kosovo og premierminister Hashim Thaci, for siden at rejse videre til Grækenlands premierminister, Kostas Karamanlis. Men Anders Fogh Rasmussen benægter, at det handler om at positionere sig til posten som NATO-s næste generalsekretær.

På rundrejse. Først var han i Afghanistan hos de danske tropper. Så tog han til soldaterne i Kosovo og premierminister Hashim Thaci, for siden at rejse videre til Grækenlands premierminister, Kostas Karamanlis. Men Anders Fogh Rasmussen benægter, at det handler om at positionere sig til posten som NATO-s næste generalsekretær.

Maria Marogianni

20. september 2008

TV-journalisten fra den nationale tv-station RTK i Kosovo er ikke i tvivl: Det her er en tophistorie. Vi sidder i det nyindrettede presserum i regeringsbygningen i Pristina og venter på, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kommer ud med sin kosovarske kollega og beretter om et godt og frugtbart møde. Men uanset udkommet, så er det vigtigste resultat allerede opnået, siger journalisten:

"Det er meget symbolsk. At der kommer et udenlandsk statsoverhoved og kalder vores præsident for 'præsident'. Den anerkendelse fra hr. Rasmussen betyder meget."

I tirsdags fandt Anders Fogh Rasmussen sig selv liggende på gulvet under et kantinebord, da raketalarmen lød under hans lynvisit i den danske militærlejr i Kandahar i Afghanistan. Og torsdag landede han i den afspærrede, militære del af Pristinas lufthavn som det første statsoverhoved, siden Kosovos nye forfatning trådte i kraft i juni.

I kortege med sirener, blink og motorcykeleskorte gik turen igennem Pristinas gader og ind først til den kosovarske symbolfigur, præsident Fatmir Sejdidu, og senere til den reelle politiske leder, premierminister Hashim Thaci.

Og selv om pressemødet med premierministeren er stort set enslydende med pressemødet med præsidenten, så er det for det massive opbud fra Kosovos tv-stationer stadig dagens historie endnu en gang at høre Fogh gentage, at Danmark holder fast i sin anerkendelse af Kosovos selvstændighed.

"Det er en uigenkaldelig beslutning," siger Fogh - og Hashim Thaci kvitterer med et tak "til statsministeren og det danske folk for al jeres hjælp".

I det Kosovo, som statsministeren besøger, er der masser af problemer, der hober sig op for FN, NATO og EU.

Seks ud af 27 EU-lande har stadig ikke anerkendt Kosovos selvstændighed. Serbien vil have spørgsmålet om Kosovos suverænitet indbragt for den internationale domstol i Haag. Det er stadig fuldstændig uafklaret, hvordan man får de serbisk dominerede områder nord for floden Ibar til at acceptere løsrivelsen fra Serbien. EUs overtagelse af ansvaret for opbygningen af hele Kosovos retssystem og statsadministration fra FN er stærkt forsinket. Der er kort sagt masser af sten på Kosovos vej imod at blive en fuldkommen selvstændig, demokratisk stat.

Alligevel holder diplomaterne og de internationale medarbejdere i Pristina fast i den samme grundtone: Det her er nation building på den rigtige måde.

FNs såkaldte Ahtisaari-plan for udviklingen af Kosovo giver rettesnoren. NATOs styrker giver stabilitet. Og hele EU-apparatet giver massiv hjælp, støtte, rådgivning og anvisninger til Kosovos regering. Og dét samspil mellem det civile og militære bør også være modellen for, hvordan NATO og EU skal spille sammen fremover, mener Anders Fogh Rasmussen.

"Der er ikke noget bedre end praktiske eksempler. Og trods de problemer, jeg har hørt om i dag, så er det måske det klareste eksempel, vi har på, hvordan NATO og EU kan samarbejde også andre steder", siger Anders Fogh Rasmussen.

Som han sidder der i den franske Puma helikopter og skuer ud over landsbyer, højdedrag, marker og moskeer på vejen fra NATOs KFOR-hovedkvarter i Pristina til den danske Camp Olaf Rye lige uden for Mitrovica, kan det godt ligne en tanke. Ifølge ham selv og hans embedsmænd er sammenfaldet ikke planlagt, men på én og samme uge besøger statsministeren Afghanistan og Kosovo - for så lige at tage et stop hos sin græske kollega Megaro Maximou på vejen hjem.

"Det viser på mange måder, at han har en bred forståelse af de problematikker, som NATO står over for," siger Daniel Korski, der er seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i London.

Afghanistan og Kosovo er NATOs to vigtigste operationer lige nu. Og samtidig forventes præcis sådan et tættere samarbejde mellem EU og NATO, som Fogh roser i Kosovo, at blive et altoverskyggende emne, når NATO holder 60 års jubilæumstopmøde til foråret, og den nuværende NATO-generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer i øvrigt ventes at gå af.

"Der lægges i NATO megen vægt på, at man skal have et bedre forhold til EU. I dag ligger det nærmest fuldstændig på is,", siger Trine Flockhardt, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Men der er ved at blive tøet op. Den franske præsident Nicolas Sarkozy tager et opgør med de klassiske spændinger mellem Frankrig og USA. Han vil bringe sit land helt ind i det NATO-samarbejde, som Frankrig hidtil har stået lidt på siden af. Og dermed forsvinder også det vigtigste brændstof til rivaliseringen mellem NATO og EU. Håbet er, at man til topmødet i april kan nå frem til en endegyldig borgfred og dermed et langt tættere samarbejde i verdens brændpunkter fremover.

Sine besøg fra NATO-brændpunkt til NATO-brændpunkt er også, hvad statsministeren nævner, da han på flagpladsen i Camp Olaf Rye taler til soldaterne fra den danske bataljon. Dagen før har soldaterne med nogen mis-nøje via satellit set sig omtalt som "den glemte bataljon" i Dags Dato på TV2.

Budskabet var, at Afghanistan og Irak helt har taget opmærksomheden fra det stabiliserende arbejde, som det nu 19. hold af danske KFOR-soldater udfører i Kosovo. Men statsministeren trækker en lige linje mellem indsatsen i Afghanistan og Kosovo.

"Det er slående, hvor bredt danske soldater spænder i kampen for fred, frihed og folkestyre. Jeres opgave er vigtig for Danmark og Europa. Og det gør mig stolt, når mine kolleger udtrykker beundring over jeres indsats," siger Anders Fogh Rasmussen til soldaterne.

For ham er indsatsen i Kosovo bare et par skridt længere op af stigen mod freden og demokratiet. Derfor skal lærdommen fra Kosovo også anvendes i Afghanistan, mener han. Netop den slags erkendelser kan føre til en stor nyorientering af NATO-EU-samarbejdet på vej til foråret.

Fogh: Toppost ikke aktuel

Men et bedre forhold mellem Frankrig og de andre er ikke det eneste, der skal til. Det notorisk anspændte forhold mellem EU- og NATO-medlemmet Grækenland og NATO-medlemmet Tyrkiet har indtil nu været en konstant bremse for et bedre samarbejde. Som professor Steen Rynning fra Syddansk Universitet udtrykker det:

"Grækenland sidder og holder Tyrkiet ude af EU - og Tyrkiet sidder og holder EU ude af NATO".

Det er netop, hvad Fogh har i baghovedet, da han fredag stiger ned på den røde løber i lufthavnen i Athen, går igennem æresgarden af betjente og sætter sig ind i Mercedes-kortegen for at drøne ind til premierminister Kostas Karamanlis i Maximos Mansion.

"Cypern-spørgsmålet bliver absolut et af de vigtige emner i min samtale med Karamanlis. Cypern er centralt, når vi taler om hele spørgsmålet om samarbejde mellem NATO og EU, for striden om Cypern betyder, at Tyrkiet er, skal vi sige, problematisk i forhold til at acceptere et tættere samarbejde. Det vil på alle måder løse op en masse problemer, hvis vi for løst det spørgsmål," siger han.

Akilleshælen

Da han og Karamanlis kommer ud for at give pressekommentarer i den marmorbelagte forhal, presser spørgsmålet sig på for Information:

- Hr. premierminister, vil De anse Anders Fogh Rasmussen som en god kandidat til at blive den næste generalsekretær for NATO? Og Anders Fogh Ras-mussen, vil du selv betragte dig som en god kandidat?

Begge flytter lidt på sig og Anders Fogh kommer med et irriteret grin.

Karamanlis siger:

"Det er alt, alt for tidligt at sige noget om, hvem der skal være den næste generalsekretær. Men jeg har grænseløs respekt for Anders Fogh Rasmussens inte-gritet og dedikation til arbejdet i NATO og EU".

Anders Fogh Rasmussen er blevet lidt stram i blikket:

"Jeg er kun enig i at det er alt for tidligt at sige noget om. Og så vil jeg gentage, hvad jeg nu har sagt mange gange: Jeg er ikke kandidat til nogen international post. Jeg har lige vundet genvalg, og jeg vil nu koncentrere mig om min regering," siger han.

Vi har altså stadigvæk intet andet at gøre end at spekulere videre over Fogh mulige kandidatur til en international post. Så lad os gøre det. Det er efterhånden velkendt, at Irlands nej kom til at blokere for Lissabon-traktaten og dermed den besættelse af EU-præsidentposten, der kunne være et ønskejob for Fogh. Men udskydelsen af EU-dagsordenen kan også give problemer for Foghs chancer i NATO, mener Trine Flockhart.

"Havde vi haft den folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, som måske endda kunne have været lige nu, så ville hans chancer for at blive NATOs nye generalsekretær have været ganske gode. Men det, at der ikke er en dansk afklaring, får ham til at stå svagere i Europa på forsvarsspørgsmål. Det kan godt gå hen og blive hans arkilleshæl," siger hun.

Daniel Korski er ikke enig.

"Vi har brug for en general sekretær, der kan sælge billetter. Og her anser jeg Anders Fogh Rasmussen som en meget stærk kandidat. Det danske forbehold er kun et lille rids i lakken i den forbindelse," siger Daniel Korski.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu