Læsetid: 4 min.

Nødhjælp til spekulanter - rekordgæld til skatteyderne

Redningspakken med 700 mia. dollar ventes godkendt af Kongressen i dag. Med den vil USA's gæld vokse til over 11 billioner dollar - og New Yorks gældsur skal have plads til endnu et ciffer
Gældsuret på hjørnet af 43. Street og Avenue of the Americas på Manhattan stod sent i går på 9.855.718.945.918 dollar. Men med vedtagelsen af den finansielle katastrofepakke vil der blive brug for mere plads på tavlen.

Gældsuret på hjørnet af 43. Street og Avenue of the Americas på Manhattan stod sent i går på 9.855.718.945.918 dollar. Men med vedtagelsen af den finansielle katastrofepakke vil der blive brug for mere plads på tavlen.

Mario Tama

29. september 2008

De har fået et problem på hjørnet af 43. Street og Avenue of the Americas på Manhattan. Med de amerikanske politiske lederes enighed søndag om en redningspakke for den amerikanske økonomi, kan den berømte National Debt Clock på husfacaden ikke længere følge med.

Redningspakken, der nu giver USA's finansminister lov til at opkøbe bankernes dårlige lån for 700 milliarder dollar for at forhindre en amerikansk og international økonomisk nedsmeltning, får USA's gæld til at stige til et 14-cifret beløb.

Men det digitale gældsur på Manhattan, der tæller gældens udvikling sekund for sekund, har kun 13 cifre. Da uret blev monteret i 1989, og USA's nationale gæld lød på 2,7 billioner dollar, kunne ingen i sin vildeste fantasi forestille sig, at gælden nogensinde ville passere de 10 billioner. Altså 10.000.000.000.000 dollar. Men det sker nu.

Den amerikanske finansminister Henry Paulson, den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi og lederen af flertallet i Senatet, demokraten Harry Reid, meddelte tidligt søndag morgen efter marathon-forhandlinger på Pelosis kontor, at redningspakken var så godt som en realitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Kongressen må lære lektien af vores aktuelle finansielle situation, som er, at man ikke i uendelighed kan leve over evne."

Det er vel nok det mest begavede, der er sagt i den sag. Men kommer det mon til at ske?

Løsningen, mine damer og herrer, er slet ikke at operere med noget økonomisk system efter at alle arbejdspladser er blevet demokratiseret og den politiske magt afløst af en flad struktur (direkte basisdemokrati). Hvordan lader det sig gøre, spørger I? Og jeg svarer: nej, vi skal ikke tilbage til 1917 og den statsregulerede kapitalisme, for den vil ligeledes kollapse 80 år senere, akkurat som kapitalismen med cirka samme intervaller ryger ind i en altoverskyggende finanskrise.

Løsningen er altså både at gå bort fra et moralsk og/eller religiøst livskodeks (konservatisme), ligesom de liberale hævder, men OGSÅ autoritets- og hierarkiprincippet (alle ideologiske strømninger på nær anarkismen). For i mine øjne har autoritetsspørgsmålet præget hele sidste århundredes voldsomme verdenskrige mellem øst- og vestblokken. Autoritet har i det hele taget aldrig nogensinde ført noget godt med sig, og spørgsmålet om magt er i det hele taget det som menneskeheden både er optaget mest af (bare se på den amerikanske valgkamp) - hvem skal kontrollere hvad? Jamen hvorfor kontrollerer vi alle ikke bare alt, spørger jeg så? Er det ikke det mest retfærdige og mindst konfliktfyldte?

http://en.wikipedia.org/wiki/Anarchist_communism
http://en.wikipedia.org/wiki/Peter_Kropotkin
http://stuff.karmus.dk/pol/Anarkisme/Pjecer/Anarkismen%20-%20to%20sm%e5%...

I flg artiklen er gælden pr amerikaner ca 32.000 dollar, og det svarer vel til ca 160.000 kr. (alt efter dagens dollarkurs.)

Hvis man ser på Nationalbankens tal for den danske statsgæld, så var den i 1995 oppe på knap 60% af det danske BNP.

I 1997 var den dansk statsgæld ca 600 mia kr svarende til ca 110.000 kr pr dansker. Idag er samme gæld ca 240 mia kr

Akt ialt, så er den amerikanske gæld vel ikke større end at den kan bankes ned over 7-10 år - det kunne Danmark jo præstere.

Vilhelm von Håndbold

Det har længe været vist og undertrykt, at systemet er baseret på privatisering af profit og eksternalisering eller udlicitering af risici. Vi har set tendensen ramme befolkninger verden over - men først nu er man ved at vågne op, da det er ved at gå ud over os selv - Nu vil staterne hurtigt ud og "bailout" de store virksomheder og financierer...Systemet genopretter sig selv, befolkningen betaler for det.

Inger Sundsvald

Robert H

Hold da op!
Kan det virkelig passe?
Er jeg bare en uvidende dansker?
Hvor mange er lige så uvidende?

Er du en smule ironisk?