Læsetid: 5 min.

Er Obama sort?

Obama kan blive USA's første afroamerikanske præsident. Men det betyder ikke, at racetænkningens tid er forbi, siger historikeren David Roediger
26. september 2008

Den 4. november vælger USA muligvis sin første sorte præsident, Barack Obama. Det mener mange er et kæmpe skred i kampen for racelighed i landet. Men er Barack Obama, hvis mor er hvid, overhovedet sort? Og hvor meget siger valget af ham om den afoamerikanske minoritets forhold i USA?

Det er nogle af de spørgsmål, som den amerikanske historiker David Roediger var inviteret til Syddansk Universitets Center for at svare på torsdag den 25. september. Anledningen var det årlige Honora Rankine-Galloway-arrangement ved Center for Amerikanske Studier. Ved den lejlighed fik Information.dk et interview med forskeren, der er aktuel med bogen How Race Survived United States History.

Ikke kun biologi

David Roediger blev i sin tid verdenskendt for sine studier af hvide amerikanere som etnisk gruppe på linje med afroamerikanere eller asiatiske indvandrere. Teknikken er karakteristisk for Roedigers kritiske syn på USA og på den plads, som racetænkning stadig har i amerikanernes bevidsthed.

Derfor skulle man måske tro, at Roediger ville anfægte tanken om mulatten Obama som sort. Men det gør han ikke. Det er nemlig ikke længere kun den biologiske arvemasse, der bestemmer, om en person er sort eller hvid, mener han:

”Det er ikke den biologiske virkelighed, der bestemmer race. Det handler snarere om, hvilken kategori samfundet placerer en person i. Og hvor man placerer sig selv. Obama identificerer sig helt klart med sin afroamerikanske baggrund. Han er gift med en sort kvinde. Han bor i en sort bydel. Politisk kommer han fra Chicagos aktivistiske, sorte South Side-miljø. Derfor mener jeg sagtens man kan tale om Obama som sort.”

Optimisme eller pessimisme

USA er altså tilsyneladende klar til at give præsidentembedet til en sort mand for første gang. Har nutiden endelig indhentet fremtiden, hvor den amerikanske præsident, som vi ved fra diverse Science Fiction-film, er en ung, sort mand?

Nogle vil sige ja. Andre nej. At en afroamerikaner fører kampen om at blive valgt som USA’s præsident, kan tolkes på to vidt forskellige måder, vurderer Roediger.

”Nogle mener, at racisme er en slags dårlig vane, som vil forsvinde i takt med, at ældre generationer forsvinder. Det er den optimistiske forståelse, som knytter sig til enkeltindividers holdninger. Her vil man se Obamas succes som et bevis på, at USA virkelig har ændret sig”.

Den anden måde at forstå racespørgsmålet på er meget mere pessimistisk. Den siger, at samfundsstrukturer betyder mere, end hvad den enkelte mener. Og strukturelt set har sorte amerikanere ikke fået det betydeligt bedre siden 1970, mener Roediger:

”Afroamerikanere og latinoer bliver stadig kanaliseret over i dårlige huse, dårlige skoler, dårlige jobs og dårlig sygeforikring. Chanchen for at afroamerikanere kommer i fængsel er syv gange større end for hvide. Chanchen for at de kommer til at leve i fattigdom er tre gange større. Allerede i sommers havde finanskrisen skabt det største tab af sort velstand i amerikansk historie, fordi afroamerikanske boligejeres dårlige økonomi tvang dem til at tage imod de risikable subprime-lån.”

Bedre end Clinton?

Roediger advarer mod at tro, at disse ting automatisk vil ændre sig, hvis Barack Obama bliver præsident. Obamas succes er et mål for afviklingen af den personlige racisme, ikke for sociologiske forandringer, pointerer han.

Ligesom Obama nød tidligere præsident Bill Clinton stor popularitet blandt sorte vælgere. Alligevel blev der ikke taget store tiltag mod fattigdom, og uligheden steg faktisk under Clinton. Da Information spørger, om Obama vil vise sig at være en stærkere progressiv kraft i forhold til fattigdomsbekæmpelse end Clinton, svarer Roediger:

”Obamas økonomiske politik var ikke meget mere modig end Clintons i første omgang. Men med den eskalerede finanskrise har alt ændret sig. Den vil muligvis få Obama til at gå længere, end det oprindeligt var meningen. Blandt andet ved at kræve, at private boligejere også skal have direkte del i Bush-regeringens økonomiske redningspakke. Jeg tror, Obamas økonomiske politik på grund af krisen vil vise sig at være modigere Clintons og helt anderledes end McCains. Men stadig langt fra modig nok!”

Ifølge Roediger er en af Obamas begrænsninger, at hans rådgivere selv kommer fra den finansielle sektor og ikke vil anbefale for store reguleringstiltag.

Racefaktoren

Hvilken rolle har Obamas race spillet indtil videre i denne valgkamp? Roediger mener, at race har været den faktor, der har holdt John McCain inde i kampen. Hvis Demokraterne havde stillet med en hvid mand, ville McCain have virket langt mindre realistisk, og langt færre ville have investeret tid og penge i hans valgkamp, vurderer Roediger.

”For omkring 15 pct. af alle stemmer, vil race komme til at være den afgørende faktor. Nogle af disse stemmer vil gå til Obama som antiracistiske stemmer. De fleste vil være folk, der stemmer på McCain, fordi de ikke kan forestille sig at have en afroamerikansk præsident. Heriblandt stemmer fra folk, som ville stemme på Obama, hvis de fulgte deres økonomiske interesser”, siger Roediger.

En anden variant af ”race-stemmen” er de vælgere, som normalt ikke stemmer, men som aktiveres af Obama. Det er særligt ældre, hvide mænd, der vil stemme for McCain, og unge Obama-støtter, der udgør denne kategori. Det er svært at forudsige til hvis fordel disse stemmer bliver, og det skaber usikkerhed om resultatet, forklarer Roediger. Han tror dog selv, at Obama vil snige sig helt op på 55 pct. af stemmerne den 4. november på grund af den økonomiske krise.

Midterkandidaten

Hvis man ser bort fra den allerede berømte Gettysburg-tale fra marts i år, har Obama ikke beskæftiget sig specielt meget med race i sin valgkamp indtil videre. Ifølge Roediger er det heller ikke nødvendigt, fordi racespørgsmålet har været til stede som et underliggende tema hele tiden.

”Obama forholder sig til racespørgsmålet ved at afvæbne det. Han taler sjældent eksplicit om race, men meget ofte om ”hele USA” i betydningen hvide, sorte og latino-amerikanere. Han tager almindelige spørgsmål i amerikansk politik op, men hele situationen er fyldt med bevidstheden om race”, siger Roediger.

Obamas indirekte måde at behandle race på er efter Roedigers mening forklaringen på, at en politiker med afroamerikansk baggrund for første gang er blevet nomineret til præsidentposten.

”Den største, seriøse håb som afroamerikansk præsidentkandidat var Jesse Jackson”. Men modsat Obama førte han en oprørsk valgkamp. Han var en outsider i sit parti, der fra starten var klar over, at han realistisk set ikke kunne blive valgt som præsident.”

Modsat Jesse Jackson har Obama gået seriøst efter at vinde lige fra starten, understreger Roediger. Derfor har han ikke kunnet tillade sig at være nær så venstreorienteret i sine politiske programmer som Jackson.


Blå bog

David Roediger forsker i amerikansk historie og African American Studies ved Urbana-Champaign, University of Illinois. Han er blevet kendt for at forske i det hvide amerikanske flertals identitet, værdier og selvforståelse.

How Race Survived United States History – From the American Revolution to the Present
Verso Books, 2008

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu