Analyse
Læsetid: 3 min.

Parallelt religiøst retssystem indført i England

Det britiske justitsministerium har givet muslimer lov til at få civilretslige sager ført ved en shariadomstol, mens de jødiske Beth Din-domstole også for fremtiden kan udstede bindende domsafgørelser. 'En glidebane', siger ekspert
Birmingham er en af de britiske byer, der har den største koncentration af muslimske indbyggere, og den bliver også hjemsted for en af de fem sharia-domstole.

Birmingham er en af de britiske byer, der har den største koncentration af muslimske indbyggere, og den bliver også hjemsted for en af de fem sharia-domstole.

Susannah Ireland

Udland
18. september 2008

LONDON - Den britiske justitsminister Jack Straw har i al stilhed givet shariadomstole ret til at dømme i civilretslige sager. De muslimske domstole får dermed lov til at dømme i sager om bl.a. skilsmisse, finansielle tvister, børnepenge og hustruvold, oplyser en talskvinde fra det britiske justitsministerium til Information. De fem shariadomstoles afgørelser vil i fremtiden kunne håndhæves af landsretten og ultimativt af den højeste domstol i England, The House of Lords' Queens Bench Division.

"Det er en meget radikal udvikling. Den kommer helt bag på mig. Det, der især er overraskende, er, at dette er blevet gennemført pr. dekret og altså uden forudgående lovgivning," siger Dean Godson, der er forskningschef ved tænketanken The Policy Exchange og en af Storbritanniens mest anerkendte eksperter i multikulturelle spørgsmål.

Han er bekymret for folkestemningen:

"Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen ikke har været opmærksom på, at der er bred folkelig skepsis over for dette. Da Rowan Williams, den anglikanske ærkebiskop i Canterbury, foreslog det tidligere på året, skabte det megen debat, og han var tæt på at blive tvunget til at gå af. At det bliver indført nu, er overraskende," konstaterer Godson.

Ærkebiskoppen sagde ved en forelæsning i februar, at det ifølge hans opfattelse var uundgåeligt, at der i fremtiden ville være et parallelt retssystem baseret på sharia.

Det blev dengang kritiseret af regeringen og af premierminister Gordon Brown, og i juli i år skabte det ligeledes voldsom debat, da præsidenten for den britiske højesteret foreslog, at muslimer fik mulighed for at dømme i sager om skilsmisse og hustruvold. Også det mødte kritik fra regeringen.

Juridisk bindende

Shariadomstole er ikke et nyt fænomen i Storbritannien, men hidtil har deres funktion kun været rådgivende, og deres afgørelser har ikke været juridisk bindende. De nye shariadomstole vil blive placeret i områder med stor koncentration af muslimer, nemlig i London, Birmingham, Bradford, Manchester og Glasgow.

Sheikh Faiz-ul-Aqtab Siddiqi fra Muslim Arbitration Tribunal, som administrerer domstolene, siger til avisen The Times, at de nye domstole er blevet oprettet i overensstemmelse med en paragraf i Voldgiftsloven af 1996 - den såkaldte Arbitration Act 1996. Ifølge denne lov er Sharia-domstole sidestillede med voldgifter.

Integrationsfremmende

De konservatives skygge-indenrigsminister, Dominic Grieve, er kritisk over for loven. Han frygter især, at de nye sharia-domstole vil være diskriminerende over for kvinder og skabe et "middelalderligt retssystem".

Det afvises af justitsministeriets talskvinde, Sandra McKay:

"Det er noget vås. I de seneste sager har det ikke været tilfældet. Efter en dom fra Nuneaton i Midtengland blev boet efter en mand delt ligeligt mellem tre døtre og to sønner. Drengene fik ikke nogen fortrinsstilling," siger hun og nævner også en sag om hustruvold, hvor en mand af shariadomstolen blev beordret til samfundstjeneste og psykologhjælp.

"Sharia-domstolene har ikke noget med stening og piskning at gøre, men kan bidrage positivt til at integrere en marginaliseret befolkningsgruppe i det britiske samfund," siger talskvinden.

Også jødisk lov

Det er ikke kun muslimer, der kan bruge The Arbitration Act. Også medlemmer af mosaisk trossamfund har fået mulighed for at oprette særdomstole. De jødiske Beth Din-domstole vil nu også have mulighed for at udstede bindende domsafgørelser. De jødiske domstole har eksisteret i over 100 år. Deres domme er i praksis blevet håndhævet af myndighederne, f.eks. i faderskabssager og i forbindelse med udbetaling af børnepenge.

Inayat Bunglawala, der er vicegeneralsekretær i den islamistiske organisation The Muslim Council of Britain (MCB), siger til The Times:

"MCB støtter disse domstole. Hvis jødiske domstole har ret til og mulighed for at blomstre, er det rimeligt, at sharia-domstole får den samme mulighed."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og før venstrefløjen får skylden/æren for begivenhedernes vidre udvikling:

Hvis venstrefløjen i den virkelige verden havde haft så meget magt - som visse højreorienterede tilskriver den, havde overskriften jo været:
Storbritanien indfører parallelt kommunistisk retssystem.

Det kunne være oplysende med kildehenvisninger til udtalelserne fra Mackay vedr. arvesagen fra Nuneaton - på alle de Britiske avisers hjemmesider står der såvidt jeg kan se at domstolen forfordelte døtrene og gav sønnerne dobbelt så meget af arven?

En anden kilde til undren kunne være:
Kan det passe at hustruvold hører til i kategorien "civilretlige sager" - jeg troede vold var omfattet af straffeloven?

Claus Rasmussen

@David

Jeg læser det samme [1] og [2]:

>>The judges on the panel gave the sons twice as much as the daughters, in accordance with sharia. Had the family gone to a normal British court, the daughters would have got equal amounts

Det fremgår i øvrigt, at lovgivningen har været på plads siden 1996, men at sharia dommerne først nu har udnyttet muligheden for at gøre deres afgørelse bindende som de civile domstole.

Jeg har to kommentarer:

1). Det er snart sagt dagligt, at man kan finde artikler, hvor det er åbenlyst at journalisten ikke har gidet at lave det mindste check af sine kilder. Det /er/ muligt at justitsministeret har ret og at aviserne tager fejl. Men det ville have været rart at få opklaret.

2). Metoden hvorpå myndighederne tvinger en lov igennem mod befolkningens ønsker, ligner meget den måde hvorpå EU domstolen nu er kommet til at bestemme vores indvandrerpolitik. Begge steder er der tale om, at der er gennemført nogle regler, der, da man vedtog dem, slet ikke var tiltænkt den funktion, de nu bliver anvendt i, men som nu bliver overtaget af udemokratiske domstole, der fortolker dem efter deres egen agenda.

I øvrigt - mht. hustruvold - så er der mange, der spørger om det samme på de engelske avisers diskussionsfora. Men hvis det står til troende, så er det jo meget smart: Man vedtager en lov, som folk antager kun berører det, de forstår som civilie søgsmål, og så *puf* kommer der en domstol og siger noget andet. Har vi hørt det før ?

[1] http://www.timesonline.co.uk/tol/comment/faith/article4749183.ece
eller http://tinyurl.com/4blswh
[2] http://www.telegraph.co.uk/global/main.jhtml?xml=/global/2008/09/15/noin...
eller http://tinyurl.com/4ttmch

Peter Rasmussen

Morten Vidøe: Det er da spøjst, som venstrefløjen hele tiden skal tage ansvaret for den udvikling, som foregår. Hvor har du det fra? Jeg har altid ligget til venstre for socialdemokratiet; men hvis du tror, jeg går ind for halalslagtet kød i danske børnehaver, afskaffelse af julehøjtideligheder eller som her indførelse af parallelle retssystemer, så tro venligst om! Hvis du mener, at enhedslisten, SF eller Soc. dem., går ind for den slags, så dokumenter det!

...venstrfløjen agerer nyttige idioter

Det er måske fordi højrefløjen med stor succes blander islamkritik og racisme sammen - det er beskæmmende at venstrfløjen har mistet evnen til politisk analyse.

Peter Rasmussen

For lige at vende tilbage til emnet: Lad os antage, at der opstår en sag om vold i et blandet ægteskab. Hvilken lov skal der så dømmes efter? Hvordan praktiserer man i det hele taget lighed for loven, når man bliver nødt til at spørge: Hvilken lov?

@Peter Rasmussen

Så må man jo lave nogle blandede love og retsystemer osv. osv. - Juristerne bliver i så fald næppe arbejdsløse - så enkelte af ku' jo ligfrem ha' stor interresse i det der nu sker.

Det var A.P. Møller, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, som skreg på arbejdskraft-reserve og i strid med sandheden hævdede, at danskerne var for fine til visse, ja stort set alle, industrijobs, der inviterede muslimerne herop, tilsvarende i England.

Og hvorfor protesterer Per Stig Møller ikke over for vore britiske venner, forbilleder og kampfæller i Afghanistan, når han gik i selvsving over en banal ægteskabssag i Frankrig, som intet havde med "sharia" at gøre? Var det hævn, fordi de ikke ville med til Irak? Regeringen må protestere! Nu!

Peter Rasmussen

Bill H og Erik B: I er lige gode om at generalisere og skyde hinanden diverse motiver i skoene. Men det ser da ud til, at I kan blive enige om, at man ikke skal sammenblande religionskritik og racisme. ;-)

Er det ikke snart på tide at folk fra venstrefløjen og højrefløjen samt de midt imellem stiller sig sammen om at forsvare vores demokrati ?

Europas lande og befolkninger er under angreb, så at sige, fra både islam, UN og vores egne politikere i EU.

Fortsætter vi med vores egne fløjkrige som, i fornindelse med det der foregår med os alle sammen ,er nul og niks !

For lykkes det Islam, EU og UN at få magt som agt, har vi alle uanset politisk ståsted mistet vores frihed til ytre os som vi vil på skrift som i tale, vores demokrati beskåret til ukendelighed og islams regler og love vundet indpas overalt.

Taberne er OS, de amindelige befolkninger og ikke mindst vores egne børn, børnebørn og deres efterkommere.

For er dette virkelig den form forsamfund vi ønsker de skal leve i?

Angående UN og de Universelle Menneskerettigheder - så er dele af UN kuppet af de islamiske lande.

Durban2 omhandler bl.a. at gøre islamofobi kriminelt og dermed strafbart, idet ISLAMOFOBI er en "Crime hate against humanity, " hvilket her betyder islam.

Man vil at de vedtagelser Durba2 kommer frem til skal have konsekvenser for de enkelte landes lovgivning.

I oplægget til konferencen har ledelsen udtrykt krav om, at de enkelte lande skal forsøge at tilpasse deres NATIONALE love med indholdet i den internationale standard, der bliver vedtaget i Durban.

Ytringsfriheden defineres i oplægget som " en hoved udfordring og hindring" for at imødegå nutidige former for racisme.

Mern læs selv Bent Bludnikow på http://www.berlingske.dk

fra søndag d. 7. sept. 2008

"Med FN mod Israel og ytringsfriheden." samt

"Danske protester mod FN-konferencen."

Desuden har Michael Jalving taget initiativet til en protestskrivelse.

www.durban2.dk

Men dette er langt fra det eneste der er under opsejling med DURBAN 2

hmm, nu er det meget specielt mht UK.
I kraft af deres tidligere store kolonier har UK tidligere erfaringer med feks paralelle retssystemer.

Bliver spændende hvordan det udvikler sig i UK.

peter jensen

Ja, du har ret både hvad angår UK specielle stilling og hvad angår at følge udviklinger derovre.

Det jeg tænker på er, at vi her på fastlandet nok må indstille os på, at en , i første omgang,delvis implementering af Shariaen, i de Europæiske lande, vil følge graden af den islamiske, demografiske udvikling.

Det mener jeg EU selv lægger op til, eller hur?

Dole Dyle

Det er det der er så ... omklamrende for os, at både UN og EU arbejder henimod vedtagelser af de samme regler og love.

Og under skriverierne og snakken om beskyttelse af RELIGION mod blasfemisk tale osv. træder det frem langs ad vejen, at det i realiteten drejer sig ikke om kristendommen, jødedommen og andre religioner, men om islam.

Hensigten er klar, det er ikke-muslimerne der skal fratages deres ytringsfrihed.

Og fra UNs side ( via OIC, CAIR ) vil man som jeg har skrevet på DURBAN2 have gjort os kriminelle hvis vi skriver og taler som vi gør om Islam, om probemerne med integrationen, om Jihad, om Shariaen, om at koble islam og terrorisme sammen og meget mere af samme slags.

Du kan qua love og regler der ER vedtaget af EU risikere at ryge mellem 1- 3 år i fængsel for sådanne kriminelle udsagn og skrifter.

Så er der også dette med udleveringer af brogerne mellem EU-landene til retsforfølgelse i et andet EU-land end der hvor du har begået din kriminelle handling, at skrive ufordelagtigt om islam.

Nede i Spanien sidder der en der er blevet fortørnet over din skriblerier - og inden du ser dig om, udleveres du til restsforfølgelse i Spanien for noget du har udøvet hjemme i eget land og som dine egne myndigheder ikke har anset for at være så voldsom en sag, at du blev afhentet af Politiet til afhøring, stillet for en dommer og dømt og måske fængslet.

Men oplevelsen kan du sagtens erhverve dig alligevel, hvis der altså sidder een og anden i et andet EU-land der vil have dig retsforfulgt og dømt!

I realiteten ser det noget mørkt ud for de af os der protesterer skriftligt, som verbalt mod islam og islamiseringen, af Europas lande ikke ?

Thomas Danelund

Altså der er jo ikke noget nyt i private voldgifter, det har vi også herhjemme. Hvis to parter vil afgøre en sag indbyrdes, kan de bruge retssystemet eller de kan bruge en anden instans, hvis de er enige om det, så længe de ikke overtræder loven.
Der er for såvidt heller ikke noget odiøst i at give sine sønner mere end døtrene i arv, der er som bekendt en tvangsarv, men derudover er man jo frit stillet, og Danmark har faktisk lige øget mulighederne for at forskelsbehandle børn - så vidt jeg ved var det ikke på muslimsk initiativ.
Der var også en historie i et-eller-andet medie forleden om en ny type muslimske ægteskabskontrakter i England, som stiller ægtefællerne helt lige og som garanterer retten til skilsmisse. Der er altså også tegn på bevægelse i de muslimske kredse.
Alt det er værd at have i baghovedet, før panikken bliver total.

Nej, Clara / Oscar - nu bliver du altså nødt til at åbne øjnene. Muslimer kan per definition ikke flytte sig en millimeter, for de er alle sammen 100% bogtro.

Kommentarerne ovenfor beskriver det meget godt. De yngler som rotter og venter kun på at blive mange nok til at slå os ihjel. Og når - ikke hvis - det bliver dem eller os, hvis side står du så på, din venstreorienterede kulturradikale islam-apologet?

(hint - ovenstående er ironisk ment)

Dette er starten på klodernes kamp - kampen mellem det muslimske og den vestlige - kampen er begyndt - den startede den 11 september 2001 og forstærkes nu af Englands falden på halen for den muslimske kultur.

Det bliver blodbad om xx antal år - sygt

Der har gennem længere tid hersket en grundlæggende og voksende utilfredshed blandt Informations læsere med den ekstisterende venstrefløj. En utilfredshed som ofte kommer til udtryk her i debatindlæggene, som det gør nok engang i denne diskussion. Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen skrev igår en glimrende analyse af tingenes tilstand i Politiken. Deres hovedargument går ud på at både venstrefløjen og højrefløjen er styret af en kulturalistisk tankegang og begge hylder kulturalistisk filosofi som dybest set er totalitær og fascistisk i sit væsen. DF på den yderst højrefløj i DK fejrer danskhedens kulturalisme og Enhedslisten på den yderste venstrefløj tilbeder multikulturalismen.

"På venstrefløjen hører vi det kulturalistiske kampråb om anerkendelse af de mest antimoderne og uspiselige kulturelle praksisser – på højrefløjen hører vi kampråbet om danskhed og om genopvækkelsen af den mest antimoderne og uspiselige danske nationalisme." - som de skriver.

Stjernfelt og Eriksen gør et eminent stykke arbejde i kronikken og evner at få formuleret netop denne polarisering vi ser i det danske samfund (og resten af den vestlige verden) mellem to kulturalismer som er lige fascistiske i deres natur fordi de bygge på samme værdier. Herover for stiller de Oplysningens universelle værdier og idealerer som overskridende tradition, kultur og andre ofte menneskeundertrykkende fortidslevninger.

Her er lidt flere uddrag fra artikeln som absolut er et must:

"Lad os se på, hvilken opgave venstrekulturalismen står over for og på de to kulturalismers gensidige blindhed over for hinandens ligheder. Egentlig er det bemærkelsesværdigt, at venstrekulturalismen, siden den tabte den politiske magt i 2001, endnu ikke har kunnet fremkomme med en analyse af, hvilken angivelig modstander den står over for, Dansk Folkeparti. Det synes, som om man mange år efter sit nederlag endnu ikke er kommet ud af stedet og stadig baserer sine forestillinger om det, man i egen selvforståelse kun vil kalde højrefløjen, på, at denne er ’racistisk’, samt at de vælgere, som højrefløjen har været i stand til at mobilisere, enten er ’racistiske’ eller lider af andre psykologiske defekter, såsom det til den politiske kamp opfundne begreb ’islamofobi’.

Den politiske analyse synes på en måde at være overtaget af en noget sløset socialpsykologisk diagnostik. Dette giver sig naturligt nok udtryk i, at man igen og igen beskylder højrekulturalismen for racisme.
(....)
Men hvorfor er venstrefløjen ikke i stand til at diagnosticere kulturalismen hos sin politiske modstander og sætte en offensiv ind mod de holdninger, som partiet reelt står for? Det skyldes ganske logisk, at man selv lader sig forblænde af samme kultursyn som sin reelt homologe modstander (homologi er lighedstræk mellem organer, der er bygget på samme måde, men har forskellig funktion, red.): Man er selv kulturalistisk. Og dette sætter naturligvis sine grænser for, i hvor høj grad man kan analysere sin modstanders selvforståelse.

Begge kulturalismer hylder kulturernes forskelle og deres beskyttede og garanterede identitet. Højre- og venstrekulturalisterne hævder blot disse museale foranstaltninger under forskellige former; venstrekulturalisterne hævder dem i forhold til, at de forskellige adskilte kulturer skal kunne trives på det samme territorium, i den samme stat, hvor der formelt eller uformelt oprettes forskellige jurisdiktioner for individer, afhængigt af hvilken kulturel gruppe de er født ind i. Højrekulturalisterne hævder de samme musealiseringer af kulturerne, men på hver sit territorium, i hver sit land.

Man kan tænke på den mærkværdigt oversete enighed mellem to kontroversielle skikkelser i dansk politik: Asmaa Abdol-Hamid og Søren Krarup – begge er missionerende monoteister, begge er skeptiske over for homoseksuelles rettigheder, og begge er ikke fremmede over for dødsstraf.

Man sidder indimellem tilbage med det indtryk, at ingen af dem synes at spille rent ud med, hvad de dybest set går ind for som deres respektive politiske mål – hvor omfattende en politisk rolle deres to ’kulturer’ skal ende med at spille i deres mønstersamfund. De to kunne uden videre have været gode politiske kolleger i et kulturalistisk folkeparti – hvis ikke de lige tilhørte hver sin ’kultur’ med hver sit udkårede folk.

En vigtig og ofte overset effekt af kulturalismernes indmarch i aktuel politik er, at sociale grupper, der før orienterede sig efter interesser, nu i stigende omfang orienterer sig efter ’kultur’. Det splitter naturligvis disse grupper op. Som den britiske filosof Brian Barry skriver i ’Culture and Equality’: »Den mangfoldiggørelse af særinteresser, der fostres af multikulturalismen (...) støtter en ’del og hersk’-politik, der kun kan gavne dem, der har mest ud af status quo.

Der er ingen bedre måde at affeje mareridtet om samlet politisk aktion fra de økonomisk dårligt stillede, der kunne give sig udtryk i fælles krav, end at sætte forskellige grupper dårligt stillede op imod hinanden«.

Kan dårligt stillede grupper bringes til at gå mere op i religion, kultur og identitet, splittes de og fjerner fokus fra virkelige politiske problemer."

http://politiken.dk/debat/kroniker/article568264.ece

Når jeg adskillige indlæg ovenfor slår til lyd for, at Per Stig Møller må protestere over for den britiske regering, så er det ikke, fordi jeg kræver Den Tredje Verdenskrig mod Muslimerne udkæmpet lige nu og her, men fordi Per Stig Møller var yderst forarget over en banal retssag i Frankrig, der intet havde med sharia at gøre, men om et brudt ægteskabsløfte, der naturligvis helt normalt måtte udløse skilsmisse, en påstand om at være jomfru uden at være det, og ganske uden relevans til Islam specifikt, men helt normalt i en Katolsk sammenhæng. Nu må Per Stig Møller altså tale dunder til vore britiske venner, hvis hans kamp mod "sharia i hovederne" skal tages alvorligt.

Det ser ud til at England nu har 3 retssystemer . 1) det "almindelige" engelske 2) det jødiske og 3) det muslimske.

Der er flere kulturelt og religiøst baserede retssystemer i denne verden - de bør vel i lighedens navn også introduceres i England.

Altså - det virker lidt gak i låget.

I USA - hvor man har en masse etniske , kulturelle og religiøse grupper - finder man fint ud af at bruge "de fælles domstole" - en del af den amerikanske kultur er, at man lever sammen i samme land, og det kræver, at man i fællesskab får tingene til at fungere. (Der er ikke et velfærdssystem, som man kan misbruge til at afskærme sig fra omverdenen - alle er nødt til at smøge ærmerne op, og det virker integrerende.)

Det er bizart, at USA "hænger sammen" i et overordnet kulturelt fællesskab medens England "opløses" .

Claus Rasmussen

@Klaus F

Jeg bed også mærke i citatet: "Kan dårligt stillede grupper bringes til at gå mere op i religion, kultur og identitet, splittes de og fjerner fokus fra virkelige politiske problemer"

Udover at det kulturelle bestemt har en værdi, så overser kronikkens forfattere, at de kulturelle og økonomiske modsætninger kan gå hånd i hånd.

F.eks har Rockwool fonden vist, at uden masse-indvandringen i 80erne og 90erne, ville lønningerne for ufaglærte ligge højere end de gør i dag. For ufaglærte må det vel siges at være et "virkeligt politisk problem". Omvendt har lavere lønninger til ufaglærte gjort varer og tjenesteydelser betydeligt billigere for kronik-skrivende journalister og akademikere, så måske ligger modsætningen mere mellem klasser end mellem kultur.

Det er standard marxistisk analyse, så det burde være umiddelbart for forfatterne (og for læsere af Information). Jeg tror, også at det er dén analyse forfatterne af kronikken efterlyser, men som de (og venstrefløjen i det hele taget) ikke kan gennemføre uden at placere sig selv som som en del af den udbyttende klasse.

med til UK historien hører jo UK's historie med stærkt klassedelt UK, erfaringer fra kolonitiden med flere paralelle retsystemer.
Deri findes nok nogen af udviklingsforskellene fra feks USA.

Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere om retssikkerheden indenfor Sharia systemet som det er opbygget i UK.

OG så undrer jeg mig lissom flere andre kommentarskrivere over at det justitsministeriets talskvinde, Sandra McKay citeres for er i direkte modstrid med bagrundshistorien som man læser den i engelske aviser (googling).

@ Klaus F.

Dette blot for at tilkendegive, at jeg har helt sammenfaldende synspunkter med dig, som smukt og præcist er udtrykt af dig med :

” Oplysningstiden har sat flere traditioner i gang i Vesten, hvoraf der ikke kan tages patent på en enkelt retning”

” Problemet er ikke idealet om universelle værdier som overskridende tradition og kultur, men at de som alle idealer kan misbruges til undertrykkelse. Det er nemlig også en udløber af Oplysningstiden, at ALLE absolutte idealer kan misbruges, inkl. menneskerettighederne.”
og
” Hvis religion, kultur og identitet eroderes bort, fordi det ikke er 'stuerent' længere i den toneangivende klasse (som ovennævnte citat tyder på), findes der ikke længere det fællesskab eller fælles rum, hvori politik kan fungere”

Vesten hævder de universelle værdier, men andre kulturkredse benægter dette og hævder, at de netop er Vestens. Vestens værdier kan kun udbredes i det omfang, at andre kulturkredse tager dem til sig, fordi de (værdierne) også i praksis viser sig at være de bedste - universelle.