BOSTON - Den alvorlige krise i USA's finanssektor er på nippet til at udvikle sig til en politisk korruptionsskandale i Washington.
Oplysningen tirsdag aften om, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, har indledt efterforskning af svig i de to halvoffentlige hypotekbanker Fannie Mae og Freddie Mac, kan nemlig lede FBI til et netværk af lobbyister og politikere i Washington, som angiveligt har beskyttet de to institutioner mod regulering og mod mulige rivaler i banksektoren.
Som modydelse betalte topledere i Fannie Mae og Freddie Mac ifølge amerikansk presse store summer 'beskyttelsespenge' i form af kampagnebidrag til kongresmedlemmer og senatorer i strategisk vigtige udvalg og i form af kæmpemæssige vederlag til lobbyfirmaer med nære forbindelser til lovgiverne. Lobbyisterne er ofte tidligere politikere eller eksmedarbejdere for lovgivere.
"Jeg forudsiger, at nogle kongresmedlemmer vil ende i fængsel," siger Wall Street Journal-journalisten John Fund til CNN.
Søgelyset er især blevet rettet mod den republikanske præsidentkandidat John McCains kampagnechef Rick Davis og en række andre medarbejdere og rådgivere, der alle er - eller har været - registreret som lobbyister for store amerikanske virksomheder, pengeinstitutter og udenlandske stater.
I går hævdede den ansete avis The New York Times, at Davis' lobbyfirma, Davis & Manafort, indtil august modtog 15.000 dollar om måneden i vederlag fra hypotekbanken Freddie Mac. Avisen citerer to anonyme kilder i banken, som efter sigende kan dokumentere deres påstand.
McCains forsvar
Rick Davis og John McCain nægter pure. De beskylder The New York Times for at være et pro-Obama organ. Davis siger, at han afbrød alle forbindelser med sit lobbyfirma, da han blev kampagnechef for McCain i 2006. Men det har han ikke dokumenteret. Han skulle stadig være medindehaver.
McCain-kampagnen har imidlertid ikke afvist, at Davis i 2000 - efter republikanerens første præsidentkampagne - blev udnævnt til direktør for et institut grundlagt af Fannie Mae og Freddie Mac med navnet Homeowners Alliance. Ifølge kilder i banken var alliancens formål at beskytte Freddie Macs særstatus som en hypotekbank, der yder ejendomslån til en lav rente, og hvis soliditet er garanteret af forbundsstaten.
I bund og grund havde Davis' arbejde til formål at stoppe evt. initiativer, der havde til hensigt at regulere de to hypotekbanker. Det blev hans firma betalt 30.000 dollar for om måneden indtil 2005. Efter lukningen af alliancen søgte Davis personligt om et månedligt vederlag på 15.000 dollar fra Freddie Macs ledelse. Det blev bevilget.
Ordningen er ikke ualmindelig. Børsfirmaer og store virksomheder betaler tusindvis af lobbyister og rådgivere med gode politiske forbindelser en månedlig sum for at stå til rådighed, uden at de udfører et konkret arbejde. Men i Davis' tilfælde vækker det opsigt, at han er en nær ven af John McCain, der tjente som formand for Senatets handelsudvalg indtil 2006 og derfor havde indflydelse på driften af de to semi-officielle hypotekbanker.
Angreb på demokrater
Denne forbindelse er blevet særlig problematisk for den republikanske præsidentkandidat i kølvandet på forbundsstatens overtagelse af Fannie Mae og Freddie Mac i begyndelsen af denne måned til en sum på 200 mia. dollar.
De to hypotekbanker havde ligesom investeringsbanker og forsikringsselskabet AIG brugt risikable pantebreve til at investere i eksotiske finansielle produkter med stort udbytte.
Da bunden gik ud af ejendomsmarkedet i 2007, blev bankernes pantebreve - især dem til subprime-renter - næsten værdiløse, hvilket satte bankerne i gæld og nødvendiggjorde forbundsstatens redningsaktion.
De to banker er nu sat under administration. Al lobbyvirksomhed er blevet afskaffet. Det forventes, at FBI's undersøgelse vil afsløre mange nye skeletter i skabene.
Smædekampagne
I stedet for at tie eller måske erkende sit medansvar for manglende tilsyn med Fannie Mae og Freddie Mac, valgte McCain at lægge ansvaret for bankskandalen på Obama og demokraterne. Men efter deres valgsejr i 2006 tog demokraterne initiativ til at stramme reguleringen af de to banker. Det førte til vedtagelsen af en ny lov i sommer.
McCain har i en tv-reklame nævnt, at Obama hyrede den tidligere koncernchef i Freddie Mac, Franklin Raines, som rådgiver. Det afviser Obamas kampagne. De to mænd skal kun have talt sammen en enkelt gang. Tv-spottet påpeger også, at Obama udpegede Jim Johnson, der er tidligere koncernchef i Fannie Mae, til at lede hans søgen efter en vicepræsidentkandidat. Johnson tog sin afsked efter en uge. Raines og Johnson er førende demokrater og fik hver et gyldent håndtryk på 20 mio. dollar fra de to banker.
McCain-kampagnen fremhæver også, at Clinton-rådgiver og CNN-kommentator Paul Begala har modtaget et månedligt vederlag fra Freddie Mac.
The New York Times' anonyme kilder i de to banker siger, at de tog bladet fra munden, da McCain udsendte sine tv-reklamer og i en tale på amerikansk radio i lørdags syntes at fralægge sig et personligt ansvar for skandalen i de to hypotekbanker. I talen beskyldte republikaneren "lobbyister, politikere og bureaukrater" for at have overbevist Kongressen og Bush-regeringen om at "ignorere forrådnelsen i Fannie Mae og Freddie Mac".
"De blokerede for reformer ved hjælp af penge og indflydelse - og nu skal skatteborgerne betale prisen for Washingtons svigt", sagde McCain.
Et opslag i Senatets elektroniske arkiv viser imidlertid ifølge The New York Times, at andre republikanske medlemmer af handelsudvalget har været mere aggressive end McCain i deres bestræbelser på at komme korruptionen i de to hypotekbanker til livs.
Bush said his "natural instinct" was to oppose government intervention in the financial sector, but ...
"but" ?.... antyder manden at der skulle være andet end instinkter mellem ørerne ?
Bill H, er det undgået din opmærksonhed at den amerikanske regering rent faktisk har foretaget »government intervention in the financial sector« ?
... denne 'intervention' udlægger jeg ikke som en samfundsmæssig fornuftshandling, men en handling udløst af hans personlige engagemnet i AIG.
Wall street kraket i 29, var iscenesat af Rockerfeller familien. De stjal den amindelige borgers penge på en nat...have that in mind.
Nu kommer verdens største røveri snart. Gutterne fra 9/11 løgnen, Irak løgnen, har nu en 3'er på hylden...
Og guess what? Vi har en dansker med...Fogh er i USA nu, hvor han skal drøfte "redningesplanen"
De drøfter nu rettere manuskriptet til den næste løgn...Bush går fra sit embede med endnu et kæmpe tyveri. "Redningsplan" med 3600 mia? Den ryger lige i foret på dem som ved hvornår markedet ryger..og kommer op igen. Instrøktørene ved det.
man.d.29.september går verden i sort.
McCain bliver præsident...et lille ligegyldig oprør bliver slået ned. Missilskjoldet bliver bygget i europa. Usa og EU går i kløerne på Iran Rusland og KIna. Tv bliver fyldt op med realityprogrammer, alt imens vi mister vores penge, land og frihed.
i 2012 vågner vi op....men der er det forsent..
Good bye Peace
Nej, dommedag er i 2012, og netto har tun på dåse til 5.50...good luck.
Som det seneste: Putin og Chavez har aftale om atompolitk på plads idag.
...at man tør sige sin mening, og give et bud på hvor verden går hen, er ikke ligemed at man erklærer sig for nostradamus.
Smartass