Læsetid: 3 min.

Protest bag Østrigs højredrejning

At så mange har valgt at støtte højrefløjen ved det østrigske valg, skyldes i højere grad politikerlede og utilfredshed med den siddende regering end decideret fremmedhad, som begge partier ellers har slået på i valgkampen
Udland
30. september 2008

Den ekstremistiske højrefløj er gået massivt frem, efter at østrigerne søndag gik til stemmeurnerne.

Frihedspartiet (FPÖ), Jörg Haiders gamle parti, som nu ledes af Heinz-Christian Strache, fik en fremgang på syv procentpoint i forhold til seneste valg i 2006 og endte med 18 procent af stemmerne, mens Jörg Haiders nye parti, Østrigs Fremtid (BZÖ), fik næsten tredoblet sin opbakning hos vælgerne og endte med 11 procent af stemmerne.

Det har fået blandt andet Israel til at erklære, at man følger den politiske udvikling i Wien med 'ængstelse', fordi større og større grupper 'støtter fremmedhad, Holocaustfornægtelse og venskab med nynazister. I Bruxelles ser man også med bekymring på højredrejningen, som man frygter kan skabe problemer i forhold til EU-samarbejdet, da de højreorienterede partier ikke er specielt EU-venlige.

Ikke ideologi

Men den kraftige vind i sejlene, som højrepartierne oplever, skyldes ikke udpræget fremmedhad og EU-skepsis i befolkningen, mener analytikerne.

"Det handler ikke om ideologi, men om, at der er en stor utilfredshed hos arbejderne, og eftersom der ikke er nogen venstreorienterede partier til at samle deres stemmer op, har de højreorienterede partier kunnet gøre det," siger Peter Filzmaier, professor i politisk kommunikation ved Donau Universitet i Krems, til de internationale nyhedsbureauer.

Det er Martin Mau, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, enig i.

Han er ved at forfatte en afhandling om østrigsk nationalidentitet efter Anden Verdenskrig og har netop været på halvanden måneds forskerophold i Wien, hvor han har fulgt valgkampen.

"Koalitionen mellem socialdemokraterne og de borgerlige har siddet i lange perioder efter 1945, så østrigerne trænger simpelthen til et alternativ, og det har de højreorienterede partier forstået at spille på," siger Martin Mau.

Senest har det kristkonservative parti ÖVP og det socialdemokratiske SPÖ siddet i regering fra januar 2007, men koalitionen blev sprængt i juli i år på grund af uenighed om en række sager. Det betød, at de to partier kun fik 54 procent af stemmerne mod 70 procent ved seneste valg.

"Koalitionen har simpelthen fået ry for kun at skændes og diskutere og ikke få noget som helst fra hånden i halvandet år. Samtidig er der en stor skuffelse hos mange over den økonomiske og sociale udvikling i Østrig, specielt i den lavere middelklasse, som føler, at de har fået det dårligere," siger Josef Melchior, der er associeret professor ved afdelingen for statskundskab på Wien Universitet.

Han peger på, at en del mindre partier for første gang stillede op til valget, men ikke formåede at slå igennem hos vælgerne.

"Mange var bange for, at deres stemmer ville gå til spilde, hvis de stemte på dem, og de grønne partier har kun fokuseret på egne mærkesager, så det eneste reelle alternativ har været højrefløjspartierne," siger Josef Melchior.

Historisk frygt

Han mener dog alligevel også, at østrigerne generelt befinder sig længere til højre end mange andre europæere.

"Det er historisk betinget, blandt andet på grund af nazisternes besættelse under krigen. Østrigerne har en tendens til at se sig selv som ofre. Det gør dem til et frygtsomt folkefærd, og folk, der er bange, er også mere aggressive i deres forhold til for eksempel indvandrere," mener han.

"Her skal man også forstå, at Østrig er et af de lande i Europa, der har en høj indvandring, så det er klart, at de højreorienterede partier har noget at spille på. Man skal bare passe på med at se fremmedfrygt som den eneste grund til højrepartiernes fremgang," tilføjer Martin Mau.

Det store spørgsmål i Østrig er nu, hvordan man kommer videre efter valgresultatet. Socialdemokratiske Werner Faymann forsøger at samle opbakning til en regering med sig selv som kansler, men det kræver, at han kan få de konservative med. Alternativt skal de konservative gå sammen med højrepartierne.

"Situationen er fastlåst, så det er mit gæt, at der går en rum tid, før vi har en ny regering," siger Josef Melchior.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her