Læsetid: 3 min.

Regeringspartiet undertrykke politiske modstandere

I dag går befolkningen i Rwanda til valg til Underhuset for anden gang siden folkemordet i 1994, hvor en million rwandere mistede livet. Men selv om al snak om etnicitet i dag er forbudt, spiller det stadig en afgørende rolle for både parlamentsvalg og det internationale retsopgør
Udland
15. september 2008

Det er kun 14 år siden, det brutale folkemord på tutsier og moderate hutuer raserede Rwanda. I løbet af bare tre måneder blev op mod en million rwandere dræbt i en hutu-lanceret offensiv, hvor der indgik systematiske massevoldtægter, seksuel mishandling og lemlæstelse af befolkningen.

I dag skal rwanderne for anden gang til valg til Underhuset siden folkemordets afslutning i 1994. Men eksperterne har ikke store forventninger om frit og fair valg. Selv om regeringspartiet, Rwandan Patriotic Front, PRF, der vandt borgerkrigen, selv er tutsidomineret, har partiet forbudt al tale eller organisering omkring etnicitet.

Det forbud håndhæves i sådan en grad, at flere internationale eksperter, der i perioder opholder sig i Rwanda, ikke ønsker at udtale sig om etniske spørgsmål. Al politisk opposition undertrykkes af regeringspartiet ved trusler, landsforvisninger og fængsling af politiske modstandere.

Bjørn Møller, der er forsker i afrikanske konfliktområder ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, har ikke høje forventninger til, at valget i dag vil medføre forandringer i det politiske billede i Rwanda, hvor PRF har domineret parlamentet siden borgerkrigens afslutning.

"Det bliver formentlig ikke et frit og fair valg. Regeringen, med præsident Paul Kagame i spidsen, er gået meget hårdhændet til værks, så der er reelt ikke længere nogen troværdig opposition tilbage. PRF behøver ikke at snyde ved valget for at vinde, for de har fået neutraliseret de fleste konkurrenter. Herunder ligger også det faktum, at man har forbudt etnisk organisering. Sådan et tiltag er der selvfølgelig gode grunde til i et land som Rwanda, men det fremstår jo lidt dobbelttydigt, når man ser på, at det i dag er et tutsi-mindretal, der styrer landet," siger Bjørn Møller.

Heller ikke Alison Des Forges, der er seniorrådgiver hos Human Rights Watch, har høje forventninger til valget.

"Rent juridisk har Rwanda ikke et etpartisystem. Der må godt eksistere andre partier. Men RPF dominerer i sådan en grad alting og fører en stram kontrol med valgprocessen, at andre partier reelt ikke har mulighed for at stille op på lige vilkår mod dem. Der er meget lidt debat i landet, og politiske emner kan reelt ikke diskuteres åbent. Der var eksempelvis en mand, der blev idømt 20 års fængsel, fordi han talte om RPF's krigsforbrydelser under en retssagerne efter folkemordet," forklarer hun og tilføjer, at hun alligevel forventer en rolig valgdag, med meget lidt snyd.

"De behøver ikke at snyde for at vinde valget. Ved præsidentvalget i 2003 gik 95 procent af stemmerne til Paul Kagame, den nuværende præsident. Selv om det ikke er obligatorisk at stemme, bliver der lagt mærke til dem, der ikke stemmer - og at blive lagt mærke til er oftest ikke en god idé. Og i dag, fem år efter det sidste valg, har RPF jo kun vokset sig endnu stærkere, så jeg tror ikke, de behøver at gøre særlig meget på valgdagen for at opnå de resultater, de ønsker," siger Alison Des Forges.

Præsidentvalget i 2003 blev kritiseret af EU-valgobservatører, der dog alligevel valgte at godkende valget.

Kun hutuer er dømt

Bemærkelsesværdigt er det også, at der ved FN's Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda, ICTR, der blev oprettet i 1994, kun er blevet rejst tiltale mod hutuer.

"For tiden leverer domstolen kun retfærdighed til den ene part i sagen - og det er tutsierne. Men det har aldrig være meningen, at retssagerne kun skal dreje sig om hutuernes folkedrab på tutsierne. Det handler lige så meget om at rejse sager om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, og dem, der anklages for det, er primært medlemmer af RPF. Men domstolen har ikke rejst en eneste sag mod dem, selv om der findes rigelig med beviser," forklarer Alison Des Forges.

For selv om domstolen bør være politisk uafhængig, beror sagerne i høj grad på samarbejdet med Rwanda. Selve retssagen føres i Tanzania, og da vidnerne i sagerne bor i Rwanda, er domstolen afhængig af, at regeringen i Rwanda vil sikre, at vidnerne kan komme frem til retssagen.

"Der er klare beviser på, at Rwandas regering har påvirket domstolen. Et eksempel er da den tidligere chefanklager Carla Del Ponte, begyndte at tale om at rejse sag mod folk fra RPF for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, og Rwandas regering pludselig ikke kunne finde flere vidner til sagerne om folkedrab. Det endte med, at sagerne om folkedrab måtte udsættes og overvejelser om tiltale mod RPF-folk forsvandt," fortæller Alison Des Forges, der frygter, at fraværet af tiltaler mod tutsier kan være med til at skabe nye uroligheder i landet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her