Læsetid: 5 min.

Roligere i Irak - og dog

Volden i Irak er styrtdykket de seneste måneder, men udviklingen kan hurtigt vende igen, advarer flere Irak-eksperter
Det irakiske voldsorgie er tilsyneladende ved at være ovre - her ses konfiskerede våben i Bagdad - men freden er skrøbelig og afhænger bl.a. af, hvordan magten bliver fordelt ved næste årsvalg. Det var i går skiftedag i Irak. Den populære amerikanske general David Petreus, der har fået æren for at have standset borgerkrigen i Irak, overlod tøjlerne til sin næstkommanderende, Raymond Odierno.

Det irakiske voldsorgie er tilsyneladende ved at være ovre - her ses konfiskerede våben i Bagdad - men freden er skrøbelig og afhænger bl.a. af, hvordan magten bliver fordelt ved næste årsvalg. Det var i går skiftedag i Irak. Den populære amerikanske general David Petreus, der har fået æren for at have standset borgerkrigen i Irak, overlod tøjlerne til sin næstkommanderende, Raymond Odierno.

Ali shati

17. september 2008

Der er ingen tvivl om, at der er sket fantastiske fremskridt i Irak. På få måneder er voldskurven knækket, og håbet om en fredelig fremtid genfødt.

Både antallet af civile ofre, antallet af etnisk-religiøse drab, antallet af dræbte koalitionssoldater og antallet af bombeattentater er faldet markant. Årsagerne er flere, men eksperterne advarer om, at udviklingen hurtigt kan vende, hvis den irakiske regering ikke udnytter pusterummet til at lægge låg på de politiske og religiøse magtkampe, som ulmer lige under overfladen.

"Det er et faktum, at der er sket store fremskridt de seneste måneder," konstaterer Søren Schmidt, der er projektforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.

En stakket frist

"Men der er god grund til at spise brød til. Voldsniveauet er stadig meget højt. Hvis man sammenligner med andre konflikter, ligger volden i Irak her og nu på niveau med Sri Lanka eller Kashmir. Det er glædeligt, at det går den rigtige vej, men det kan lynhurtigt vende igen," siger han.

Årsagerne til, at det er lykkedes at standse Iraks vej mod afgrunden, er flere.

Først og fremmest har amerikanerne haft held med at oprette et borgerværn bestående af omkring 100.000 sunnimuslimer, mange af dem tidligere ekstremister, som havde fået nok af det brutale islamiske tusindårsrige, som al-Qaedas irakiske gren forsøgte at etablere i den centrale del af landet.

Om to uger overtager den irakiske regering ansvaret for borgerværnet, der hidtil har været styret og lønnet af USA.

"Det har fungeret udmærket indtil nu, men ingen ved, hvad der sker, når regeringen overtager Sons of Iraq og de andre borgerværn," siger Søren Schmidt. Indtil videre har premierminister Nouri al-Malaki afvist at optage mere end 10-20.000 af borgerværnsfolkene i den irakiske hær, og det kan i sig selv blive en bombe under freden.

"I værste fald kan man risikere, at de griber til våben, og så kører voldsspiralen igen," advarer Schmidt. Han understreger desuden, at den nye fred i Bagdad hovedsagelig skyldes etnisk udrensning.

"Det er jo en kedelig måde at skabe ro på, men i dag er mange kvarterer praksis etnisk renset. To tredjedel af Bagdad kontrolleres i dag af shiamuslimerne, og der er blevet færre blandede kvarterer. Det er bl.a. årsagen til, at kun ganske få af de flere millioner irakiske flygtninge i Jordan og Syrien er vendt hjem," siger han.

Den nye magtfaktor

Oberst Finn Hvid Bertelsen, tidligere næstkommanderende for den danske styrke i Irak, nu chef for Hærens Officersskole, er lidt mere optimistisk med hensyn til chancen for succes.

"I Irak er det hele tiden to skridt frem og et tilbage. Hvis man tror, der er nogen lette snuptagsløsninger, så er man naiv, med hensyn til hvordan tingene foregår i den arabiske verden," siger han.

"Alligevel tror jeg bestemt, der er chance for, at den positive udvikling holder. Først og fremmest fordi den irakiske hær er trådt i karakter. Hæren er den nye stærke magtfaktor, der er meget opmuntrende at se, hvordan den irakiske hær er begyndt at tro på sig selv. Det er den eneste myndighed, som irakerne har tillid til," siger oberst Bertelsen, der var næstkommanderende for den danske Irak-styrke frem til nytår 2007.

En rød klud

Som det mest slående eksempel på hærens nyvundne styrke nævner han, at det var den irakiske hær og ikke amerikanske styrker, der tidligere på året smed diverse voldelige militser ud af Basra og dermed gav befolkningen en chance for at leve et normalt liv igen.

Finn Bertelsen mener, at irakernes tillid til hæren vil blive den afgørende faktor.

"Irakerne har accepteret, at det er hæren, der skal bringe ro og orden i landet. Og det er ikke en opfattelse, der forsvinder, bare fordi amerikanerne begynder at trække sig tilbage."

I øjeblikket har USA omkring 169.000 soldater i Irak, hvoraf de første 8.000 ventes at forlade landet i begyndelsen af 2009.

Og amerikanerne skal ud, hvis det irakiske projekt skal lykkes, mener Bertelsen.

"Jeg håber ikke, at amerikanerne bliver i Irak - for deres egen skyld. Det vil skabe megen unødvendig konfrontation. Jeg har gang på gang oplevet, hvordan irakerne opfatter os. Når irakerne gik forrest på patrulje, var der ingen skyderi. Det er rød klud for mange irakere at have udenlandske styrker i landet. Det er en provokation mod deres nationale stolthed, og derfor tror jeg ikke på, at USA kan opretholde sine planer om at bevare en større styrke i landet. Det er langt mere realistisk, at de vil trække sig helt ud af Irak og så glemme en brigade eller to i nabolandet Kuwait, hvor de kan holde lav profil men være parat til at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt."

Mange udfordringer

Den første store udfordring, som den irakiske regering står over for, er gennemførelsen af lokal- og parlamentsvalg næste år.

Her understreger både Søren Schmidt og Finn Bertelsen, at der er stor politisk vilje til at gennemføre valgene.

"Der er mange, der efterhånden har indset, at demokratiet er kommet for at blive, og at de kan få en del af kagen ved at deltage," siger Bertelsen.

En anden udfordring bliver balancen mellem USA og Iran, hvor Maliki allerede har hentet mere hjælp i Teheran, end USA bryder sig om. F.eks. var det Iran, der for få uger siden fik den magtfulde Sadr-milits til at nedlægge våbnene. Det, mener Søren Schmidt, er en del af forklaringen på, at Maliki på det seneste har vist sig mere uafhængig af USA, end Washington bryder sig om, og bl.a. krævet en deadline for USA's militære tilstedeværelse i Irak.

"Det er klart et sundhedstegn, at Maliki stiller krav til USA. Mit bud er, at det er den pris, han har betalt for Sadrs våbenhvile. Man må se i øjnene, at Irak vil læne sig stadig mod Iran. Det er naturligt, for der er mange både ideologiske og religiøse bånd mellem de to lande. Men jeg er ikke i tvivl om, at irakerne nok skal sige fra over for Teheran på længere sigt, når de er stærke nok til det."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad skulle vi dog der? En overdødelighed, som matcher andre revolutionære bevægelsers, fx bevægelsen fra 1917.

Oberst Finn Hvid Bertelsen:

"Hvis man tror, der er nogen lette snuptagsløsninger, så er man naiv, med hensyn til hvordan tingene foregår i den arabiske verden,"

Irak har masseødelæggelsesvåben, det er noget vi ved, sagde danmarksmesteren i spin. Han er - surprice - endnu ved magten, uanset at han aktivt har vildledt både befolkning og Folketing til at sanktionere krigsforbrydelser.

Næh, vi siger bare det samme som vi sagde allerde før dennev illegale krig begyndte: det bliver ikke så nemt som i går og tror.

Selv Gen. Petraeus har lige advaret om at situationen i Irak kan slå om lynhurtigt og at han nægter at kalde det for en sejr.

Lige i øjeblikket sidder den etablerede magtelite - amerikanske og irakiske interessenter - og deler oliekagen ... mon ikke der står nogen i kulissen og gerne vil til fadet når chancen byder sig.

Der er/var mange andre end vi venstreorienterede, der protesterede mod Irak-krigen; hvis vi lige vender blikket mod Kosovo-krigen, var det også de højreorienterede med DF's Søren Espersen i spidsen, der var imod. Svenske nynazister og russiske nationalister sendte støtteerklæringer til Saddam Hussein. De såkaldte konspirations-teoretikere beskyldes jo også for at være højreorienterede eller det, der er værre. Så det er ikke Venstrefløjen, I har noget imod, men alle, der har en anden mening end Den Etablerede.

Det bliver aldrig passé at diskutere for/imod, men jeg kan godt forstå at mange af de tilhængerne helst ikke vil indrømme, at de dengang tog fejl - og at krigsmodstandere havde fuldstændig ret.

Jeg er glad for, at det går den rigtige vej, men det ændrer ikke en skid ved, at jeg finder det tragisk, at vores statsminister og vores allierede løj for os for at bringe os ind i den her fadæse. Og det skal fandeme ikke glemmes, at det var det, der gik forud for invasionen.

Og inden i krigstilhængere nu føler jer alt for stolte - husk på, at "der er god grund til at spise brød til. Voldsniveauet er stadig meget højt. Hvis man sammenligner med andre konflikter, ligger volden i Irak her og nu på niveau med Sri Lanka eller Kashmir." Hvis det er en succes, så vil jeg helst ikke se jeres fejltagelser.

Hold fast på dollaren - se bare hvad et skift førte til i Irak:

Oil for Iraq
Euro for Oil
Oil for Food
Blood, dead and tears for Oil
Oil for the few and US
Poor civilian Iraqis - No Food - No Oil

Danmark bør igen engagere sig i Irak.

Det er meget svært at få et indblik i hvordan forholdene er i Irak i dag. Pressens interesse er dalet til et absolut minimum.

Danmark bør af indlysende årsager påtage sig et ansvar for opbygningen i Irak, og Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lovede da også, at sende rådgivere til Irak, da de danske soldater blev trukket ud:
"- Vi øger meget markant vores indsats til den civile genopbygning. Nu med rådgivning direkte til den irakiske regering i Bagdad. Vi vil derfor udsende op til 10 rådgivere ..."

En søgning rundt på de (stats)autoriserede relevante hjemmesider gav følgende:

På forsvarets hjemmeside, nyheder den 02-04-2008, står:
Danskerne ved NATO Training Mission i Irak er ved godt mod.
"..Den internationale zone i Bagdad, hvor 12 danske soldater bor og arbejder, har i den sidste uge været udsat for raketangreb. Alle danskere er uskadte..."

Her udover foregår der muligvis en indsats gennem Civilian Military Cooperation. CIMIC skriver på deres hjemmeside (2005) om indsatsen i Irak:

" I Irak har CIMIC bevæget sig ind i gråzonen mellem force protection og humanitære aktiviteter og genopbygning. Det er klart, at militæret kan (og udfører) humanitært arbejde…
..CIMICs samarbejde med hjælpeorganisationer opleves som noget meget positivt og giver utvivlsomt en synergi effekt til gavn for både irakerne, militæret og organisationerne. For CIMIC hold 4 har salomoniske løsninger været, at alliere sig med andre kapaciteter, der besidder den nødvendige uddannelse, erfaring og viden for at optimere projekterne..."

Røde Kors skriver
01. april 2008
"...Stort behov for medicin og lægehjælp i Irak
Mangel på mad og vand
Vand og mad er også fortsat mangelvarer flere steder, og Internationalt Røde Kors, ICRC, har derfor uddelt 700 familiepakker i Sadr by. Hver pakke indeholder mad til en familie i en måned.."
http://www.redcross.dk/sw84304.asp

19. februar 2008
”...Røde Kors udvider arbejdet i Irak
I Røde Kors-bevægelsen ser vi en mulighed for at hjælpe et samfund med at komme videre. Irakisk Røde Halvmåne er i en situation, hvor de for alvor kan begynde at arbejde igen. Og de har 10.000 frivillige, som allerede hjælper i deres land..."
http://www.redcross.dk/sw83499.asp

17. marts 2008
”..Irak lider under konsekvenserne af fem års krig
Efter fem år med krig lever millioner af irakere uden rent vand, med dårlig sanitet og mangler de mest almindelige sundhedstilbud…”
http://www.redcross.dk/sw84046.asp

I bogen "Blindt ind i Basra" er gengivet et brev af 25. juli 2005 skrevet af den danske bataljonschef Henrik Lyhne og Udenrigsministeriets udsendte rådgiver, Johanne Djurhuus, hjem til Hærens Operative Kommando (HOK) for at gøre opmærksom på korruptionens »uigennemskuelige omfang«.

I Irak har CIMIC bevæget sig ind i gråzonen mellem force protection og humanitære aktiviteter og genopbygning. Det er klart, at militæret kan (og udfører) humanitært arbejde,

Danmark - der sammen med Norge, Sverige og Finland svigtede den internationale FN-styrken SHIRBRIG i 2008 - bør tage initiativ til at oprette en FN-styrke, opbygget omkring en kerne af soldater fra de demokratiske lande bland de tidligere deltagere i 'Koalitionen af Villige Lande' (som Bush så elegant døbte den), samt eventuelt Frankrig og Tyskland.

Det ville være et værdigt svar på Danmarks hovedløse involvering i Iraks indre anliggender.