Læsetid 2.5428571428571 min.

Rusland spiller med musklerne i Caribien

Den vestlige verden skal forstå, at Rusland er en stormagt. Derfor sender russerne blandt andet fly og tunge krigsskibe til Venezuela, hvor de skal deltage i en militærøvelse. Men der ligger mere provokation end egentlig styrke bag handlingen
Venezuelas præsident, Hugo Chavez (t.h.), har ikke været sen til at udnytte chancen for at provokere USA med den fælles russisk/venezuelanske militærøvelse.

Venezuelas præsident, Hugo Chavez (t.h.), har ikke været sen til at udnytte chancen for at provokere USA med den fælles russisk/venezuelanske militærøvelse.

10. september 2008

Et af verdens største krigsskibe, den 250 meter lange atomdrevne krydser Peter Den Store, godt 1.000 marinesoldater og flere fly til bekæmpelse af ubåde.

Det er en del af den pakke, Rusland sender til Venezuela sidst i november eller først i december for at deltage i en militærøvelse sammen med venezuelanske flådefartøjer.

Det er et træk, der har fået visse medier til at drage paralleller til Cubakrisen i 1962, hvor USA og Sovjetunionen var på randen af en atomkrig, da Sovjetunionen påbegyndte opstillingen af en række raketanlæg i Cuba.

Sammenligningen falder let, fordi der er tale om den første store russiske manøvre på USA's 'dørtrin' siden slutningen af Den Kolde Krig. Samtidig sker den på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Rusland er mere spændt end længe på grund af USA's planer om at bygge et missilskjold i Østeuropa og konflikten mellem Rusland og Georgien i sommer.

Men sammenligningen er overdrevet, mener analytikerne.

"Der er tale om et russisk forsøg på at vise, både på den hjemlige bane og internationalt, at Rusland er en stormagt, der kan konkurrere med USA," siger den tjekkiske professor Yury Fedorov, ansat ved tænketanken Chatham House med speciale i Ruslands forhold til Vesten.

Ingen trussel

Meddelelsen om den russisk-venezuelanske militærøvelse kommer kun en uge efter, at den russiske premierminister, Vladimir Putin, meddelte, at der ville komme et modsvar på, at amerikanske krigsskibe har leveret nødhjælp til Georgien.

Talsmanden for Ruslands udenrigsminister, Andrei Nesterenko, har dog understreget, at militærøvelsen, der ikke er møntet på noget tredje land, har været planlagt længe. Også længe før Ruslands konflikt med Georgien.

"Det er meget sandsynligt, at den har været det, men det er klart, at der er en timing i, at oplysningen om øvelsen kommer nu. Moskva vil vise, at man er i stand til at have en flåde i nærheden af USA's kyst, og så får de russiske aviser det nu til at se ud, som om der er tale om en gengældelse," siger Yury Fedorov, der dog understreger, at den russiske flåde ikke vil udgøre en trussel i Caribien, når den er langt fra russiske flådebaser.

Amerikanerne har da også - i hvert fald udadtil - valgt den nonchalante attitude i forhold til den russiske magtdemonstration. I Pentagon har man nedtonet betydningen af flådeøvelsen.

"Vi træner selv over hele kloden og har fælles øvelser med lande fra hele verden. Det samme gør mange andre lande," har Bryan Whitman, en talsmand for Pentagon udtalt ifølge den britiske avis Telegraph. Og kommentaren fra talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, Sean McCormack, lød på, at når nu russerne ville af sted, var det da godt, at de havde fundet nogle skibe, som kan sejle så langt.

Irritationsmoment

Lektor på Forsvarsakademiet Claus Mathiesens vurdering er også, at USA er for stor og mægtig til for alvor at lade sig genere af den russiske militærøvelse, men tror alligevel, at der er tale om et reelt irritationsmoment for amerikanerne.

"Det er ikke tilfældigt, at Rusland vælger at etablere forbindelse til lande, som er mere eller mindre erklærede modstandere af USA. Man vil gerne skabe den type uro i USA's baghave, som man har haft held til at skabe tidligere, da der var flere socialistiske styrer og oprørsbevægelser i Sydamerika," siger Claus Mathiesen.

Venezuelas præsident, Hugo Chavez, som er erklæret USA-hader, har da heller ikke været sen til rive provokationen i næsen på USA. Under sin ugentlige tale i søndags lød det fra ham: "Bare skrig, yankeer", da han fortalte om militærøvelsen.

"Det her en typisk Chavez. Han forbigår sjældent en chance for at irritere og provokere Washington. Han benytter sig af den voksende kulde i forholdet mellem USA og Rusland, specielt omkring situationen i Georgien, til at stikke sin finger i øjet på Bush. Der er intet, han nyder mere," siger Michael Shifter, analytiker ved den Washington-baserede tænketank Inter-american Dialogue til avisen The Washington Times.

Handel og energi

Men ud over den fælles interesse i at genere USA mest muligt er der også en anden grund til, at Rusland nu sender sin flåde til Venezuela.

"Venezuela er en meget vigtig våbenkunde for Rusland. Venezuela har hidtil primært købt fly og materiel til flystyrkerne, men har endnu ikke foretaget indkøb til flåden, så der er også et handelsmæssigt aspekt i det her," påpeger Claus Mathiesen.

Samtidig råder Venezuela - modsat for eksempel Cuba, som var Ruslands tidligere store allierede i Caribien - over store oliereserver, akkurat som Rusland selv.

I juli indgik de to lande et samarbejde, hvor tre russiske energiselskaber fik lov at operere i Venezuela.

"Kontakten mellem de to lande bruges også til at tale energiforsyningspolitik og strategi, og det er endnu et middel mod alle os, der er afhængige af olieleverancer udefra. Alt dette skal ses som et led i, at Rusland forsøger at genetablere sig som modpol til USA. De vil tilbage til den magt, Sovjetunionen havde tidligere. Og samtidig med, at de har fået en bedre økonomi og flere kræfter til at opruste, ser de USA som svækkede, fordi amerikanerne ud over et præsidentvalg også har nok at se til i Irak og Afghanistan," mener Claus Mathiesen.

Det underbygges af de udtalelser, som den russiske admiral Eduard Baltin, der tidligere var chef for Ruslands flåde i Sortehavet, er kommet med til det russiske nyhedsbureau Interfax:

"Rusland er ved at vende tilbage til det niveau i magt og internationale relationer, som landet desværre tabte ved slutningen af sidste århundred. Ingen kan lide de svage," skal Eduard Baltin ifølge nyhedsbureauet have sagt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Rusland har næppe mulighed for at blive en supermagt som USA ,og inden 10 - 15 år er Kina formentlig langt stærkere både økonomisk og militært end Rusland. Kina bliver stensikkert verdens nr 2 (måske nr 1) supermagt hen ad vejen.

Så Rusland har med sin lange grænse med Kina på sigt et mega-stort problem.

Det ærgerlige er, at hvis Rusland opruster, så bliver de andre europæiske stater i NATO m v nok nødt til at følge så meget med, at Rusland ikke kan få et militært overtag. Det komme rtil at koste en masse penge, som kunne være bedre anvendt..

Brugerbillede for Ulrik Høstblomst
Ulrik Høstblomst

Robert

Problemet er velsagtens at vi selv er med til at accelerere den der vanvidsøkonomi ved at tillade at USA fører sig frem som verdens politibetjent

Jeg synes ikke det er charmerende at Rusland nu er ude på at pisse territoriet af over for USA

Det får på den anden side ikke mit pis mere i kog end at høre erklæringerne om Georgien fra USA og vores hjemlige brownnosere

Brugerbillede for Nic Pedersen

Ja, skibet opfylder en slagkrydsers klassiske funktion!:
Ved sin blotte tilstedeværelse langt borte, at binde en uforholdsmæssig stor del af den overlegne sømagts styrke!
Med andre ord: så længe bæstet er der, er der mindst en amerikansk carrier group bundet op!
Egentlig ikke så dumt brug af en gammel slæde!

Brugerbillede for Vilhelm  von Håndbold
Vilhelm von Håndbold

Jeg har virkelig svært ved at bedømme Ruslands intentioner...deres troværdighed er ikke bedre end hverken NATO eller USA...

Jeg tror det vi vidner i øjeblikket er implementering af en række "contingency-plans," som i det lange løb kan vise sig at være ekstrem farlig for verdens befolkninger.

Jeg vil ikke udtale yderligere...jeg syness, at jeg har sagt rigeligt på dette område og jeg er temmelig usikker på aktørernes intentioner.

Her er tilgængæld den bedste analyse, som jeg har læst hidtil:

http://chomsky.info/articles/200809--2.htm

Brugerbillede for Vilhelm  von Håndbold
Vilhelm von Håndbold

@ Erik:

"Jeg synes da ellers Ruslands intentioner er ret klare: det er at meddele omverdnen, at Rusland er tilbage på banen og parat til at sparke røv. Eller i hvert fald til at forsvare hvad de med mere eller mindre god ret anser for deres legitime baghave. Bemærk hvad der skete i Ukraine.

USA's intentioner er at opbygge en fjende der er lidt mere troværdig en kludehovederne og give den smuldrende forsvarsvilje et rygstød, både hjemme og i Europa.

Hele affæret er imidlertid stadig dybt mystisk, det skal jeg gerne indrømme."

Jeg mener, at Rusland er motiveret af amerikanske handlinger og "nationale interesser"...og derfor vidner vi nu en række "contigency-plans", som korresponderer til netop disse handlinger. Mere har jeg egentlig ikke at tilføje... Jeg beklager, at jeg ikke læste resten af dit indlæg...det vil jeg gøre når jeg får lidt mere tid.