LA PAZ - Forleden fløj et militært fly 40 overlevende fra sidste uges massakre i jungleprovinsen Pando ud af området. Selv om regeringen har indført militær undtagelsestilstand i Pando, kan selv hæren stadig ikke garantere for sikkerheden for de overlevende fra massakren.
Vidneudsagnene hober sig efterhånden op, og de tegner omfanget af en massakre, som måske er den værste i Bolivias nyere historie. 18 lig er foreløbig fundet, mens 106 indianske bønder fortsat meldes savnet. Som dagene går, blegner håbet om, at de forsvundne har søgt skjul for deres bødler i den tætvoksende jungle.
"Vi bevægede os i spredte grupper frem mod Cobija (hovedstaden i Pando-provinsen, red.). Vi ville protestere mod guvernøren Leopoldo Fernandez, men da vi skulle krydse Tahuamanu-floden, åbnede præfektens snigskytter ild," beretter Pablo Luna Equiza med en klemt stemme, som ofte afbrydes af gråd. Hans ansigt fortrækkes i smerte, som også kan skyldes skudsåret i højre ben.
Pablo Luna er 46 år og medlem af bondefagforeningen CSUTCB. Han er blevet indkaldt til en lukket møde, som afholdes af internationale donororganisationer. Emnet er den fortsatte terror mod fagforeningsfolk i de to nordligste og tyndt befolkede, godsejerdominerede bolivianske provinser Beni og Pando.
De relativt velstående indbyggere i provinshovedstaden Cobija ønskede ikke, at Pablo Luna blev indlagt på hospitalet. Da han efter en hel formiddag krøb ud af sit skjul, blev han indfanget og var tæt på at blive lynchet. En læge, som fik ham på et improviseret feltlazerat, reddede hans liv.
Skød mor og barn
En anden overlevende fra massakren, Rodrigo Medina Alipaz, fortæller til Radio Erbo:
"Præfektens lejemordere hev fat i håret på en kvinde, som havde sit femårige barn med. Hun tryglede dem om ikke at slå dem ihjel. Men de skød hende i hovedet. Barnet græd, og de tog fat i ham og skød ham."
Senest har politiet i Pando, som står i ledtog med den lokale guvernør, arresteret flere folk fra fagforeningen og anklaget dem for at have stået bag blodsudgydelserne.
Uhyrlighederne i Pando har skabt et ramaskrig i Bolivia, som fredag i sidste uge tvang regeringen og oppositionen til at begrave strids-øksen. Trods oppositionens protester - og de kommercielle tv-stationernes indignation - blev Pando-guvernøren pågrebet.
Forhandlingerne mellem regering og præfekter skal under overvågning af kirker og det internationale samfund - FN, EU, Organisationen af Amerikanske Stater og De Sydamerikanske Nationers Union - diskutere omstridte emner, som har stået i centrum for de seneste ugers konflikt. Det gælder fordelingen af provenuet fra landets store naturgasreserver, selvstyreordninger for de oprørske provinser og et forslag til ny grundlov, som regeringen ønsker lagt ud til folkeafstemning. En ny grundlov skal sikre en bedre inddragelse af Bolivias indianske befolkningsflertal.
Det fremgår af forhandlingsgrundlaget, at regeringen har givet sig over for de krav, som de oprørske præfekter har agiteret for - med midler, som har inkluderet ildspåsættelse af regeringsvenlige rådhuse, ødelæggelse og besættelse af offentlige institutioner og sabotage af landets naturgaseksport.
Således får præfekterne lov til at beholde en stor andel af provenuet fra naturgasreservene, regeringen anerkender ret til regional selvstyre, og den nye grundlov - som ellers har været til debat i halvandet år i en grundlovsgivende forsamling - skal nu også afstemmes med præfekterne.
Afgrundsdybe kløfter
Trods dialogen er situationen fortsat spændt. Demonstranter fra sociale organisationer, som har v-ret med til at bringe Evo Morales til magten, har slået lejr tæt på konferencecentret, hvor dialogen foregår. De ønsker at lægge pres på deltagerne og hindre regeringen i at sælge ud af mærkesager som jordreform og indianske rettigheder. Flere tusinde bønder og minearbejdere har indledt en belejring af storbyen Santa Cruz i det østlige Bolivia. De forlanger, at alle bygninger, som selvstyrebevægelsen har besat, herunder jordreform-instituttet, snarest rømmes og tilbageleveres til staten.
Blot en hurtig rundspørgen i La Paz blandt bekendte og tilfældige mennesker på gaden røber afgrundsdybe kløfter i landet. Den 41-årige taxachauffør Roberto Veliz udtrykker beklagelse over, at dødsstraf er oph-vet i Bolivia: "30 års fængsel er ikke nok for guvernøren i Pando," siger han.
Omvendt er to stewardesser fra Santa Cruz i Hotel Radissons bar ganske muntre, mens tv-apparatet viser billeder af jamrende mødre til de myrdede fra Pando.
Den ene af dem, Lucia, en falsk blondine, bliver ringet op af en mi amor, som åbenbart med bekymring fortæller hende om risikoen for, at den tilfangetagne guvernør - der bedyrer sin uskyld - begår selvmord.
Hendes veninde siger: "Flertallet i Santa Cruz (østlig provins og den største i landet, red.) ønsker selvstændighed. Ikke jeg, jeg elsker at være i La Paz. Men gang på gang mærker jeg folks fjendtlighed, fordi jeg er fra Santa Cruz."
Begge mener de, at det er præsident Evo Morales - landets første indianske præsident i nyere tid - som opildner indianere mod hvide og landets overvejende indianske, vestlige del i Andes-bjergene mod den mere hvidt prægede del i lavlandet mod øst.
Mens observatører ofte lægger vægt på regionale og etniske skel i den bolivianske konflikt, handler modsætningerne i landet oftest om sociale forskelle. Landdistrikterne og slumbyer i Santa Cruz-provinsen støtter således overvejende præsident Evo Morales' reformpolitik.
Omvendt er manageren i en La Paz-baseret virksomhed - som foretr-kker at v-re anonym - ikke i tvivl: "Hele denne konflikt skyldes Evo Morales' konfrontationspolitik."
Rapperen - og den tidligere hjemløse - Abraham Borlosj fra den indianske by El Alto er heller ikke i tvivl om, hvor aben skal placeres:
"Oligarkiet har udnyttet det indianske befolkningsflertal i 500 år. Nu er vi ved at vågne op og gøre krav på vores rettigheder. Det vil de ikke acceptere!"
