Læsetid: 3 min.

Skrøbelig magtdeling i Zimbabwe

To gamle ærkefjender underskriver i dag en aftale, der deler magten mellem dem - men det er fortsat uklart, hvem der har den reelle magt i tilfælde af politisk uenighed: Tsvangirai får kontrol over politiet og Mugabe over hæren
Der er stadig stor risiko for konflikter mellem Zimbabwes præsident, Robert Mugabe (th.) og oppositionslederen Morgan Tsvangirai.

Der er stadig stor risiko for konflikter mellem Zimbabwes præsident, Robert Mugabe (th.) og oppositionslederen Morgan Tsvangirai.

15. september 2008

I 28 år har Robert Mugabe regeret som absolut monark. Men i dag må han - i al fald på papiret - afgive væsentlige beføjelser, når han selv og oppositionens leder underskriver en magtdelingsaftale, der skal afslutte det seneste kritiske kapitel i Zimbabwes omtumlede historie.

Den 84-årige præsident Mugabe vil herefter skulle finde sig til rette med et parlament, der domineres af oppositionsblokken Bevægelse for Demokratisk Forandring (MDC). Avisen The Independent erfarer, at der skal oprettes 31 ministerposter, hvoraf de 15 skal gå til Mugabes parti, ZANU-PF, de 13 til Morgan Tsvangirais fraktion og de sidste til en mindre fraktion i MDC, der ledes af Arthur Mutambara.

"Hvis MDC og Mutambara forstår at samarbejde, kan de udnytte deres parlamentariske flertal," siger David Coltart, der er juridisk rådgiver for professor Mutambaras lille udbryderfraktion.

I givet fald kan MDC få mulighed for at sætte den politiske dagsorden og afvikle det undertrykkelsesapparat, som Mugabe har ladet vokse frem i de senere år. Flere analytikere vurderer dog, at det komplicerede kompromis, som er kommet i stand ved mægling fra den sydafrikanske præsident, Thabo Mbeki, næppe vil holde længe og næppe vil resultere i handlekraftig regeringsførelse.

Politisk handlingslammelse ser ifølge disse vurderinger ud til at være det mest sandsynlige resultat af de komplicerede institutionelle ordninger, som er forhandlet frem igennem flere måneder med henblik på at blødgøre såvel Mugabes som Tsvangirais side.

Da dødvandet blev brudt

Længe strittede Tvangirais imod at overdrage posten som regeringschef til Mugabe. MDC-lederen insisterede på, at det som premierminister tilkom ham at forestå regeringens arbejde. Mugabe indvendte herimod, at fratagelse af hans formandskab for regeringssamarbejdet ville indskrænke hans rolle til en "ceremoniel drama queen".

Dødvandet blev brudt af Mbeki med et forslag om et parallelt magtcenter i form af et nyt 'ministerråd', som skal eksistere sideordnet med den almindelige regering. Tsvangirai skal stå i spidsen for dette ministerråd, hvor hverken Mugabe eller hans stedfortrædere skal have plads. Mugabe skal derimod stå i spidsen for regeringen, og 'ministerrådet' stå til ansvar for denne. Rådet skal have til opgave at anbefale politiske programmer for regeringen og tilse, at de føres ud i livet.

Potentialet for nye konflikter er fortsat højt, bemærker analytikeren Noah Chifamba.

"For hvad sker der, hvis Mugabe afviser politiske forslag fra rådet eller omvendt? Hvem der har den reelle magt i disse situationer er fortsat uklart," siger han.

Ifølge magtdelingsaftalen skal der "på folkeligt initiativ" indføres en ny forfatning inden 18 måneder efterfulgt af et nyt valg. Dette vil i givet fald kunne blive det væsentligste udfald af aftalen for så vidt, at det vil kunne give Mugabes opposition en ny mulighed for at føre valgkamp og vinde næste valg uden at blive udsat for obstruktion.

Afgørende for magtforholdet mellem parterne bliver spørgsmålet om fordelingen af de magtfulde sikkerhedsposter. MDC har angiveligt fået overdraget indenrigsministeriet og dermed kontrollen over Zimbabwes politi. Hvis MDC kan omdanne politiet til en professionel styrke, vil der være taget et stort skridt i retning af at genoprette demokratiet.

Tsvangirai har dog det problem, at han ikke får magt til at afskedige eller udnævne politidirektøren. Sådanne udnævnelser vil i sidste ende stadig skulle sanktioneres af Mugabe 'efter råd' fra premierministeren. Mugabe vil også bevare kontrollen over forsvarsministeriet og således opretholde et militært potentiale for at tilintetgøre sine fjender.

"Aftalen er et skrøbeligt første skridt. Den vil kun fungere, hvis parterne kan enes om at begrave stridsøksen og arbejde for landets fælles bedste," pointerer Chifamba og advarer om, at enhver "mindre irritation" fra en af parterne kan være nok til at sabotere samarbejdet.

Vestlige donorer, hvis penge er altafgørende for genopbygningen, vil formentlig forholde sig skeptisk afventende. Flere af dem, navnlig USA og Storbritannien, er ikke begejstrede over, at Mugabe bevarer så relativt megen magt.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu