Læsetid: 4 min.

At sms'e sig til sejr

Med den aktuelle valgkamp har de nye medier for første gang fået afgørende betydning. Uden dem havde Barack Obama aldrig slået Hillary Clinton i primærvalgene. Sådan siger Michael Cornfield, ekspert i nye medier og amerikansk politik
Med den aktuelle valgkamp har de nye medier for første gang fået afgørende betydning. Uden dem havde Barack Obama aldrig slået Hillary Clinton i primærvalgene. Sådan siger Michael Cornfield, ekspert i nye medier og amerikansk politik
12. september 2008

Michael Cornfield er en svær mand at få fat på. Med under to måneder tilbage til valgdagen den 4. november er det højsæson for valgkampseksperter. Den ivrige iagttager af internettets rolle i moderne politik, er en særligt eftertragtet kommentator ved dette valg. Det er nemlig første gang de nye medier spiller den afgørende rolle, som de er blevet forudset i en årrække.

Barack Obamas valgstab har brugt internettet og sms’er flittigt til at aktivere græsrødderne. Det har vist sig at være en uhyre effektiv taktik:

"Takket være nye medier er antallet af borgere, der spiller en rolle i valgkampen steget enormt, fra nogle hundredetusinde til millioner. De bidrager ved at give penge, få andre til at stemme og ved at kommentere valget på en uformel måde. Disse bidragydere gjorde det muligt for Obama at slå Hillary Clinton, hvilket var den største overraskelse i et primærvalg nogensinde", siger Cornfield i et interview med Information.dk.

Videoen er kommet

Det store mediebillede har ændret sig drastisk. Blogs og video konkurrerer nu hårdt med de traditionelle måder at formidle politik på i aviser og fjernsyn. Ifølge Cornfield viser det sig på flere måder.

For det første bliver bloggere taget mere seriøst som selvstændige kilder. Eksempler på det er journalistiske websites som Politco, RealClearPolitics og Huffington Post. De bliver citeret regelmæssigt i både den amerikanske og den danske presse.

For det andet er de traditionelle medier for alvor begyndt at indoptage de nye journalistiske former i deres eget produkt. Det gælder også for video, som er blevet et helt centralt medie i valgkampen:

"Den store forskel på dækningen af denne valgkamp og valgkampene i 2004 og 2000 er, at video fylder meget mere. Det har vi YouTube at takke for", siger Cornfield.

Hverken værre eller bedre

Selve den journalistiske dækning af valget beskriver Cornfield som mere fragmenteret end nogensinde før. I en isoleret periode går medierne bersærk i ét tema for så straks at springe over til et andet.

"Hvis man skulle nævne ét karakteristisk aspekt ved valgdækningen er det, hvor hurtigt fokus skifter. Lige nu er det Sarah Palin. Ugen før var det Obama og Hillary. Før det var det Ruslands invasion af Georgien. Midt i disse storme af buzzwords virker det som om hvert emne vil få stor betydning for valget. Men hvordan kan de få det, når emnerne skifter så hurtigt?", spørger Cornfield.

De nye medier er en del af forklaringen på dette. Der herskede tidligere en idé om, at de nye medier ville gøre den politiske tone mere sober. At de ville tjene som en direkte og sensationsfri kommunikationskanal mellem politikere og borgere. Den er idé er blevet effektivt aflivet, konstaterer Cornfield.

Særligt Republikanerne har været dygtige til at sætte dagsordenen med deres aggressive brug af videoreklamer. Internettet og blogosfæren er mindst lige så polariserende som de traditionelle medier, mener eksperten.

Liberale medier

En ofte hørt anklage fra konservative amerikanere går på, at mediebrachen holder med Demokraterne. Den hårdføre omtale af Sarah Palins person har forstærket denne omfattelse hos Republikanerne og endda ført til en vis selvransagelse blandt liberale meningsdannere. Cornfield mener, at billedet er delvist sandt:

"Det er bevist, at mediefolk er mere liberale end befolkningen på socialpolitiske spørgsmål som abort og homoseksuelles rettigheder. Det er mediedækningen af Sarah Palin et skoleeksempel på."

Ifølge medieeksperten er det dog af taktiske grunde, anklagen mod de liberale medier dukker op igen og igen. Ligesom debattøren og forskeren George Lakoff (se interview) ser Cornfield den mangeårige kampagne mod medierne som et centralt våben i den Republikanske kulturkamp.

"I mere end 40 år, siden 1964, har Republikanerne gearet deres støtter op ved at klage over de liberale medier. Men når det drejer sig om økonomi eller udenrigspolitik, er medierne ikke mere liberale end resten af amerikanerne", slår Cornfield fast.

Angreb fra siden

Med under to måneder tilbage til valgdagen 4. november er valgkampen gået ind i sin afgørende fase. Forude venter de store tv-debatter, hvor kandidaterne for alvor vil presse hinanden. Obama har gjort det forrygende på tv, ikke mindst ved Demokraternes partikonvent. Men hvordan vil han klare sig i direkte debat med McCain?

"Det er svært at sige, hvem der får fordel af TV-debatterne. Hidtil har udfordreren vundet den første debat og tabt de to næste. Men i år er begge kandidater udfordrere."

Spurgt om hvordan tonen vil blive i valgkampens sidste fase, svarer Cornfield:

"Det bliver perifære stemmer på venstre- og højrefløjen, der kommer med de beskidte udmeldinger. Kandidater vil angribe hinanden på mere underspillede måder. Når valgdagen nærmer sig, vil de opfordre os til at stå sammen og appellere til værdier, der transcenderer partipolitik", forudser Cornfield.


Blå bog

Michael Cornfield er ekspert i nye medier og amerikansk politik. Han er næstformand for 720 Strategies, et uafhængigt mediebureau i Washington D.C. Firmaet rådgiver kampagnestaber i, hvordan de kan aktivere politiske græsrødder ved at kombinere nye og gamle medier i deres kommunikation.

Michael Cornfield er desuden adjungeret professsor i politisk management ved George Washington University.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu