Analyse
Læsetid: 3 min.

Syrien på vej ind i det gode selskab

Deltagerne i topmødet i Damaskus havde hver deres dagsorden: Syrien ønsker rehabilitering og Frankrig har ambitioner om at indtage en international hovedrolle
Udland
5. september 2008

Det er, som om de omfattende vejarbejder, der i en usædvanligt hed sommer hyller Damaskus historiske basar-kvarter i fint, hvidt støv, signalerer regimets vilje til at renovere en politik, der siden februar 2005 har isoleret Syrien internationalt.

Så sent som i går antydede Syriens præsident, Bashar al-Asad, et muligt sporskifte, da han i forbindelse med den franske præsident, Nicolas Sarkozys, to dages ophold i Damaskus fortalte, at Syrien via Tyrkiet venter svar på en stribe konkrete forslag til en fredsaftale med Israel. Og at han - Bashar - var forberedt på at vente på et svar, indtil Israel har valgt en ny premierminister efter den skandaleramte Ehud Olmert.

De syrisk-israelske forhandlinger, der har stået på i nogle måneder formidlet af Tyrkiet, var et af punkterne på det 'topmøde', der fandt sted i Damaskus i går, og som ud over Sarkozy talte den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, og Qatars emir, Sheik Hamed al-Thani.

'Skuffende' svar fra Iran

Det særlige ved topmødet var, at dets helt centrale aktører var fraværende, nemlig Israel, Rusland og - først og sidst - Iran. De fire ledere, der mødtes, er formidlere og mæglere - men hver især med deres egen dagsorden.

Et af Sarkozys formål med besøget i Damaskus var at høre, hvilken melding al-Asad havde med fra Teheran, efter at al-Asad har været budbringer af Frankrigs opfordring til iranerne om at søge en forhandlingsløsning på FN-kravet om kontrol med Irans atomprogram - det mest betændte spørgsmål i regionen.

Og al-Asad meldte tilbage, at Irans svar var "skuffende", men at han vil fortsætte sine bestræbelser på at "opbygge tilliden mellem Frankrig og Iran".

En syrisk politisk iagttager, der ikke har de højeste tanker om sin præsident og hans regering, afviste at tage topmødets politiske indhold alvorligt:

"Det er et rent business-møde", sagde han, "hvor det politiske er røgslør. Sarkozy er her for at sælge fransk eksport, og foreløbig har han solgt os 20 nye flyvemaskiner - civile".

Handelsaftaler ufortalt blev topmødet en politisk gevinst for al-Asad, som siden hans sikkerhedstjenester i en FN-rapport blev udpeget som medvirkende til attentatet på Libanons tidligere premierminister Rafik Hariri i februar 2005 stort set har været isoleret af det internationale samfund.

Den syriske presse, der hele vejen rundt er statsdirigeret, havde da også de store overskrifter fremme i gårsdagens udgaver og lagde vægt på al-Asads tilfredshed med, at "en europæisk rolle var vendt tilbage i mellemøstpolitikken efter lang tids fravær", og at Sarkozys besøg markerede en "ny politisk dynamik i regionen", ligesom det blev understreget, at den franske præsident også for tiden er formand for EU - heraf udtrykket "europæisk rolle".

For Syrien har denne sommer flasket sig internationalt: Med offentliggørelsen af de hemmelige kontakter med Israel signalerede al-Asad, at han var parat til at løsne de stærke politiske bånd til den eneste stat, Syrien kan kalde sin forbundsfælle, nemlig Iran.

'Gjort sin pligt'

Og to begivenheder uden for al-Asads kontrol har hjulpet ham videre ad den vej: Krigen mellem Rusland og Georgien og valget af Sarkozy som fransk præsident efter Hariri-vennen Jacques Chirac.

Hvad angår det første, rejste al-Asad til Rusland med et tilbud om politisk støtte i bytte for våbensystemer og instruktører. I forhold til det andet blev al-Asad inviteret til Paris på Bastille-dagen, hvor franskmændene fejrer deres frihed og demokrati, og fik besked på ikke længere at blokere for en politisk løsning i Libanon.

Og som Sarkozy sagde, da han kom til Damaskus: "Præsident al-Asad har gjort sin pligt over for Libanon: Der er nu en ny præsident i Libanon og diplomatiske forbindelser er etableret."

Præsident al-Asad gjorde også sin pligt over for den franske præsident, nemlig ved at sørge for, at Frankrig fremover vil være en aktør, der skal tages alvorligt, når en ny amerikansk præsident flytter ind i Det hvide Hus i januar næste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her