Læsetid: 4 min.

Taleban vinder propagandakrigen

De internationale styrker skal geare gevaldigt op for kommunikationen med den afghanske offentlighed, hvis de skal vinde befolkningens tillid, vurderer flere eksperter
Civile tab er et af NATO-s største problemer i Afghanistan. Billedet her af de to små drenge, som tidligt mandag morgen blev dræbt uden for Kabul, er allerede gået verden rundt med budskabet om, at udenlandske styrker var ansvarlige for deres død. Først dagen efter angrebet meddelte USA og ISAF, at ingen af deres styrker var på stedet, da skyderiet begyndte.

Civile tab er et af NATO-s største problemer i Afghanistan. Billedet her af de to små drenge, som tidligt mandag morgen blev dræbt uden for Kabul, er allerede gået verden rundt med budskabet om, at udenlandske styrker var ansvarlige for deres død. Først dagen efter angrebet meddelte USA og ISAF, at ingen af deres styrker var på stedet, da skyderiet begyndte.

Massoud Hossaini

Udland
4. september 2008

Svøbt i farverige stoffer og pyntet med blomster ligger de to små drenge lit de parade i landsbyen Hood Khail uden for Kabul. Deres øjne er stadig halvt åbne, som om de sover. Grædende naboer og familiemedlemmer lægger skylden på de udenlandske styrker. Og historien går verden rundt.

Først halvandet døgn senere melder USA og NATO, at ingen udenlandske soldater har været involveret i skyderiet, men da er skaden allerede sket, og hvorfor skulle afghanerne i øvrigt tro på det?

Gang på gang bliver de udenlandske styrker sat skakmat i den propagandakrig, som raser sideløbende med de militære konfrontationer i Afghanistan.

Eksperter råder både Danmark og ISAF (Den internationale styrke i Afghanistan) til at bruge langt flere ressourcer på at informere den afghanske offentlighed, hvis de skal gøre sig håb om at vinde befolkningens tillid.

Effektiv propaganda

I modsætning til det internationale samfund er Taleban ekstremt dygtige til at udnytte de moderne kommunikationsmetoder, især internettet. Når der har været et større slag ringer en talsmand for Taleban typisk op til et af de internationale nyhedsbureauer eller en stor tv-station og meddeler, at et større antal civile er blevet dræbt.

Mediernes mulighed for at få oplysningerne bekræfter er lig nul, for hverken USA eller NATO kommenterer den slags, før de har undersøgt sagen nærmere. Og så har de fleste medier for længst spredt nyheden. Medierne gør måske opmærksom på, at oplysningerne er ubekræftede, men bringer dem alligevel videre, og få minutter senere drøner de rundt på tusindvis af hjemmesider over hele verden.

"Talebans store fordel er, at de kan tillade sig at lyve," forklarer Samina Ahmed fra den anerkendte tænketank International Crisis Group, der for nylig udgav en omfattende rapport om den afghanske informationskrig.

"Det kan ISAF ikke. ISAF er nødt til at verificere alting, før de melder ud. Der er adskillige militære chefer, som skal kontaktes, før ISAF kan konstatere, om udenlandske styrker har været i kamp i et givent område, og hvad der eventuelt er sket, og det har hidtil taget al for lang tid," siger hun.

ISAF reagerer desuden næsten udelukkende på oplysninger, der allerede har været fremme i medierne. I den seneste tid har ISAF's presseafdeling dog forsøgt at være på forkant.

Tidligere på ugen kunne man f.eks. læse i en pressemeddelelse fra ISAF, at Taleban i løbet af nogle dage ville komme med falske oplysninger om, at 90 civile var blevet dræbt under den netop overståede Operation Oqab Tsuka (Ørnenes Topmøde, red.), i det sydlige Afghanistan. Her var flere tusinde afghanske og udenlandske styrker involveret i at transportere en 80 tons tung turbine fra Kandahar til Kajaki - den store Helmand-dæmning, som skal forsyne hele det sydlige Afghanistan med strøm.

Fokus på afghanerne

Og ganske rigtigt.

Dagen efter meddelte Taleban, at hele 500 civile skulle være blevet dræbt under operationen - et tal som ISAF for en gang skyld afviste prompte.

Men ISAF skal meget mere i offensiven, mener Samina Ahmed.

"De skal gevaldigt op i tempo, hvis det skal lykkes at matche Talebans propaganda. Hastigheden er Talebans vigtigste våben på grund af det tempo, medierne efterhånden arbejder i. Og så skal ISAF f.eks. melde klart ud, at Taleban er ansvarlig for næsten dobbelt så mange civile dødsfald som de internationale styrker," siger hun.

"Som det er nu, vinder Taleban på propagandafronten. Særligt fordi ISAF fuldstændig har forsømt at kommunikere med den afghanske offentlighed," siger hun og påpeger, at forsømmelsen både skyldes manglende viden om de afghanske aktører er og en massiv sprogbarriere.

Den vurdering er Thomas Elkjer Nissen fra Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer enig i. Også han mener, at ISAF bør blive væsentligt bedre til at imødegå Talebans propaganda.

"Både ISAF og Danmark bør opprioritere informationsindsatsen, især over for de afghanske medier," siger han.

"De presse- og informationsfolk, som Danmark og resten af ISAF har, fokuserer udelukkende på den internationale presse, og det overbeviser jo ikke mange afghanere," siger han.

Tid at handle

Ifølge Samina Ahmed er det allervigtigste imidlertid, at ISAF gør sit alleryderste for at minimere de civile tab.

"ISAF's regler for magtanvendelsen, de såkaldte Rules of Engagement eller ROE, er blevet strammet flere gange, men så længe der er for få soldater, er ISAF mere tilbøjelige til at kalde flystøtte ind, når de er i kamp med Taleban, og så er risikoen for civile tab større", siger Samina Ahmed.

"Det er en vigtig del af ISAF's dilemma."

Det er Tomas Elkjer Nissen enig i.

"Jeg tror ikke, reglerne kan strammes mere, end de er nu. Man kan selvfølgelig bede soldaterne tænke sig om to gange, før de hidkalder flystøtte, men det er urealistisk at forestille sig en krig uden civile tab. Soldaterne har ofte ikke en kinamands chance for at vide, om der også befinder sig civile i en bygning, der bliver skudt fra," siger han og understreger, at de danske soldater ofte advarer lokalbefolkningen via højttalere, så de kan nå at komme væk, inden kampene begynder.

"Det giver masser af velvilje hos de lokale. I det hele taget betyder det rigtig meget, hvordan soldaterne opfører sig generelt. Det er også et budskab i sig selv," siger han.

Både han og Samina Ahmed understreger imidlertid, at der er brug for at tænke nyt, hvis det skal lykkes at vinde afghanernes tillid. Meningsmålinger viser, at kun fire ud af ti afghanere synes, udviklingen går den rigtige vej .

"Det er tid til at handle, for Taleban har haft held til at få de udenlandske styrker til at fremstå som en besættelseshær, mens sandheden er jo, at ISAF er i Afghanistan på mandat fra FN og for at beskytte den afghanske civilbefolkning. Det er et afgørende budskab at få ud, hvis vi skal vinde hearts and minds," siger Samina Ahmed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vilhelm von Håndbold

"Talebans fordel er at de kan lyve"

De er da i hvert fald ret gode til det: http://www.parismatch.com/dans-l-oeil-de-match/reportages/exclusif-nos-j...(gid)/49612

Vilhelm von Håndbold

Jeg vidste at jeg blot skulle vente et par dage!

Harrowing video film backs Afghan villagers' claims of carnage caused by US troops:
http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/asia/article4699077.ece

og

“Troops in Contact”

Airstrikes and Civilian Deaths in Afghanistan:
http://hrw.org/reports/2008/afghanistan0908/afghanistan0908webwcover.pdf

^^konklusionen er, at NATO og USA slår tre gange så mange civile ihjel som sidste år!

Skam Jer over Jeres latterlige artikler og Jeres sykofantiske vedhæng.

Martin Kristensen

Mener du dermed at Taleban ikke lyver så vandet driver?

Mener du at de ikke har en kommunikationsfordel i og med de ikke skal checke før de udtaler sig?

Eller er det bare endnu en lejlighed for dig til at angribe de internationale styrker, ligegyldigt hvor irrelevant dine angreb er for artiklens indhold?

Vilhelm von Håndbold

^^ jeg mener at vi burde have anstændigheden til at udpege vores egne forbrydelser. Husk på at vi befinder os på fremmed jord - vi har ikke rettigheder, vi har ansvar! Ikke over for Taleban, men den befolkning som luftangrebne går ud over. Desuden er ovenstående kilder direkte relevante for ovenstående artikel, da rapporten såvel som Times videoen addresserer netop de forhold, som man fra den såkaldte Non-Governmental organisation afviser. Synes du, at det er for meget, at jeg beder os om at reflektere over vores egne forbrydelser? Desuden synes jeg lige, at vi skal bevare fatningen, når vi snakker om kommunikationsfordele - for ikke at nævne PR-fordele. Det er vanvittigt at antage, at Taleban har en fordel i denne sammenhæng - og virkelig kujonagtigt samtidigt.

Martin Kristensen

En opremsning af vestlige overgreb - virkelige eller opfundne - er ikke relevant for diskussionen om hvorvidt vi halter bagud PR mæssigt fordi vi skal bruge tid på at checke vores kilder mens taleban kan udtale sig uhæmmet.

Relevant er derimod en vurdering af hvordan, om overhovedet, vi kan sikre os et beredskab der så hurtigt som muligt får kommunikeret vores synspunkter og fakta til afghanerne (og i anden række alle andre).

Det er tæt på umuligt.

Taleban kan kommunikere decentralt, og de behøver som sagt ikke fortælle sandheden.

Det er ikke optioner for os, og vi vil derfor altid være på hælene.

Vilhelm von Håndbold

Koncentrer Jer blot om vores egne grusomme forbrydelser og så er der ingen grund til latterlig spekulation. Vi kan vel godt stole på The Times og Human Rights Watch? Det er da rimelig mainstream gutter!!

"Sandheden" ? Hvad helvede ved Kim Vibe og USA om " Sandheden" ?
Med kvaliteten af den kilde-kritik der udøves af Koalitionen af Villige Idioter er det da ikke sært at Taleban ikke har problemer med at vinde den såkaldte "propaganda"-krig .
De seneste ti år har vist at man ikke kan stole på noget som helst der kommer ud af munden på George W Bush og hans forbryder-medløbere.

"Skam Jer over Jeres latterlige artikler og Jeres sykofantiske vedhæng."
Hørt !!

Gaab!

"Taleban vinder propagandakrigen"

Det er da vist århundredets underdrivelse. Taleban har da for lang tid siden vundte krigen på enhver tænkelig måde.

Den eneste option der er tilbage for NATO er at finde ud af, hvordan man kan få skabt det man i forbindelse med Vietnamkrigen kaldte "en ærerufld fred", det vil sige, et tilbagetog der er så lidt ydmygende som muligt...

Vilhelm von Håndbold

^^før du plaprer videre om international lov, så sæt dig lige ind i "the principal of dobble-effect."

Det næste bliver vel, at du begynder at belære os om de ti bud.

Har du overvejet at kravle ud af dit åndelige tempel og kaste et blik på hvordan den virkelige verden hænger sammen?

"Talebans store fordel er, at de kan tillade sig at lyve," forklarer Samina Ahmed fra den anerkendte tænketank International Crisis Group, der for nylig udgav en omfattende rapport om den afghanske informationskrig."

NATO siger med andre ord altid sandheden.? Ja, det så vi jo tydeligt i forbindelse med Irakernes masseødelæggelsesvåben, Abu Graib, Falluja osv. osv.

KPJ,

Historien er fuld af eksempler på angrebskrige, der blevet vundet og befolkninger, der er faldet til patten.

Per,

NATO var ikke i Irak.

KPJ,

Og i denne verden er magt den eneste ret. Det har ikke ændret sig siden middelalderen.

Vilhelm von Håndbold

^^ så du er altså en kujon, og accepterer hykleriet.

Kim Vibe:

"NATO var ikke i Irak."

Prøv at se om du kan overbevise irakerne om det...

Vilhelm von Håndbold

Peter P:

Der er ingen grund til at kommenterer yderligere på Times videoen, eller for den sags skyld den gennemførlige rapport fra Human Rights Watch, som taler for sig selv.

Lad os gå videre til de "grusomme forbrydelser" som vi selv udøver.

For at vurdere dette, er vi nødt til at gå længere tilbage end blot de seneste eksempler. Du skriver,

"Der er dog ingen tvivl om, at en død eller såret afghaner, som ikke har været involveret i nogen kamphandling er en for meget.
Det er forkasteligt og det må ikke ske."

Det er et meget konservativ statement og den er jeg enig med dig i. Nu hvor vi allerede befinder os i en krig i Aghanistan, leder din anskuelse derfor til et preliminært spørgsmål; navnlig om vi har retten til at indgå i en sådan krig?

Lad os starte med at se på det! Danmark gik i krig mod Afghanistan med en forventning om, at omtrent 5 millioner mennesker ville udsultes, som funktion af fordrivelse og mangel på humanitær hjælp. Dette er stik imod din egen anskuelse og derfor er krigen i sig selv en "act of direct aggression against the people of Afghanistan." Allerede d. 16. september 2001 kunne man læse i New York Times, i en artikel skrevet af deres chief correspondant John F. Burns, at "Washington has demanded a cutoff of fuel supplies,... and the elimination of truck convoys that provide much of the food and other supplies to Afghanistan's civilian population."[1] Dvs. at man lukkede adgang for konvojer, som forsynede 5 millioner mennesker med livsnødvendige ressourcer.[2] Frygt for snarlig bombning, samt tilskyndelse fra Washington resulterede i tilbagetrækkelsen af nødhjælp i området - alle blev trukket hjem fra de primære organisationer.[3] Deres udtalelse i form af interviews og pressemeddelelser kunne man atter læse om i New York Times: "The Afghan people are on a lifeline, and we're cutting that lifeline."[4] Såsnart bombningen startede, steg vurderingen fra 5 til 7,5 millioner [5], hvorfor nødhjælpsorganisationerne tiggede om akut indstilling af bombningen [6]. Selv den interne afghanske opposition bad om akut indstilling af bombningen. Et ekspempel er den afghanske oppositionsleder Abdul Haq, som i øvrigt var en US favorit, der i et interview i the Guardian med Anatol Lieven bitterligt fordømte bombningen. Hans holdning var, at man fra Washingtons side havde valgt at bombe, blot for at vise muskler. Dette afspejler sig i Washingtons komplette tilsidesættelse af Afghanske menneskeliv. Bombningen, siger Haq, var en direkte underminering af afghanske tilstræbelser for at bringe Taleban ned internt.[7] Kvindeorganisationen RAWA (Revolutionary Association of Afghan Women) var også stærkt imod bombningen - men deres advarsler om efterfølgende forværring af kvindernes situation blev ignoreret. I oktober måned mellem den 24-25 2001, dvs. to uger efter bombningen var sat igang afholdet man et møde i Peshawar, Pakistan. Til mødet deltog omkring 1500 afghanske embedsmænd, ledere og andre - nogle fra Afghanistan andre i eksil. Man kunne læse om mødet i New York Times og i Politikken herhjemme, sammen med en række af udenlandske medier. De diskuterede en lang række konsekvenser og tiltag - der var masser af uenighed blandt deltagerne. Der var dog én ting, som alle var enige om: "Stop bombningen."[8] Det blev rapporteret, men bombningen fortsatte uforstyrret - (så meget for demokrati).

De 5-7,5 mio. mennesker sultede ikke ihjel - gudskelov! Vi ved ikke, hvad som rent faktisk skete, for den slags undersøger Samina Ahmed "nongovernmental organisation" ikke og ej heller gør vores egne institutioner det. Men ja, det endte ikke med udsultning af millioner afghanere - heldigvis. Men er det bevis for, at bombningen var et ræsonabelt valg? Nej - det er totalt irrelevant. Det samme kunne man nemlig sige om Nikita Khrushchev og hans placering af missiler i Cuba i 1962, fordi det ikke ledte til en atomkrig. Man bedømmer en handling på baggrund af antagede konsekvenser! Det er så elementært, at selv en elev fra folkeskolen kan forstå det. Den selvsamme Samina Ahmed, Harvards ledende specialist på området dengang, skrev i en artikel i International Security: "Because humanitarian assistance was disrupted by U.S military strikes, millions of Afghans are at grave risk of starvation."[9] Men det lader til, at der ikke var nogen bekymring i lyset af disse advarsler, hvilket i sig selv er et chokerende faktum.

1) Man må ikke gå i krig for at motivere regimeskifte - læg mærke til, at hvis dette ikke er aggression iht. international lov, så er det i hvert fald terrorisme, efter den mest stringente definition som findes. Admiral Sir Boye fra England udtalte tre uger efter bombningen: "The squeese will carry on until the people of the country themselves reckognize that this is going to go on until they get the leadership changed"[10]

2) Ønsker man udlevering af Bin Laden, så skal man iflg. international lov bede om udlevering. Ligesom Venezuela beder om formel udlevering af Louis Posada Carriles, som er en grusom international terrorist, der lever i bedste velgående i Florida efter han hijackede et cubansk fly og slog 73 civile ihjel("if you harbor terrorists...."). Dette blev ikke gjort, på trods af, at Taleban bad om en formel udleveringshenstilling og dertilhørende bevismateriale. Fra FBIs side er der til dags dato ikke beviser - selvom det er meget plausibelt at Al Qaeda stod bag.[11] Dog kan den slags fremfærd ikke accepteres efter din egen anskuelse: navnlig at civile ikke må sigtes. Må Chaves angribe og bombe USA, indtil civilbefolkningen indser at der skal ske et regimeskifte i Washington?

3) Krigens resultat indtil videre har været spredningen af Taleban i regionen og Al Qaeda til omverdenen.

_____________________________________

Lad os vende tilbage til din tekst, nu hvor vi har etableret, at krigen mod Afghanistan var en grusom krigsforbrydelse og direkte underminering af interne afghanske tilstræbelser for overvæltning af Taleban-regimet, som i øvrigt sad sammen med scotch-tape, gamle våben og afsluttet amerikansk opbakning siden 1996.

HRW rapporten belyser netop at uproportionel bombning af tæt beboede områder bevirker det som du fejlagtigt kalder "collateral damage" - navnlig mord på civile, som funktion af skødesløs bombning. Derfor bad jeg dig om at undersøge the principle og double effect:

I henhold til international lovgivning for krigsførelse, findes der et filosofisk begreb, som ofte anvendes af akademiske krigsapologeter i henhold til tilsvarende situationer, som den vi diskuterer - jeg vil gøre opmærksom på, at vi hér ikke taler om et koncept men ud fra utallige fortilfælde. Dette begreb kaldes "double effect" og udspringer fra et doktrin. Idéen er, at krigshandlingen kan være moralsk tilladelig, selvom den omfatter en vis række skadelige konsekvenser og så længe de blot forudsigelige konsekvenser ikke er intentionelle. Det abstrakte underliggende princip i dette argument, som filosofien kalder "the doctrine of double effect", synes temmelig unkontroversiel blandt etikere, i det antagelsen er, at intention gør en forskel under en moralsk handling. Lad mig give et fjernt eksempel:

Underkastet proportionalitetsprincippet kan det være tilladeligt at bombardere en militærbase, selvom at man ved, at en nærliggende skole som resultat vil destrueres. Men det er selvfølgelig ikke tilladeligt at bombe skolen direkte, selvom at antallet af civile tab ville være tilsvarende. Dette er "the double effect": Du må ikke intentionelt myrde børnene i skolen, men du kan godt (underkastet proportionalitetsprincippet og sikkert andre indskrænkninger) intentionelt angribe militærbasen, selvom angrebet forudsigeligt vil resultere i selvsamme antal dræbte børn. Intention gør altså en forskel. Man kan altså ikke bombe københavn for at komme ungdomsoprørerne til livs - den går ikke!

Det selvsamme princip gælder, når NATO og USA bomber tæt beboede områder. Elementær logik.

_______________________________________

NOTER:

[1] John F. Burns, "Pakistan Antiterror Support Avoids Vow of Military Aid," New York Times, 16. september, 2001, s. 1:5

[2] Barry Bearak, "Misery Hangs over Afghanistan After Years of War and Drought," New York Times, 24. september 2001, s. B1

[3] Se fx. Alex Duval Smith, "Cease Air Strikes' So Aid Work Can Go On," Independent, 16. oktober 2001, s. 4; Luke Harding, "Aid Agencies Plead for Pause in Raids," Guardian (London), 18. oktober 2001, s. 4; Jason Burke, "The Ground Attack: UN Set to Appeal for Halt in the Bombing," Observer, 21. oktober 2001, s. 2; Tom Mashberg, "Aid Groups: Stop Bombing; Humanitarian Disaster Feared," Boston Herald, 23. oktober 2001, s. 6; Nuala Haughey, "Aid Agency Calls for US to Cease Bombing to Allow in Food Supplies," Irish Times, 1. november 2001, s. 10.

[4] John Sifton, "Temporal Vertigo," New York Times Magazine, 30. september 2001, s. 48ff

[5] Michelle Nicols & Paul Gallagher, "Bread Harder to Deliver Than Bombs," The Scotsman, 8. oktober 2001, s. 6; Elisabeth Bumiller & Elizabeth Becker, "Bush Voices Pride in Aid, but Group lists Hurdles," New York Times, 17. oktober 2001, s. B3

[6] Se fx. Jonathan Bowler, "UN Expert: US Food Drops in Afghanistan Will Harm Future Aid Efforts," Associated Press, 15. oktober 2001; Bumiller & Becker, "Bush Voices...", NY Times, 17. oktober 2001, s. B3

[7] Abdul Haq, "US Bombs Are Boosting the Taleban," The Guardian (London), 2. november 2001, s. 20

[8] John F. Burns, "Afghan Gathering in Pakistan Backs Future role for King," NY Times, 26. oktober 2001, s. B4; Kathleen Kenna, "Summit of Afghan Exiles Demands End to US Raids," Toronto Star, 26. oktober 2001, s. A8

[9] Samina Ahmed, "The United States and Terrorism in Southwest Asia: September 11 and Beyond," International Security 26, nr. 3 (Vinter 2001-2002), s. 92.

[10] Michael R. Gordon, "Allies Preparing for a Long Fight as Taliban Dig In," NY Times, 28. oktober 2001, s. A1

[11] Walter Pincus, "Mueller Outlines Origin, Funding of Sept. 11 Plot," Washington Post, 6. juni 2002, s. A1

Håber at det er seriøst nok for dig?

"Medierne gør måske opmærksom på, at oplysningerne er ubekræftede, men bringer dem alligevel videre"

Grunden til at Taleban vinder propagande-krigen skyldes vel at alverdens medier handler yderst uprofessionelt, ved at bringe ubekræftede oplysninger fra en kilde som er kendt for at lyve/overdrive.